Jeg fik allerede et lille stykke inde i denne film en fornemmelse af at noget var galt. Mange af præstationerne virkede mere som om de hørte hjemme i en oversødet reklame, end en egentlig film. Jeg blev videre mistænkelig da filmens hovedkarakter, en politiker turned avisredaktør, blev formanet om de anti-kooperations tanker han havde prædiket i sin avis, af en lokal virksomhedsleder. Denne benytter mellem 5 og 10 minutter af filmens blot 60 minutter lange spilletid, på at tale om hvor meget godt de store fabrikker etc. gør for deres kunder, og at kunderne jo på den måde tjener deres penge igen. Ovenpå denne smøre havde jeg fuldstændigt mistet engagement i filmen, og resten af filmen er da også en gang pladder, der mindede mig om propagandafilm som de blev masseproduceret i '50ernes USA.
Det var først bagefter filmen var overstået, at jeg læste lidt om "Home Town Story", og lærte at filmen oprindeligt var en reklame, der er blevet strukket over semi-spillefilmslængde. Pludselig gav den 10 minutter lange tale om kapitalismens goder, de uendeligt lange sekvenser involverende en gravemaskine og de mange mildest talt elendige præstationer mening. Jeg føler ikke bare at jeg som seer er blevet forurettet af denne films elendige præmis og udførsel, men jeg føler i endnu højere grad at filmen er en hån imod filmkunsten som helhed. Dette er filmmediet på dets mest mislykkede stadie, såvel moralsk som rent teknisk. Noget værre rod, der kun er til at anskaffe sig, fordi Marilyn Monroe har en 2-minutter lang scene i filmen. Consider yourself warned.
1/10
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
David Simon har skabt noget nær den perfekte krimiserie med ”The Wire”, der udmærker sig med sin komplekse handling og ligeså troværdige persongalleri. Når man ser på det sløje udvalg af specielt amerikanske krimiserier, som kører herhjemme på de danske tv-skærme er ”The Wire” mildest talt en frisk forandring. Her er ingen fordummede handlingstråde med afslørende beviser i sidste øjeblik eller pludselige vidner der kan afsløre alt. Her er heller ingen enkelt stående sager, men i stedet en stor sag spredt over første sæsons fremragende 13 afsnit.
Det betyder også at serien skrider fremad i et roligere tempo end de fleste af sine artsfæller: I ”The Wire” er hvert enkelt lille spor vigtigt og det tager sin tid at stable en sag på benene, noget som McNulty og co. også ofte må forsvare overfor deres overordnede, der er mere interesserede i en hurtig ”buy and bust” aktion, hvor man fanger gadesælgerne, men ikke bagmændene, bag en række illegale stof- og mordsager.
Det egentlig mål for James McNulty er nemlig Avon Barksdale. Barksdale har igennem en årrække ledet den kriminelle underveden i Baltimore med hård hånd, men grundet hans forsigtighed har han stort set været urørlig, men det har McNulty tænkt sig at ændre på.
James McNulty er ikke ligefrem ledelsens favorit, men grundet hans kendskab til en højtstående advokat bliver et tilsyneladende lettere broget team af pensionsklare betjente, blandet med dem ingen af de andre afdelinger ville have, sat sammen til at udføre, hvad først skulle have været en hurtigt overstået sag, der dog ligeså hurtigt viser sig være større end først antaget.
I det hele taget byder serien dog på en sand perlerække af spændende og komplekse personer på både de lovlydiges og de kriminelles side. Stofmisbrugeren Bubbles der bliver involveret i sagen, da hans ven bliver banket halvt ihjel af nogle af Barksdales sælgere bliver spillet fremragende, af den for mig ellers ukendte, Andre Royo. I virkeligheden kunne jeg egentlig blive ved med at remse personer op, da ikke en eneste af dem falder igennem som værende kedelig eller utroværdig: Bunk er nu også rimelig cool, men D’angelo Barksdales indre kamp for at finde en mening blandt alt volden og kriminaliteten, der omgiver ham, er da også mindst ligeså spændende osv.
Det er dog et bestemt punkt hvor ”The Wire” virkelig slår mig omkuld og det er dialogen. Den føles bare naturlig og skuespillerne lyder aldrig som om at de læser op af et manuskript. Det er altså også fantastisk når et par et seriens mindre lovlydige personer kan have en 2-3 minutter lang samtale om skak og samtidig drage paralleller til deres arbejde som gadesælgere og hierarkiet i bandemiljøet uden at det på nogen måde føles plat. Igen den måde det er skrevet på får det bare til at lyde naturligt.
Der er i hvert fald ingen tvivl fra min side af, når det kommer til karakteren.
Jeg er også vild med den måde som Lester Freamon fortæller de lidt for kække street cops Carver and Herc omkring det og følge et paper trail, her er der ingen goth chick med sin magiske pc, der kan slå alt op for dem, det er hårdt arbejde, hvis man vil se resultater.
En af mine farvoritter er nok ja Lester Freamon og så Især Prez, han har virkelig en fed udvikling gennem hele serien.
McNulty er også et real human, man tager sig tit i og tænke, nej McNulty det gør du bare ikke eller tag dig sammen (McNulty har det man kalder et overdrevet forbrug af Alkohol) man ja der er mange spændende karakter, hvis man ser fringe, vil man også genkende Lance Reddick der spiller Ltj. Cedric, den nok mest skrappe chef du har mødt i en serie, men ikke på den her karikerede 80'er filmz måde, men som en reel chef, der bare ikke fidner sig i pis så at sige.
Også hans udvikling er intressant og følge, da alle man støder på har en udvikling, der er spændende og følge.
Og så har vi ikke engang snakket om børnene/de unge, der er mesterligt castet. og ja Chess scenen er mesterligt udført, samt Crime scene Fuck.
Generelt er "forbryder" siden lige så intressant og følge som politiets, der er virkelig nogen store skuespils præstationer over hele linien.
Sæson 2 gik hen og blev en af mine personlige farvoritter, som jeg gang på gang har nævnt, den udvikling som der er i serien, med de nye man møder, der er virkelig noget stærkt stuff, som faktisk gav mig en klump i halsen, eller hva man nu siger, når man blir påvirket af en serie.
Og selv om en sag måske er afsluttet, er personerne man møder deri ikke, dem følger vi stadigvæk, samtidig med the "elite" team går på jagt efter nye folk.
Men argg ja vi har en The Wire tråd, hvor vi har snakket bane op og ned omkring alt det her 8-)
Best series ever!
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
End af de bedste ikke spaggeti westerns jeg har set, fantastisk skuespil fra alle siderne af, og Harris er så mænd også herlig som English bob, troede dog han var mere med, men nok om det
Nogen har sagt at den skulle være hård at komme igenmen, men jeg slugte det råt og var underholdt ikke action måden men bare at det her var en af de rigtige gode westerns
Få min skyld måtte Clint gerne lave en sidste westeren inden han trækker sig tilbage, for han er fantastisk til det
10/10
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
#11031 misuma 14 år siden
#11032 Steffan Rasmussen 14 år siden
Men der er jo ingen Ellen Page i Defendor.
#11033 Lord Beef Jerky 14 år siden
#11034 DarkLight 14 år siden
#11035 Lord Beef Jerky 14 år siden
Jeg kan sgu godt lide begge film, men foretrækker Supers humor, og rangerer netop den højere af samme grund. Kick-Ass er dog bedre end dem begge.
#11036 DarkLight 14 år siden
#11037 Collateral 14 år siden
Jeg fik allerede et lille stykke inde i denne film en fornemmelse af at noget var galt. Mange af præstationerne virkede mere som om de hørte hjemme i en oversødet reklame, end en egentlig film. Jeg blev videre mistænkelig da filmens hovedkarakter, en politiker turned avisredaktør, blev formanet om de anti-kooperations tanker han havde prædiket i sin avis, af en lokal virksomhedsleder. Denne benytter mellem 5 og 10 minutter af filmens blot 60 minutter lange spilletid, på at tale om hvor meget godt de store fabrikker etc. gør for deres kunder, og at kunderne jo på den måde tjener deres penge igen. Ovenpå denne smøre havde jeg fuldstændigt mistet engagement i filmen, og resten af filmen er da også en gang pladder, der mindede mig om propagandafilm som de blev masseproduceret i '50ernes USA.
Det var først bagefter filmen var overstået, at jeg læste lidt om "Home Town Story", og lærte at filmen oprindeligt var en reklame, der er blevet strukket over semi-spillefilmslængde. Pludselig gav den 10 minutter lange tale om kapitalismens goder, de uendeligt lange sekvenser involverende en gravemaskine og de mange mildest talt elendige præstationer mening. Jeg føler ikke bare at jeg som seer er blevet forurettet af denne films elendige præmis og udførsel, men jeg føler i endnu højere grad at filmen er en hån imod filmkunsten som helhed. Dette er filmmediet på dets mest mislykkede stadie, såvel moralsk som rent teknisk. Noget værre rod, der kun er til at anskaffe sig, fordi Marilyn Monroe har en 2-minutter lang scene i filmen. Consider yourself warned.
1/10
#11038 Bobby Singer 14 år siden
David Simon har skabt noget nær den perfekte krimiserie med ”The Wire”, der udmærker sig med sin komplekse handling og ligeså troværdige persongalleri. Når man ser på det sløje udvalg af specielt amerikanske krimiserier, som kører herhjemme på de danske tv-skærme er ”The Wire” mildest talt en frisk forandring. Her er ingen fordummede handlingstråde med afslørende beviser i sidste øjeblik eller pludselige vidner der kan afsløre alt. Her er heller ingen enkelt stående sager, men i stedet en stor sag spredt over første sæsons fremragende 13 afsnit.
Det betyder også at serien skrider fremad i et roligere tempo end de fleste af sine artsfæller: I ”The Wire” er hvert enkelt lille spor vigtigt og det tager sin tid at stable en sag på benene, noget som McNulty og co. også ofte må forsvare overfor deres overordnede, der er mere interesserede i en hurtig ”buy and bust” aktion, hvor man fanger gadesælgerne, men ikke bagmændene, bag en række illegale stof- og mordsager.
Det egentlig mål for James McNulty er nemlig Avon Barksdale. Barksdale har igennem en årrække ledet den kriminelle underveden i Baltimore med hård hånd, men grundet hans forsigtighed har han stort set været urørlig, men det har McNulty tænkt sig at ændre på.
James McNulty er ikke ligefrem ledelsens favorit, men grundet hans kendskab til en højtstående advokat bliver et tilsyneladende lettere broget team af pensionsklare betjente, blandet med dem ingen af de andre afdelinger ville have, sat sammen til at udføre, hvad først skulle have været en hurtigt overstået sag, der dog ligeså hurtigt viser sig være større end først antaget.
I det hele taget byder serien dog på en sand perlerække af spændende og komplekse personer på både de lovlydiges og de kriminelles side. Stofmisbrugeren Bubbles der bliver involveret i sagen, da hans ven bliver banket halvt ihjel af nogle af Barksdales sælgere bliver spillet fremragende, af den for mig ellers ukendte, Andre Royo. I virkeligheden kunne jeg egentlig blive ved med at remse personer op, da ikke en eneste af dem falder igennem som værende kedelig eller utroværdig: Bunk er nu også rimelig cool, men D’angelo Barksdales indre kamp for at finde en mening blandt alt volden og kriminaliteten, der omgiver ham, er da også mindst ligeså spændende osv.
Det er dog et bestemt punkt hvor ”The Wire” virkelig slår mig omkuld og det er dialogen. Den føles bare naturlig og skuespillerne lyder aldrig som om at de læser op af et manuskript. Det er altså også fantastisk når et par et seriens mindre lovlydige personer kan have en 2-3 minutter lang samtale om skak og samtidig drage paralleller til deres arbejde som gadesælgere og hierarkiet i bandemiljøet uden at det på nogen måde føles plat. Igen den måde det er skrevet på får det bare til at lyde naturligt.
Der er i hvert fald ingen tvivl fra min side af, når det kommer til karakteren.
6/6 eller 10/10
#11039 elwood 14 år siden
Jeg er også vild med den måde som Lester Freamon fortæller de lidt for kække street cops Carver and Herc omkring det og følge et paper trail, her er der ingen goth chick med sin magiske pc, der kan slå alt op for dem, det er hårdt arbejde, hvis man vil se resultater.
En af mine farvoritter er nok ja Lester Freamon og så Især Prez, han har virkelig en fed udvikling gennem hele serien.
McNulty er også et real human, man tager sig tit i og tænke, nej McNulty det gør du bare ikke eller tag dig sammen (McNulty har det man kalder et overdrevet forbrug af Alkohol) man ja der er mange spændende karakter, hvis man ser fringe, vil man også genkende Lance Reddick der spiller Ltj. Cedric, den nok mest skrappe chef du har mødt i en serie, men ikke på den her karikerede 80'er filmz måde, men som en reel chef, der bare ikke fidner sig i pis så at sige.
Også hans udvikling er intressant og følge, da alle man støder på har en udvikling, der er spændende og følge.
Og så har vi ikke engang snakket om børnene/de unge, der er mesterligt castet.
og ja Chess scenen er mesterligt udført, samt Crime scene Fuck.
Generelt er "forbryder" siden lige så intressant og følge som politiets, der er virkelig nogen store skuespils præstationer over hele linien.
Sæson 2 gik hen og blev en af mine personlige farvoritter, som jeg gang på gang har nævnt, den udvikling som der er i serien, med de nye man møder, der er virkelig noget stærkt stuff, som faktisk gav mig en klump i halsen, eller hva man nu siger, når man blir påvirket af en serie.
Og selv om en sag måske er afsluttet, er personerne man møder deri ikke, dem følger vi stadigvæk, samtidig med the "elite" team går på jagt efter nye folk.
Men argg ja vi har en The Wire tråd, hvor vi har snakket bane op og ned omkring alt det her 8-)
Best series ever!
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#11040 Batsy 14 år siden
End af de bedste ikke spaggeti westerns jeg har set, fantastisk skuespil fra alle siderne af, og Harris er så mænd også herlig som English bob, troede dog han var mere med, men nok om det
Nogen har sagt at den skulle være hård at komme igenmen, men jeg slugte det råt og var underholdt ikke action måden men bare at det her var en af de rigtige gode westerns
Få min skyld måtte Clint gerne lave en sidste westeren inden han trækker sig tilbage, for han er fantastisk til det
10/10