Gravatar

#1 NightHawk 13 år siden

Så snupper vi en ny omgang anmeldelser fra Filmzfolket :)

Forrige Tråd
http://filmz.dk/forum/item/30991/#1

Jeg lægger ud med denne lille sag, som jeg langt om længe blev færdig med. Here goes...

Southland Tales – The Complete Saga : 2006 af, Richard Kelly & Brett Weldele

This Is How The world Ends.
This Is How The world Ends.
This Is How The world Ends
Not With a Bang...But With a Whimper...

The conclusion of T.S. Elliots 1925 poem “the Hollow Men” has been altered for satirical effect in Southland tales, a comedic spin on the apocalypse, as it should occur in the great city of Los Angeles. Trust me on this one...if the end is indeed upon us(apparently 59 % of americans believe that it is), it will happen in Los Angeles first. I have allways been obsessed with this whole apocalypse thing...and trying to decipher the encrypted symbolism in the book of revelations is enough to give anyone a headache. A friend once remarked that there is a legitimate debate among religious scholars that he book of revelations was written while the apostle john was under the influence of hallucinatory mushrooms. Go figure. Another friend sent me a very disturbing link to a story about something called american Hiroshima. Apparently this is one of many planned terrorist attacks that Al-Qaeda has in the works. This is the one where they smuggle nuclear weapons (purchased by Osama Bin Laden from the Russian mafia) over the Mexican border into Texas with the aid of Mexican guerrillas. They detonate the nukes in mid-size cities where there is little domestic counter-terrorism surveillance. Sounds like the apocalypse to me. Where would we go from here ?

These are the sordid tales of what happens next...how it all comes crashing down. In the alternate future of Southland Tales, the war machine is running out of gas, and there is no alternative. Alternative fuel, that is. Global warming may indeed be the whimper that T.S. Elliot foretold. Perhaps our destiny is to slowly drown ourselves into oblivion. Southland tales will take you down that other road. The one that ends with a bang. What if there is a path to end all suffering, and hidden somewhere along the way there exist a primer? a primer that could help us extinguish this great big mess of a planet once and for all. Quick and painless. Well I shouldn’t say quick. According to me it takes 2 hours and 24 minutes to explain how the world ends. I’m sorry that it isn’t shorter, but it had to be this way. There is no alternative. Alternative fuel that is. Until one day...when a mysterious German corporation arrives in the Southland with a kick-ass formula. A cure for our sickness...

Richard Kelly.


This Is How The world Ends.
This Is How The world Ends.
This Is How The world Ends
Not With a Whimper...But With a... Bang!



Sarah Michelle Gellar is, Krysta Now/Dr. Muriel Fox
Dwayne Johnson is, Boxer Santaros/Jericho Cane
Sean William Scott is, Ronal & Roland Taverner
Justin Timberlake is, Private Pilot Abileene

The Graphic Novel : (Episode I – Two Roads Diverged,Episode II - Fingerprints, Episode III - The Mechanicals)


The Movie : (Episode IV - Temptation Waits, Episode V – The Memory Gospel, Episode VI – Wave of Mutilation.)


Southland Tales – The Complete Saga : Part I :

Det er vist en underdrivelse af dimensioner at påstå, at Richard Kelly i sin mission på at skildre den amerikanske folkesjæl har begået et værk så ambitiøst, pompøst og nærmest rablende vandvittigt, at det ikke overraskende har fået de fleste filmgængerer og anmeldere til enten at læne sig tilbage i et stort spørgsmålstegn og ryste opgivende på hovedet, eller blive irriterede ja nærmest vrede over at blive udsat for et plot der trods sin umiddelbare åbenlyse kritik af den vestlige verden, og USA specifikt, er så kringlet skruet sammen og mikset med religiøs subtext, at det frem for at glide ned uden det store besvær ender med at fremkalde en decideret hovedpine, når man forsøger sig ud i en analyse af ”Southland Tales” på samme måde som akademisk uddannede fik det af at analysere ”Book of Revelations”. Og hvorfor så lave det hele så pokkers indviklet, ku’ man spørge sig selv om? Hvorfor forsimpler Richard Kelly ikke sin vision i stedet for at komplicere den unødigt og på den måde få folk til at trække sig væk i forvirringens tåge, når budskaberne i filmen er af så vigtig og højaktuel natur at vi alle har brug for at blive mindet om dem i alt sin enkelthed. Men det har aldrig været Kellys ide at gøre tingene på den nemme måde og derfor er det logisk at hans rejse mod sit mål ikke tager den oplagte vej men derimod...The road less travelled by og dermed helt bevidst tager sit publikum i form af sine tre helte, Boxer Santaros, Ronald Taverner og Krysta Now med på et filosofisk syretrip der på én gang skal lamme, men siden hen udvide vores horisont i det sjæleløse landskab bedre kendt som Amerika og på den tur genfinde meningen med vores eksistens.

En mening der efterhånden kan være svær at finde midt i en tid af udsigtsløs krig der langt fra sigter mod demokratiske værdier, men nærmere er en religiøs overbevisningskonkurrence hvor gud bliver brugt som undskyldning i jagten på at sikre den mere håndgribelige gud i form af olie alias penge alias magt. De mennesker der følger den overbevisning har så samtidig forkastet gud og dermed selv været med til at skabe kaos om og om igen symboliseret i den afgudsagtige og magtfulde Baron Von Westphalen, (navnet opdel kan meget passende læses som [West fallen] (The West has failed), hvis mål netop er dette og hvis eneste form for alternativ løsning på energikrisen er at suge planeten for den sidste rest af livskraft, hvilket magthaverne gladelig vender det døve øre til for at deres krigsmaskineri kan fortsætte den religiøse konkurrence, der absurd nok i sidste ende udmunder i menneskehedens undergang, som Kelly ser det. Denne konkurrence forgrener sig videre over i Kellys andet kritikpunkt af USA via den omstridte og stærkt forhadte patriot act der kort og godt gør det muligt at skride ind over for dem man mener er terrorister, men som man reelt set ikke har nogen konkrete beviser imod. Man ku’ også kalde det en moderne udgave af Mccarthyisme. I ”Southland Tales” bliver det lige taget et nøk op i form af det Orwelske overvågningssystem USIdent der har til opgave at spore og forgribe terror, men som samtidig også metodisk gør folk det bekendt med ikke at foretage sig noget som helst anti amerikansk, ligegyldig hvor uskyldigt det så end måtte være. Systemet er meget passende skabt af Senator Bobby Frost kone og tidligere chef for NSA Nana Mae Frost, en kvinde der absolut lever op til sin mands kølige efternavn og kyniske tankegang, men ligeså en person hvis kamp for at kontrollere terroren har ladet terroren kontroller sig selv glimrende illustreret ved det, at hun ikke på noget tidspunkt i filmen forlader sit overvågnings kontor, pudsigt nok, i frygt for at miste...kontrollen.

Bobby og Nana Mae Frost repræsentere således den republikanske fløj i sagaen ved på den ene side udenrigspolitisk at foretage sig så lidt dom muligt, her er det tydeligt at Kelly har formet Bobby Frost som en direkte parodi af George Bush bla. perfekt skildret i scenen hvor han lidt for selvfed trumfer sin retorik igennem ; ”We dont negotiate with terrorist”. og afslutter, forblændet af sin egen storhed med at citere sig selv to gange uden at lægge mærke til det ; ”An you have miles to go before you sleep. And miles to go before you sleep”., og modsat indenrigspolitisk holder nationen i et jerngreb af fanatisk kontrol. Mht. Fanatisme, ja så får parret en ekstra og temmelig vigtig dimension i novellen, (Prequel saga), hvor de under et interview viser, at deres politiske syn på verden er stærkt forankret i deres religiøse kristne baggrund, som ligger til den umiddelbare primære årsag for krigen mod ondskabens akse symboliseret i form af hhv. Irak, Iran, Syrien, Libyen og Nordkorea. En krig der omskrevet er et moderne korstog, hvis formål er at omvende hedningene og få dem til at indse at den kristne gud er den bedste gud. Forsimplet ku’ man kalde det fanatikernes duel, hvis altså det bare var det der var tale om. I virkeligheden er gud og korstoget mindre vigtigt når alt kommer til alt, bare så længe der venter en ordentlig krukke guld for enden af den sorte regnbue.

Apropos det med at gi’ køb på sine holdninger og overbevisninger, får Kelly på fornemmeste vis udstillet i republikanernes modsætning, den demokratiske fløj i form af den yderligtgående undergrundsbevægelse Ny-Marxisterne, ledet af det naive par Dion og Dream, der sværger til den gamle tyske filosof Karl Marx mantra om at ødelægge kapitalismen og forkaste gud. Organisationen viser sig dog under overfladen, at være ligeså bombastisk og unuanceret i sine holdninger og desuden ha’ et temmelig afslappet forhold til det kapitalistiske aspekt i filosofien, som bla. den snedige Cindi Pzinski alias Deep Throat 2, der også er Krysta Nows manager, og især den aggressive og overtændte Zora Charmichaels om nogen står for. Zora er uden at blinke ikke blot er villig til at ta’ røven på sine partifæller, men også til at rydde dem af vejen for profittens skyld i når alt kommer til alt, i et af mange sindrige dobbeltspil i både novellen og filmen. Disse dobbeltspil bliver således symbolsk med endnu en kæphest, den amerikanske drøm, der her i Kellys vision får en over mulen da næsten alle karaktererne, bortset for Boxer Santaros og Roland Taverner, kører deres helt eget spil for at opnå succes. For at opnå den amerikanske drøm gælder det om at ha sig selv nærmest, påstår Kelly og det er vel ikke helt forkert anskuet.

Netop jagten på den amerikanske drøm, at udvikle sig til at blive noget bedre end sit udgangspunkt, er det der sætter den ene af Kellys helte, pornostjernen Krysta Now, i gang da vi første gang bliver introduceret for hende i Episode I – Two Roads Divergedunder husleren Fortunio Balducci, (der er den diametrale modsætning til Krysta i håbet om at bevare idyllen om den amerikanske drøm), pokerspil på en husbåd ved Lake Mead, hvor også Ronald Taverner opholder sig, uden dog at være i kontakt med hende. Da Boxer via tilfældighedernes spil krydser deres liv, ser Krysta, som man hurtigt erfarer har mere langt mere at byde på end sin veltrimmede krop, sit snit til med Fortunios hjælp, at bruge Boxer Santaros som redskab til ikke blot at udføre en religiøse mission om at redde verden/ændre verden, som hun via sine synske evner har forudset og skrevet ned som filmmanuskriptet ”The Power”, men også som et ekstra trinbræt til at træde ud af den overfladiske pornobranche hun har brugt størstedelen af sit liv på, men som Richard Kelly samtidig bruger som et statement om amerikanernes forkrampede forhold til sex ;

Krysta Now: ”Deep down inside we all wish we were pornstars. We're a bisexual nation living in denial. All because of a bunch of nerds. A bunch of nerds who got off a boat in the 15th century and decided that sex was something to be ashamed of. All the Pilgrims did was ruin the American Indian orgy of freedom.”

Krysta har dog op til flere jern i ilden i form af sit eget talkshow, energidrink, og album med singlen ”Teen horniness is not a Crime” som led i den plan der skal føre hende væk fra den lumre afdeling og ind på vejen mod et nyt liv med Boxer Santaros som den afgørende brik i hendes puslespil. Krysta bliver på den måde både hans skytsengel, vel at mærke en betalt en af slagsen, da hun godvilligt la’ sig styre af den skumle Baron Von Westphalen til at guide Boxer rundt i manegen i det spil, der leder op til apokalypsen. Det er jo unægtelig ikke noget sympatisk træk fra Krystas side, men hun udvikler sig løbende, ligesom det også er planen for Kellys to øvrige helte, til frem for egen vindings skyld, at inspirere tro, håb og kærlighed i en verden der i store passager synes at mangle netop disse tre ingredienser, da hun først forelsker sig i Boxer/Jericho Cane og senere redder ham fra Zoras klør, inden hun til sidst forvandler sig til karakteren fra sit manuskript Muriel Fox med det stilfulde mørke hår, i samme stund som Boxer Santaros helt og holdent opfylder sin rolle som Jericho Cane. Netop dette skifte i personlighed, hendes viden om fremtiden og hvad der er vigtigst, hvordan Krysta opnåede sine synske evner og dermed blev Boxers skytsengel, må man tilbage i novellen for at stifte nærmere bekendtskab med i en yderst gennemtænkt og elegant ide hvor Kelly mikser sin fortælling, fornemt suppleret af Bret Weldeles farvelagte storyboard tegninger, med afbrud af Krystas dommedagsprofeti ”The Power” i autentisk manuskriptform i hver af de tre første episoder, hvoraf uddraget i Episode 3 – The Mechanicals, er den vigtigste i beskrivelsen af Krystas karakter. En beskrivelse der forklarer, men kun delvist, om ulykken hvor et passagerfly ved et uheld rammer en rift i den 4. dimension skabt af den udspekulerede Baron Von Westphalens superenergimaskine Utopia 3, hvis pumpning af moder jords flydende karma, riften er første bi-effekt af. Krysta er som den eneste ved bevidsthed da uheldet sker og under denne form for ”guddommelig indgriben”, får hun en åbenbaring om at ændre sit eget liv, da hun som Muriel Fox møder sig selv, altså som sit gamle jeg Krysta Now, i et himmelhav af skyer ;

”Revelation 17. The apostle John writes of the appearance of a great whore. She rides a seven headed beast. She is the drunken whore who had committed adultery with all the kings of the earth.”

Muriel hader sin fortid og beskylder Krysta, (sig selv) for at ha’ ødelagt hendes liv, hvorimod Krysta vender sit selvhad til håb, la’ fortid være fortid og i stedet for ser mulighederne for at forbedre sig selv, sin karma, via sin mission som skytsengel i profetien som hun har forudset.

Krysta : ”When the messiah reaches maturity…Jericho Cane will be sacrificed. He will die in your arms... within the great tower of fire”.

Eller vil han...? Og hvem er denne Jericho Cane alias Boxer Santaros egentlig og hvem i alverden er denne messias og hvorfor var Krysta den eneste der var modtagelig for det flyde karma energifelt. Well alt dette og meget mere i part II af ”Southland Tales” – The Complete Saga.

Southland Tales – The Complete Saga : Part 2 :

Boxer Santaros er tidligere pro footballspiller nu filmskuespiller og gift med Senator Bobby Frost datter Madeline i en perfekt link fra den politiske arena til underholdningsindustrien, der har betydet at han har opgivet sin egen drøm og ladet andre erstatte den for ham i jagten på at opnå svigerfamilien og det republikanske baglands mål, om at få Californien under republikansk dominans. Boxer er en nikkedukke fortabt i det politiske spind og den overfladiske filmbranche og dens materielle goder, men har inderst inde et håb om at blive noget mere end han er og dermed er den første kontakt, om end den ikke er af den synlige slags, med Krysta Now af vital betydning. Boxer, som vi møder første gang i ørkenen omkring L.A. og erfarer har været savnet i 3 dage, lider af hukommelsestab, hvilket umiddelbart ikke er nogen god ting, men som i sidste ende viser sig at være vejen ud af ligegyldigheden for ham, da han først blind af kærlighed følger og lader sig guide af Krysta som hendes fremtidsmanus ”The Power” forudsiger det ;

”She emerges from behind a curtain. She is gorgeous. Too gorgeous to be a stripper. But somehow...she is anyway. Muriel locks eyes with Jericho. There is instant chemistry.”

og senere da han for alvor la’ sig gribe af selv samme scripts plot og karakter den hårdkogte Mike Hammer inspirerede betjent Jericho Cane. En mand der kan gøre en forskel i verden ;

He was the one i’d always been waiting for. His name was Cane. Jericho Cane. He was the kind of man that God forgot how to make...before The New York Times declared him dead. God...that is. Jericho was the kind of cop who din’t know how to obey the rules. Rules are for nerds.”

Plottet fører Jericho, Muriel og partneren McPherson, som man senere finder ud af er synonym med Fortunio Balducci da samme scenario udspiller sig i virkeligheden, frem til en gammel veninde Tawna og hendes mand og tidligere soldat Rick McBride der midt et husspetakel, en scene der igen dog under ændrede omstændigheder, gentages i Episode V – The Memory Gospel, blir likvideret af en mystisk hitsquad og efterlader nu pludselig deres barn Caleb, hvis eksistens er tæt forbundet med jordens overlevelse og hvis problemer med afføringen er i direkte forbindelse med Ronald Taverners indre konflikter, i hænderne på Krysta og co. Lyder det bizart, jo tak, men mere om det senere. Boxers kærlighed til Krysta bliver ude af scriptet igen forstærket da han, efter at ha modtaget et mystisk telefonopkald, slår fast at han stoler på sin nyfundne engel. Inden de tager de afgørende skridt tilbage mod L.A., vælger Boxer at ta' en tur i rutsjebanen i det lokale tivoli i den lille grænseby de befinder sig i og krydser ved et tilfælde en rift i den 4. dimension hvor han rejser tilbage i tiden og kort møder en indianerhøvding i 1902, hvis ansigtsudtryk om fremtidens komme er alt andet end glæde.

Denne scene i novellen er vigtigt at ha’ med i den større sammenhæng for at underbygge Krysta monolog i Episode IV – Temtation Waits som andet end et humoristisk indslag og dels til at forstå symbolikken omkring Nana Mae Frost konfrontation med Mohawk Man i filmens afslutning. Da de tre helte, ligesom manuskriptet forudså, ender i Palmdale City udspiller Caleb scenen sig for reel, dog med den forskel at Boxer her lærer via et drømmesyn af Rick, at han også har evnen til at se fremad i tid. Ikke lang tid efter træder vi som læsere, via Bret Weldeles stemningsfulde billeder, ind i Boxers drøm, et tilbageblik på oplevelsen i ørkenen, der afslører dels en form for dåb og genfødsel, samt et møde med Ronald Taverner, der ligeså er i samme situation. Det er dog ikke her man finder det vigtigste element i Episode II – Fingerprints, men derimod først da Krystas manuskript ”The Power” tager Jericho, Muriel, Caleb og Macpherson til et sort hus i ørkenen og introducere et par skumle personager i form af den kryptiske magiker Serpentine og hendes håndlangere, anført af den tidligere nævnte Mohawk Man. I det sorte hus gennemgår Caleb en test på, at han virkelig er den udvalgte.

Muriel : ”Fight Back baby Caleb. Fight back with everything you’ve got”

Han dør, men genfødes stærkere og mere magtfuld end før. Da Jericho er blevet overbevist om miraklets ægthed, gennemgår han selv et ritual der vil dække hans krop af tatoveringer af samtlige religioner samt Anarkisymbolet, der kombineret vil skabe et religiøst panser kaldet ”Armour of God”, hvis formål både er at beskytte ham til han har udspillet sin rolle i dommedagsprofetien, men også skal fungere som det afgørende bevis på hvilken religion der efterfølgende skal løfte menneskeheden op fra asken og skabe den nye verden, da denne tatovering i den afgørende stund vil bløde fra hans krop. Her er Kelly dog smart nok til ikke at træde nogen over tæerne da dette sker i filmen, men lader det i stedet være op til publikum selv at dømme. Igen som sidst bliver manus senere virkelighed og Boxer falder ind i rollen som Jericho Cane, sit nye jeg, inden han møder lederne af undergrundsbevægelsen, Ny-maxisterne, Dion og Dream ved en kongres i ørkenen ved det sorte hus. Under selv samme blir det også gjort klart, at Krysta i en samtale med Zora er købt og betalt af Marxistbevægelsens mæcen Baron Von Westphalen. Fremme i Episode III – The Mechanicals blir Boxers tidligere liv som marionet for republikanerne og trofæ for konen Madeline udstillet og man får forklaret hvordan Boxer under en skattejagt, arrangeret af den republikanske støtte Baron Von Westphalen, forsvandt i ørkenen. Et spring frem placerer os igen midt i ”The Power” manuset, hvor Jericho, Krysta, Macpherson og Caleb har et ophold på en McDonalds.

Scenen er igen et symbol på den overfladiske kultur af tomme kalorier Kelly stiller skarpt på og ligegyldigheden med hvad der glider ned. Scenen introducere os for karakteren Martin Keefauver, the man on the trigger, der bevarer sin identitet i begge ”verdner” og er samtidig også en afsløring af hvem Caleb, den nye messias, er i filmen, da de bliver angrebet af the dark sides hit squad, der bliver tilintetgjort af en ildkugle afsendt af Caleb, i samme stund som McDonald’s restaurenten løsner dig fra betonfundamentet og flyver til himmels. Ude af ”The Power” igen bliver Fortunio kontaktet af Westphalens håndlanger og elskerinde Serpentine der bestikker ham/sætter hans sjæl på en prøve, da hun beder ham forråde Boxer Santaros til dem. Fortunio, hvis navn klinger hult ved det at han fra starten kun været med for pengenes skyld, fejler og forvandler sig således til den klassiske korrupte strømer i manuset og den klassiske judasfigur, når man tager det religiøse aspekt taget i betragtning. Fortunio er i det store hele en bifigur, men får betydelig mere ”screentime” i novellen end han gør i filmen, hvor dette sellout til Baron Von westphalen heller ikke bliver forklaret. Boxer gør sig nu klar til de sidste 3 dage mod slutspillet i selskab med Krysta ved hendes strandhus, hvor hun overbeviser ham om at ”The Power” i virkeligeheden er hans opfindelse. Som led i sin research til Jericho Cane har Krysta arrangeret et møde mellem ham og betjenten Ronald Taverner, der efter at være blevet sat ind i plottet, skal ta’ Boxer med på sin patrulje i episode IV – Temtation waits.

Boxer Santaros : ”My character... he realises that the apocalyptic crime rate is because of global deceleration. The rotation of the earth is slowing down at a rate of point zero, zero, zero, zero, zero, zero, zero six miles per hour each day disrupting the chemical equilibrium in the human brain causing very irrational criminal behaviour.”

Krysta Now : ”Scientists are saying the future is going to be far more futuristic than they originally predicted.”

Hvad Boxer dog ikke ved er, at det blot er første led i nymarxisternes plan om at presse republikanerne til at stemme ja til forslag 69, en begrænsning af USIdents magt, ved at la’ ham ryge lige lukt i fælden som vidne til et dobbeltmord på et ungt par, spillet af Dion og Dream, udført af en racistisk betjent, Ronald Taverner. Hvad Krysta så til gengæld ikke ved er, at det falske dobbeltmord bliver reelt udført af forræderen Zora og hendes makker betjenten Bart Bookman, (iskoldt underspillet af Jon Lovitz) og at hun dermed bringer sin elskede Boxer i større fare end først antaget. På vej i politibilen diskutere Boxer og Ronald manuskriptet, bl.a. Caleb, der ligesom Ronald lider af følelsesmæssig forstoppelse. Ved en cafe på Venice beach under deres frokost, fortæller Boxer om sin drøm tidligere...

Boxer Santaros : ”Do you ever feel like there's a thousand people locked inside of you?”

Ronald Taverner : ”Sometimes.”

Boxer Santaros : But it's your memory that keeps them glued together. Keeps all these people from fighting one another. Maybe in the end, that's all we have. The Memory Gospel.”

Som sagt går set-up'et med Dion og Deam galt og Boxer bliver fanget på kamera af Bookmaker. Boxer og Ronalds veje skilles igen, da de begge efterfølgende flygter forvirrede og skræmte. Kort efter bliver Boxer kontaktet af en USIdent ansat, Starla Von Luft, der pga. sit ensformige overvågningsjob har downloaded Krystas manuskript og identificeret sig med Muriel Fox. For en kort bemærkning, inden hendes besættelse tager overhånd, agere Boxers skytsengel i Episode V – The Memory Gospel. Nogen fremragende guide er hun dog ikke og Boxer ender derfor, efter at ha’ fået et forkert telefonnummer, med at kontakte sin svigerfamilie, der er forsamlet til Baron Von Westphalen fest i hans overdådige mansion. De får straks fat på ham og kræver at han med det samme forklarer sin færden i måske den sjoveste scene i filmen, hvor skeletterne hurtigt vælter ud af skabet. En scene som samtidig også understreger at Krysta, som også bliver hentet dertil, og Boxers kærlighed er af den ægte slags. Læg mærke til det lille håndtegn Sarah Michelle Gellar smider ud her. Det er elegant komisk timing fra både hende og Richard Kelly :

Krysta meets Madeline :


Krysta Now : ”I love you, Jericho Cane.”

Boxer blir dernæst i et øjebliks forviring opfordret af den kryptiske. Dr. Kurtzler fra Treer Corp. til at fortsætte sin mission, så de kan få opfyldt deres skjulte dagsorden, inden Starla over telefonen forklare Boxer, at Baron Von Westphalen har saboteret sin egen maskine og udført skumle forsøg med flydende karma på tropperne i Irak. Da sidste dag indtræffer i Episode VI – Wave of Mutilation render Boxer på Starla efter en slentretur på stranden, hvor hun fortæller ham om de sidste detaljer af hans mission som Jericho Cane, hvor både hans involvering i Treer Corp. tidsrejseprojekt, hans rolle som mulig frelser og skæbne med Krysta, alt sammen vil udspille sig i tårnet, hvor Baron Von Westphalens fest vil finde sted.

Boxer Santaros : ”I'm a pimp... and pimps don't commit suicide.”

Krysta Now : ”It had to be this way.”

Boxer Santaros : ”I know.”

Southland Tales – The Complete Saga : Part 3 :

For at forstå Ronalds rolle nærmere, skal vi et smut tilbage til Episode II – Fingerprints, hvor hans rejse mod det endelige opgør udspringer på samme husbåd, hvor de andre karakterer optrådte. Hurtigt bliver det gjort klart, at han har en tvillingebror, Roland hjemvendt fra Irak, hvis liv i det hjemlige politienhed UPU Ronald skal infiltrere ved at udgive sig for ham og i et snedigt mord set-up, der bliver filmet, gøre det muligt for Nymarxistbevægelsen at afpresse republikanerne, som har oprettet UPU, til at stemme ja til forslag 69. Kort efter blir han ført sammen med sin kontaktperson Zora Charmichaels, der fragter både Ronald og hans bevidstløse bror Roland mod hovedkvarteret ved Venice Beach. Undervejs diskutere de Ronalds forstoppelse og da de lidt senere passer gennem Palmdale City, har Ronald samme drøm som Boxer om ørkenen og fortæller om en mystisk væg af vand, han har passeret igennem. Da de tager et break ved en burgerbar, hvor Ronald prøver at få gang i systemet, er ligheden med Calebs situation i Krystas ”The Power” øjeblikkelig, dog med den forskel at hvor Caleb får afløb fra sine indre frustrationer, har Ronald på dette tidspunkt ikke anerkendt hvad der ligger til grund for hans og derfor bliver resultatet også derefter. På vej mod deres mål slår de lige et smut forbi Nymarxisternes kongres i ørkenen, hvor Zora render på Krysta og Ronald ved en tilfældighed imens i bilen finder et brev fra Rolands ven i Irak, Private Pilot Abilene, der måske kan forklare en ting eller to. Da Ronald kigger forbi kongressen genkender han Boxer som Jericho Cane uden dog at tale med ham og møder så et medlem der forklare ham at gud eksistere i elektroderne i vores blod. Umiddelbart efter danner menneskemængdens lysrør de slæber rundt på set ovenfra Ronalds ansigt. Det står altså klart nu, at hans rolle i profetien er af episk størrelse.

Først må Ronald i Episode III – The Mechanicals gennemgå Nymarxisternes mord set-up i detaljer på en cafe på Venice Beach i selskab med bevægelsens ledere Dion og Dream, mens hans bror Roland bliver overvåget i hovedkvateret længere henne af gaden. Dion viser ham Krystas manus ”The Power”, forklare hvem hun er og at Boxer ligesom Ronald lider af hukommelsestab, nu overbevist om at han er Jericho Cane. Ronald skal nu ta’ kontakt til Boxer, ta ham med på en ridealong. skyde to uskyldige ned som racistisk betjent, filme det og på den måde gi’ nymarxisterne muligheden for at udnytte Boxers forbindelse til republikanerne og senator Frost. Hvis Ronald ikke makker ret vil hans bror, som i forvejen kender til en del skumle episoder indenfor politiet, blive udleveret til USIdent. Senere da Zora og Ronald vender tilbage til hovedkvarteret, spørger en af vagterne, rekrutten Bing Zinneman, ind til de indsprøjtninger Roland har fået, som viser sig at være stimulerende stof flydende karma brugt på soldater under Irak krigen. Et stof der også gav telepatiske evner. Pludselig får Roland flashback til sit ophold og Pilot Abillene, der alt sammen stammer fra en friendly fire episode.

Ronald mødes som nævnt med Boxer og Krysta, gennemgår manuskriptet inden setup senere går galt og han flygter i modsat retning af Boxer fra mordstedet, alt imens nymarxisternes hovedkvarter på venice beach bliver angrebet af USIdents, der har haft held til at infiltrere stedet via dobbeltagenten Kenny Chan, swatteam som på ordre fra Nana Mae Forst har fået ordre på at likvidere samtlige tilstedeværende. Chan får dog, inden han bliver skudt, befriet Ronalds bror Roland der besvimer under sin flugt, og meget symbolsk for hans selvværd, hvilket hænger sammen med episoden i Irak, lander i en kontainer blandt det værdiløse affald. Og så har vi balladen, for nu er både Ronald og Roland pludselig i spil og mens Ronald, da mørket har lagt sig over L.A., mødes med Zora og Bing for at fortælle om fiaskoen, vågner Roland op og render uheldigvis på en våbenhandler, (Spillet med vanlig dekadence af Christopher Lambert), der genkender ham som betjent, bedøver ham og bortfører ham i hans rullende biks forklædt som isbil. Forræderen Zora, der absolut ingen skrupler har i sin jagt på succes, pumper Ronald med flydende karma og smider ham bevidstløs ud af bilen, inden hun gør det der er endnu værre ved den stakkels Bing Zinneman, der ude hvor han ikke kan bunde.

Dagen efter, og den sidste vel at mærke, vil omstændighederne det at Ronald stadig svimmel krydser spor i Episode VI – Wave of Mutilation med Martin Kefauver og redder ham fra at begå selvmord, inden han slår sig sammen med ham i jagten på sin ”bror” Roland, som han nu deler et mentalt bånd med. Dette bliver langt om længe og af mange omveje starten på hans rolle i profetien, men også på den mission Richard Kelly har haft i tankene fra start af med karakteren, nemlig at la’ ham ikke blot blive et billede på den forpinte amerikanske soldats sjæl tilgivelse af sig selv, men også en hel nations søgen efter tilgivelse af dens sønners synder. Derfor bliver den scene, hvor det endelig lykkedes ham at nå frem til sin bror i det kaoshærgede L.A. centrum, som Ronald og Kefauver for alvor sætter skub i ved at stjæle en pengeboks, også af vital betydning. For vil det lykkedes for ham at se sig selv i øjnene, erkende egne fejl og få tilgivelse og er der dermed skabt håb for den menneskelige race som han, hvis profetien taler sandt, kan genskabe i en bedre verden, inden det det hele kollapser om ørene på os. Man har jo lov at håbe og håbet er heldigvis stærkt, da Ronald eye to eye foregår i næsten samme set-up som Krysta beskrev i ”The Power”. Men hvor stammer dette behov for tilgivelse fra ? Ja, det skal vi tilbage til afslutningen af Episode III The Mechanicals for at finde ud af. Her præsenterer Richard Kelly os for hvad der bliver filmens altvidende fortæller, Privat Pilot Abilene, en krigsveteran arret på både krop og sjæl, hvis baggrundshistorie dels forklare hans kendskab til Boxer Santaros, som han mødte som skuespiller før han blev indkaldt til hæren via et grotesk lotterisystem, og om hans ophold i Irak der hurtigt får konsekvenser for, at han langsomt mister sin sjæl i krigens vanvid.

Pilot Abilene : ”Elvis had it easy. They sent me to Bagdahd”.

Senere møder han den nyligt udstationere Roland Taverner, og sammen skaber de en forbindelse via deres passion for digte, heriblandt T.S. Elliot og Robert Frosts ”The Road not Taken”, der udmunder sig i et venskab og et lille håb i mørket for begge om, at der stadig uden om krigens moras findes en mere interessant verden. Pilot Abilene er dog så meget præget af sit ophold, at han forklare Roland at han, efter at ha’ læst og prøvet at forstå ”Book of Revelations”, bare ville ønske at verden ville ophøre med at eksistere. Senere under frokosten får Pilot og Roland via en menig kendskab til et hemmelig militærprojekt kaldet ”Serpentine Dream Theory”, som en flok soldater, heriblandt Rick McBride, ved at deltage i blev sendt tilbage til USA. Pilot og Roland melder sig derfor straks til forsøget, der indebære en indsprøjtning af stoffet flydende karma, som vil gøre det muligt for dem at kommunikere med hinanden via telepati i krigssituationer. Men det virker slet ikke efter hensigten og skaber i stedet for kontrol og overblik total forvirring og kaos på slagmarken, resulterende i en friendly fire ulykke forsaget af Roland, der arrer Pilot Abilene for livet og sender Roland ned i et dybt hul af selvhad. Stoffet flydende karma, eller guds eliksir som det også bliver kaldt, taget fra jordens kerne, er det der forbinder Pilot med dem der er modtagelige for det. Eller sagt på en anden måde ; Richard Kellys tre udvalgte, Krysta, Roland og Boxer, som Pilot mht. sidstnævnte meget passende selv agerer skytsengel for, efter han har forklaret stoffets virkning til nyligt værnepligtige Martin Kefauver i soldaterbarren ”Arcade Fire” i Episode V – The Memory Gospel og efterfølgende koger ud i et acid flashback show af en musical, der er filmens mest deprimerende, på den gode måde, scene som ikke blot viser Richard Kellys sans for at udstille krigens absurditet, men også soldaternes krakelerende mentalitet og fortabte sjæl, fornemt illustreret i Justin Timberlakes traumatiserede og opgivende ansigtsudtryk :

Private Pilot Abilene : ”Look, green you dream. Blue, in an hour you feel new. And you can forget all about mellow yellow and ancient orange, cause hey, im giving you blood red. Do you bleed...? I said, do you bleed?”

Martin Kefauver : ”Yeah, dawg.”

Private Pilot Abilene : ”Well, then you take the Blood train. You talk to God without seeing Him. You hear His voice and you see His disciples. They appear like... like angels under a sea of black umbrellas. Angels who can see through time.”

Im Not a Soldier


Nu er alle næsten på plads. Men hvem er det der trækker i trådene og mere vigtigt hvorfor? og hvad er formålet med hele dette kulørte dommedagsspil ?

Southland Tales – The Complete Saga : Part 4 :

Vi ved fra tidligere at den magtfulde Treer Corp., der har skabt løsningen på energikrisen ved Utopia gigamaskinernes udnyttelse af kernestoffet flydende karma, ud af til er styret af den sleske og luskede Baron Von Westphalen, hvis tydelige dobbeltrolle som mæcen for Nymarxistbevægelsen og samtidig støtte til det republikanske parti, nærmere bestemt Senator Bobby Frost, ud over at være hamrende absurd, ligner den klassiske megalomanske superskurk med drømme om verdensherredømmet. I dette tilfælde tager han skridtet videre og søger i stedet at udslette planeten ved at spille de to fronter ud mod hinanden i et spind, der ikke blot glimrende udstiller deres manglende evne til at samarbejde, men også den menneskelige races generelt største problem og årsagen til at vi, ifølge Kelly, styrer lige lukt mod afgrunden ved at bekrige hinanden konstant, hvis ikke af den ene grund, så af en anden og i tilfældet ”Southland Tales” med kritikken fokuseret mod det religiøse aspekt og dets hykleri. Alt sammen ved hjælp af sine helte/marionetter, Krysta, Boxer og Ronald.

Men som med alt i Richard Kellys film er Treer Corp. ikke udelukkende ondskaben personificeret, men en organisation der er opdelt i to lejre med den destruktive Baron i den ene, hans flyvske elskerinde Serpentine med et ben i begge og hans mor og skaberen bag firmaet Inga Von Westphalen, (barnebarn til Karl Marx kone!), forskerne Dr. Soberin Exx, Dr. Katarina Kurtzler og deres medsammensvorne, general Simon Theory, (manden der stod for det Treer skabte flydende karma eksperimenterne i Irak) i den anden lejr. Deres plan for, Krysta Now, Bokser Santaros og Ronald Taverner ufolder sig i al sin pompøse vælde i Episode II – Fingerprints, hvor interessen i disse umiddelbart almindelige mennesker opstår efter forskerne hos Treer opdager, at Krysta har udviklet synske evner via hendes intermezzo i luften med deres energifelt og nu gir dem muligheden for at studere ”Det gamle testamente” skrifter ved, at placere Krysta i hypnose, læse biblen for hende og dernæst la’ hende skrive en moderne udgave af det, nærmere bestemt de sidste tre dage inden dommedag, som måske vil vise sig at være løsningen på meningen med livet/ en test af den menneskelige sjæls holdbarhed. Krystas svar udmunder sig i ”The Power”. De tre forskere døber projektet ”Serpentine Dream Theory”. Senere modtager de info fra Nymarxisten Zora Charmichaels og ved nu at deres tre brikker er sat i scene til at udleve de sidste dage.

Først bliver de dog nød til at kidnappe Boxer Santaros og sende ham en tur i ørkenen, Episode III – The Mechanicals, hvor han forsvinder under mystiske omstændigheder efterladende kidnapperens bil og et forkullet lig bag sig, der for sidstnævnte er Richard Kellys svar på en Mcguffin, en Mcguffin han dog, ku’ man godt argumentere for, desværre ser sig nødsaget til at gi’ svaret på i filmens afslutning. På den anden side er det forståeligt for at gøre publikum så lidt forvirrede som muligt. Fremme i Episode IV – Temtation Waits er Inga og co.’s projekt ved at komme i vanskeligheder, da Boxer under sin genforening med Madeline bliver i tvivl om han skal blive i sin gamle kontrolerede rolle hos svigerfamilien, eller om han skal følge Krysta der heldigvis for Treer forskerne med sin kærlighedserklæring er stærkt medvirkende til, at Dr. Kurtzler kan gi’ ham det sidste skub videre mod hans og deres mål, som de afslører for publikum og Boxer nu Jericho Cane, samt identiteten på liget i de sidste timer i Episode VI – Wave Of Mutilation, der alt sammen kombineret hænger sammen med deres studie af den menneskelige sjæl.

Southland Tales – The Complete Saga : Part 5 :

Og så er vi ved vejs ende...og dog ikke helt alligevel, for nu træder vi ud af ”Southland tales” og tager et kig på Richard Kellys evner som instruktør og her er der ingen tvivl for mit vedkommende om, at han har et usædvanlig talent for både det visuelle og det tekstmæssige, hvilket kan ses bedst i den på alle måder rædselsvækkende intro, Pilot Abilenes ligeså hjerteskærende syretrip i musical indslaget og det afslutningsvis kulørte showdown, der inde i centrum af farvepelleten la’ sig udspille et dansenummer der ikke blot er hypnotiserende smukt ;

The Dance with Krysta


men som også oser af subtekst om seksuel frigørelse, nævnt tidligere, leveret med sans for lige dele social satire og tæft for klukkende morsomme replikker, der gennemsyrer både novelle og film så som Krystas kommentar ;

Krysta Now : ”You know what, I like to get fucked, I like to get fucked hard. Okay, but you have to draw the line somewhere. I mean, violence is a big problem in our society today and I will not support it. That is the primary reason why I won't do anal.”

Og scenen her ;

The Pilgrims - clip


Eller denne dialog vdr. en reklame for Treer organisationen ny bil ;

Senator Bobby Frost : ”Did I just see two cars porking each other?”

Vaughn Smallhouse : ”Yes, but don’t wory. That was the european version”

Der hersker ingen tvivl om, at den måde Kelly har valgt at fortælle sin historie på balancere tit og ofte på kanten af det rene vanvid og er så kringlet mikset sammen, at det kræves mindst en håndfuld hovedpine tabletter for at ku’ hold styr på alle trådene og det store, og man ku med rette sige for store, persongalleri der krydser hinandens veje med alle mulige forskellige formål. Derfor skal der også lyde en ekstra stor ros til skuespilspræstationerne i filmen, hvis skæbne ligger i hænderne på en trio som de færreste, Buffy fans undtaget naturligvis, havde troen på ku’ bære denne dommedagsmosaik med succes, både individuelt og i samspillet med resten af castet, på deres skuldre. Men det kan de og det skyldes primært Richard Kelly indsats som personinstruktør et langt stykke af vejen, dog ikke hvad angår Sarah Michelle Gellar der om nogen mestrer det dobbelttydige i sit skuespil og i ”Southland Tales” leverer en komisk præstation af høj klasse matchende hendes karakters luftige overflade på den ene side, mens hun på den anden side er yderst troværdig i de få men vitale scener med Dwayne Johnson, der viser Krysta Nows bankende romantiske hjerte og gammeldags emotionelle tankegang.

De store overraskelser på skuespillersiden kommer derimod fra de to mandlige hovedroller Dwayne Johnson og Sean William Scott, der for begges vedkommende inden ”Southland Tales” ikke havde noget synderligt imponerende cv at prale af. De viste dog begge lovende takter i Peter Bergs kulørte skattejagtseventyr Welcome To The Jungle, hvor den mekaniske Johnson viste sig at ha’ et komisk talent gemt under sin hårde ydre og Sean William Scott modsat, at han kan spille seriøst, dog stadig med et glimt i øjet, uden det kammer over i ren gøgl, som man har set så ofte fra ham i utallige lavpandede komedier. Skuespillet i den film bliver pudsigt nok synonymt med den måde Johnson skal portrættere sin dobbeltrolle som den forvirrede Boxer Santaros og den ubercool Jericho Cane på. Samme gør sig gældende for Scott, hvis rolle dog er mere præget af en tyngende melankoli og desperation, som han leverer med fornemt underspil. Flankeret udenom nyder Richard Kelly godt af toppræstationer fra en bund solid Justin Timberlake der primært står for voiceoveren, men som alligevel formår i de tre scener han er med i, at gøre et mærkbart indtryk i sin portrættering af Pilot Abileene, samt fra de 3 komiske veteraner, Jon Lovitz, som den iskolde betjent Bart Bookmaker, John Larroquette som den lumre spinddoktor Vaughn Smallhouse og sidst men ikke mindst Holmes Osborne, der her leverer en af de sjoveste George Bush parodier jeg har set længe, som Senator Bobby Frost, en karakter der fuldstændig lever i sin egen osteklokke enten ligeglad eller bare for dum til, at forstå de ting der sker i verden omkring ham.

Der er dog på ingen måde tale om en udelukke parodi af den republikanske fløj, for alt og alle og dermed også Kellys egen politiske ståsted, demokarterne, må ta’ imod en håndfuld af satiriske slag til kæben midt i det wake up call til folket om at udvise mere peace love and understanding, som Kelly er ude i med ”Southland Tales”. Nogen vil måske mene at de temaer der bliver lagt for dagen og budskaber der skal trumfes igennem på det politiske, sociale og spirituelle plan, er ting vi er bekendt med i forvejen. Det gør dog på ingen måde værket ”Southland Tales” mindre vedkommende, for det er altid vigtigt med jævne mellemrum at blive mindet om, hvorfor vi som mennesker opfører os som vi gør og hvordan det påvirker omgivelserne. Når alt kommer til alt kan man enten vælge at tolke Richard Kellys vision om en forenet verden fri for magtkampe og fordomme som det rene naive hippievrøvl i tråd med Blurs linie fra den afsluttende sang ”Tender” ;

”Come on, come on...Love is the greatest thing that we have”.

og forkaste projektet, eller man ku’ se det hele med en seriøs vinkel præget af humor, som Kelly selv gør og få en oplevelse for livet ;

”Remember folks, when its all said an done…Nobody rocks the cock like Krysta Now. Keep and open heart and an open mind and the rest will follow.” ;)

Southland Tales – The Graphic Novel, (Prequel Saga) Episode 1 - 3 ; 5/6

http://www.amazon.co.uk/gp/product/0936211806/sr=8...

Southland Tales – The Movie, Episode 4 – 6 ; 5/6
http://www.amazon.co.uk/Southland-Tales-Seann-Will...

Southland Tales – Original Trailer


Interview with ; Richard Kelly


Interview with ; Sarah Michelle Gellar & Dwayne Johnson


Musikvideo - These Things...Over an Out


Musikvideo – Ocean of Noise
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#2 Skeloboy 13 år siden

Judgment at Nuremberg, 1962
En tre timers lang retsalsdrama fra 1962, det kan kun blive kedeligt, vil man umiddelbart tænke på forhånd. Når man så får at vide, at der er kapaciteter med som Burt Lancaster, Marlene Dietrich, Montgomery Clift, Judy Garland og den almægtige Spencer Tracy, så overvejer man om man ikke skal se den. Læg dertil, at instruktøren Stanley Kramer er manden bag Inherit The Wind, The Defiant Ones og Guess Who's Coming To Dinner, så lyder det straks mere interessant. Og det er da også en allerhelvedes fed film!!!

Spencer Tracy er perfekt som den amerikanske dommer, der skal dømme de tyske anklagede. Der er ikke noget specielt prangende eller vildt sindsoprivende over retssalen, men filmen glider godt, og skiftet mellem scenerne i retssalen, hvor nazismen er under anklage, og scenerne udenfor, hvor Tracy indsnuser atmosfæren og livet i Tyskland blot to år efter krigens afslutning er perfekt. Det er et opgør fortiden, hvor Tracy prøver at forstå, hvordan det var, men de personer han spørger er meget lukkede omkring oplevelserne. De vil helst glemme fortiden, mens Tracy vil forstå den.

Kameraarbejdet i retssalen er helt suveræn, og billederne af den ødelagte by er meget realistiske. Den samlede skuespilspræstation er også i top.
Fordi den veksler mellem retssal og udenfor; mellem anklage af nazismen, som et opgør med fortiden, og så en søgen efter at forstå fortiden, får man en god, balanceret og afvekslende film. Og sjældent har de virkelige billeder fra KZ-lejren virket så godt. Det er helt til at få kuldegysninger af.

5/6
IMDB
Gravatar

#3 filmz-Bruce 13 år siden

#2 Helt enig, god klassiker!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#4 filmz-Crystalstar1200 13 år siden

# 1 Flot gennemgang ;)

# 3 Helt enig :)
---------------------------------------

*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
Gravatar

#5 filmz-Narniabæver 13 år siden

Final Fantasy The Spirits Within:

Endelig kom der en FF film, men på trods af at den er flot at kigge på, er det godt med lidt tålmodighed.

7/10

Landet For Længe Siden:

For 20 år siden udkom Don Bluth's Landet For Længe Siden med historien om Lillefod og hans venners rejse mod Den Store Dal.

James Horners musik og de flotte kulisser gør den en klassiker.

10/10
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#6 filmz-Bruce 13 år siden

Vantage Point - BD

Politisk topmøde om terrorisme er kommet i stand i Salamanca Spanien, hvor den amerikanske præsident, spillet af William Hurt, er tilstede. Topmødet ender dog i et attentat og en bombesprængning. Tidslinien op til og efter dette, bliver i filmen betragtet fra forskellige synsvinkler, Secret Service, nyhedsmedier, tilskuere, præsidenten med mere, hvorefter vi langsomt kan stykke brudstykkerne sammen.

Ganske interessant idé, men desværre alt for ringe eksekveret. Nogle af elementerne er godt udført, mens andre trækker helhedsværdien godt og grundigt ned i sølet. Forest Whitaker har en rolle, som nærmest egenhændigt er totaltspolerende for hele konceptet.

Man skulle tro det var Whitaker, som havde tilbragt 24 år i en kælder i Østrig og nu var blevet lukket ud med et videokamera på en plads i Spanien med tusinder af tilskuere. Manden opfører sig komplet idiotisk og hans mundpositurer akkompagnerer hans sindstilstand perfekt. Der kommer iøvrigt en komplet ravende sindssyg scene, hvor det lykkes Whitaker at overlevere en lille pige i bedste Danielle Steele stil til en sygeplejerske, efter at han har set en Secret Service agent jagte en mistænkt i løb. "Vent her, jeg kommer tilbage", når han at sige, inden han sætter sin fede krop i firspring med et videokamera tændt og forfølger de to. Det lykkes ham at hente ind på de to atleter og endda bruge hans intuition til at skyde genvej og kunne filme hele optoget. Fantastisk!


En anden sekvens

involverer terroristgruppen bag og et idiotisk koncept, hvor man har presset én mand til at foretage et enmands angreb mod præsidentens tilholdssted, som derved først skal uskadeliggøre 10 secret service folk, inden han kidnapper præsidenten og får ham bragt ned i en ventende ambulance. Minutiøst forarbejde og så lader man hovedelementet bestå af 90% held og tilfældigheder.


Og så er der en biljagt med, som nok vil dele folk. Jeg vil formode 10 sekunder er optaget med over 60 km/t og ellers er effekterne opnået via rysten på kameraet og kraftige indzoomninger, så man får fornemmelsen af, at der sker mere, end der egentlig gør. Næ, gi' mig Frankenheimer eller Friedkin anytime. De kunne sgu koreografere en ordentlig biljagt!

Dejlige Dennis Quaid er med, men lades i stikken af et halvt ok script tilsat 50% Danielle Steele.

Film: 5/10


Video:
Billedet er godt, rigtig godt! Skudt på 35mm ligner dette også på Blu-ray rigtig film. Et meget naturligt farvetone valg, men ikke så imponerende i detaljegrad og skarpheden som f.eks. The Water Horse.

8/10


Audio:
TrueHD sporet leverer varen. God dynamik og fin eksekvering af actionelementerne og med tilfredsstillende surround effekter. Dialog er klar og tydelig. Der er dog stadig lidt vej op til de tunge reference udgivelser.

8/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#7 filmz-Bruce 13 år siden

Men in Black - BD

Der er gensyn med Tommy Lee Jones og Will Smith på Blu-ray format, om den hemmelige MiB organisation, som overvåger al kontakt med udenjordisk liv på planeten jorden. Barry Sonnenfelds film var en stor succes tilbage i 1997 og spørgsmålet er, om filmen er en opgradering værd fra DVD.


Video:
Allerede fra indledningssekvensen er det tydeligt, at billedkvaliteten er klar forbedret. Detaljer i den mørke nat fremstår tilfredsstillende skarpt, kontrast er på ingen måde kunstigt boostet og sortniveauet er godt. Nærbilleder er imponerende detaljerede, men på distancen aftager skarpheden. Aftenscener med kunstigt lys og dagscener er generelt rigtigt gode, men der kommer problemer, når lyssætningen bliver mere sparsom, hvor pixelstrukturen så nærmer sig den bedste kvalitet for en DVD. Farver er generelt gode, men der er en tendens til en rødlig tone, hvilket især går udover hud. Det er set før, bl.a. i Face Off fra samme periode, men her er vi dog fri for vokslignende ansigter.

Alt i alt er MiB særdeles opgraderingsværdig på billedsiden.

7/10


Audio:
Også på lydsiden er der godt nyt, hvor et TrueHD spor sætter ekstra liv i kludene. Dialog er god, og action leveres med saft og kraft og en rigtigt god LFE bund, afsløret allerede i startsekvensen, hvor Tommy Lee Jones første gang ankommer i MiB bilen. Surround effekterne er ligeledes ok for en film, der er 10 år gammel. Den rene klang, med overbevisende detaljer og flotte retningsbestemte lyd panoreringer, som man finder på mange nyere titler får vi ikke. Hvorvidt der er tale om anbefalelsesværdig opgradering ifht. Superbit udgaven, skal jeg ikke udtale mig om, men filmen kommer næppe nogensinde til at lyde bedre.

7/10


Alt i alt en god lille søndags actionfilm, som holdes mere oppe af Tommy Lee Jones og Will Smiths kemi og en god humor end effekterne, som må siges at være mere kitsch end state of the art i dag.

6/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#8 filmz-Crystalstar1200 13 år siden

# 6 Ihhh altså - Den havde jeg ellers rigtig set frem til :-/
---------------------------------------

*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
Gravatar

#9 filmz-Bruce 13 år siden

#8 Ja jeg syntes også traileren lovede bedre. Men det gør trailere vist altid :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#10 filmz-jonasgr 13 år siden

Ja jeg synes også at National Treasure så fantastisk ud, efter at have set traileren. Aldrig har jeg følt mig så forrådt.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"

Skriv ny kommentar: