Så har vi fået set den tredje film i kurset, "Red River", og selvom at den ikke kan måle sig med "Stagecoach", så er det stadig et skridt den rigtige retning fra "Duel in the Sun". Det er også min tredje Howard Hawks-film, hvor jeg tidligere har set to af hans film-noirs, "Scarface" og "The Big Sleep". "Red River" er dog en western, og faktisk en ganske fin en af slagsen. Ligesom det var tilfældet med "Stagecoach", så kan hovedplottet nemt beskrives som rejsen fra punkt A til punkt B, men det er hvad der sker undervejs(og til slut) som er det interessante i filmen. Der er der vi har dramaet, som den lange og hårde rejse medfører, og hvor Dunsons moral og stædighed, støder sammen med Garths noget blødere og tilgivende moral.
John Waynes Thomas Dunson er som den klassiske western helt både stærk og handlekraftig, men stædighed kommer i vejen for hans dømmekraft, og det er her hvor Montgomery Clifts Matthew Garth kommer ind i billedet og overtager hovedrollen. Han udviser det nødvendige overblik til at træffe den rigtige beslutning, og udviser også fortrinelige lederegenskaber samt mod.
Det skaber selvfølgelig en stor splid mellem Dunson og Garth, og den er endda så stor, at Dunson lover at dræbe Garth. Denne konflikt bliver så bygget op til filmens klimaks, hvor Dunson og Garth i en duel, selvfølgelig vil indse at de i virkeligheden stadig elsker hinanden som far og søn, men hvad der skuffer mig her, er at vi er nødt til at have det skåret ud i pap og forklaret det af en kvindelig bifigur, istedet for at lade dem indse det selv på mere naturlig vis under deres konfrontation. Nuvel, nogen gang har man brug for en fremmeds perspektiv til at indse hvad man ikke selv kan se, men det virkede bare lidt klodset udført.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Forventninger var i top, da jeg satte mig til rette med 'The Avengers'. Filmen har væltet sig i gode anmeldelser og i positiv omtale fra stort set alt med en puls. At filmen så rent faktisk er så tynd og uden nogle som helst form for indhold eller charme kom derfor som noget af en overraskelse. Jeg sad hele tiden og tænkte, hvornår mon den her "fantastiske superheltefilm", som alle går og snakker om, kommer i gear. Det gjorde den bare ikke. Det hele er blottet for originalitet, saft og kraft - det her er filmverdenens fastfood. Det er tomme kalorier. Det er jo lort pakket ind i det fineste glanspapir?! Filmen er omtrent ligeså underholdende som at sidde og se én anden spille et computerspil. Et dårligt computerspil. Det gamle ordsproget "Tomme tønder buldrer mest" passer overordentligt godt på 'The Avengers'. Brug den som tagline på posteren.
2/6.
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com
Lidt mere som er set/genset, kommenteret og bedømt:
Into the White - 6/10 Visuelt flot, med en i grunden god fortælling, holdt enkelt, hvor to allierede og tre tyske soldater strander i den norske ødemark under anden verdenskrig. Der spilles ligeledes fint og fortællingen drives fint frem, trods det enkle set-up. Karaktererne og psykologisk forekommer filmen dog en anelse for poleret og pæn, så det drama den rummer, aldrig helt kommer igennem. Det bliver ganske enkelt mere hyggeligt end egentligt vedkommende. Måske har det netop været instruktør Petter Næss intention, for at skildre at vi mennesker i bund og grund har mange af de samme værdier, trods vi mødes som fjender på en slagmark, men det bliver det bare ikke rigtigt intens af.
Extremely Loud & Incredibly Close - 2/10 Påtaget falsk og irriterende anstrengende, med en historie og dialog, der mere får filmen til at ligne en spekulation og et kalkuleret forsøg på at virke rørende og vedkommende. Jeg hadede den fra næsten første syntetiske minut til filmens 'følelsesfulde' slutning.
Lone Wolf McQuade - 5/10 Chuck Norris' film har altid haft et lavt topniveau. Så kun få stikker lidt ud og er som oftest blot middelmådige, som denne her ubegavet underholdende pastiche på en italiensk western, omsat til nutiden og som actionfilm. Der er masser af tæsk, skud og brag, men logikken er længere væk end i de fleste film i genren. Men det har sin egen cheesy charme.
Iron Sky - 2/10 Man kan og må måske beundre hvordan denne film er blevet lavet, men så er det meste positive vist også sagt. Effekterne er middelmådige, skuespillet svagt, karaktererne ligegyldige (man mangler i den grad personer man gider heppe på) og humoren og de spæde forsøg på ironi og sarkasme mod USA er på niveau med de svageste spoof-film og rigeligt oplagt. Skal den slags virke, må det gerne serveres lidt mere raffineret. Som i f.eks den ellers middelmådige The Dictator, hvor Sacha Baron Cohen på et tidspunkt i filmen opridser alle de fordele der er ved et diktatur og rammer den politiske retning USA har haft de sidste mange år. Nuvel, hvis der så skete en masse her, men det meste af tiden føles det som at filmen blot kører i tomgang. Jeg kedede mig bravt!
La proie - 7/10 Vil man se en solid og dybt spændende actionfilm, så laves der flere af slagsen i Frankrig og selv om denne (eller de andre af slagsen) sjældent er mesterværker, så afviger de dog lige nok fra den Hollywood'ske formel til at det føles frisk. Med action lavet både besnærende og uden voldsom overdrev eller brug af CGI, holdes det intens og fængende til sidste minut. Mod slut er filmen ved at miste lidt af sin troværdighed, med et par mindre gode ideer, men det ændrer ikke på, at filmen undervejs byder på en historie man involveres i og lader sig overraske over.
Life of Brian - 8/10 Trods den efterhånden mange år på bagen, fungerer humoren og dens ironiseren over kristendommen (eller andre religioner for den sags skyld) stadig rigtigt godt og før at jeg får tillagt det dybere mening end godt er, så bydes der blot på så mange skøre, platte og morsomme optrin, at det er svært ikke at føle sig underholdt. Bedste og mest mindeværdigt er nu stadig sangen 'Always Look On The Bright Side Of Life', som er en ørehænger af en genistreg i al dens enkelthed.
Dragon Eyes - 3/10 Trods navnet på forsiden, så spiller Van Damme kun en birolle, i denne actionfilm, der er så skrabet at det er lige før det arbejder for filmen, der næsten opnår et gadeplansrealisme, som det er mange dyrere film forundt. Desværre fortælles historien så sløvt og unuanceret, at det forbliver svært at holde sin interesse for hvad der sker.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
The Hunger Games - 5/10 Det kniber indimellem med troværdigheden og logikken, mens de få actionscener er rodet, i en film jeg finder er skidt klippet, firkantet spillet, med en trættende hovedperson, og alt for lang, eller i hvert fald langtrukken. At sætte mennesker kynisk op mod hinanden og mod deres natur har dog altid en form for automatisk indbygget spænding.
Bernie - 7/10 Jack Black er overraskende god i hovedrollen, det dette autentiske drama, som med fine dialoger og vedkommende personer, fænger pænt. Stilen med de mange interviews kan dog virke en anelse trættende.
Robinson Crusoe on Mars - 7/10 På næsten alle måder dateret, men med seriøsitet nok i dramaet og eventyret, til at fortællingen ikke fremstår så morsomt underholdende som man kunne frygte. Men underholdende er det, som dengang man så Tv som barn i 70'erne, hvor forventningerne til state-of-the-art effekter og andet endnu ikke havde taget over.
Star Wars: Episode VI - Return of the Jedi - 9/10 Der sættes et effektivt og voldsomt underholdende punktum for Star Wars sagaen. Udover at indeholde nogle af seriens mest mindeværdige scener, som angrebet på den halvfærdige Dødsstjerne, som jeg stadig finder er noget af det bedste jeg endnu har set og Skywalker's ikonisk smukke og fængslende kamp mod Darth Vader og Kejseren. Det trækker dog ned, at Han Solo er gjort mere blød og selv om kampen mellem Stormtropperne og oprørerne, nu støttet af teddy bjørne, er underholdende, så er det lige rigeligt med bløde bamser, for at Lucas-far kan få solgt noget legetøj. Lidt synd, for ellers havde denne sidste del levet fuldt op til de to forrige mesterværker. Men stadig, et kulørt eventyr af en sådan kvalitet som her, det er en sjældenhed og jeg nyder den...Hver gang!
American Reunion - 3/10 Konservativ Hr. og Fru Amerika humor, hvor alle ender med at gøre det rette, i den politiske korrektheds navn. Hvor vores hovedperson meget forudsigeligt ikke laver et sidespring, når han får alle tiders chance osv, det er bare ikke særligt sjovt. Kan man grine af at Stifler, skider i en køletaske, på nogle unge lømler der har generet vores hovedpersoner, så er der da lidt at grine af, for det er så toppen af filmens formåen. Den oprindelige film var langt fra et mesterværk, men ramte dog mere plet i dens sigte mod unge teenagere.
Safe - 6/10 Statham giver den som altid gas som, ja Statham i endnu et actionspetakel, atter engang af den mere moderne slags med rystet kamera og heftig klippestil. Det er heldigvis set værre i film som Crank, men dog også mere kvalificeret i Bourne 2 og 3, som er nogen af de få, hvor det ikke har generet mig. Men kan man leve med rutinerne som præsenteres i en sådan film her, så er det dog en underholdende og til tider ganske spændende gang ramasjang. Hurtigt glemt, men fungerer nu og her.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Bernie - 7/10 Jack Black er overraskende god i hovedrollen, det dette autentiske drama, som med fine dialoger og vedkommende personer, fænger pænt. Stilen med de mange interviews kan dog virke en anelse trættende.
Jack black kan sagtens lave godt skuespil, manden er bare en mand som elsker at være useriøs og lave fed men useriøs Metal/rock musik :D
I King Kong synes jeg han var fremragende.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Jeg er glad for at jeg ikke havde købt den, men kun havde den hjemme gennem mit LOVEFiLM-abonnement, for det gjorde det nemmere for mig at slukke filmen efter en times tid, hvor jeg altså endnu ikke havde grinet en eneste gang. Afsindigt kedelig "komedie".
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
How I Met Your Mother Sæson 1 Jeg forstår ikke helt hvorfor folk er så meget oppe at køre over den her serie...
Jojo, Barney Stinson er ret godt fundet på, men ellers er den lidt uinteressant. Og så fik jeg fuldstændig spat af en hel sæson med Ted/Robin-historie...get on with it! Lily og Marshal er heller ikke så interessante igen.
#15651 Zombi 13 år siden
#15652 Sweetiebellefan 13 år siden
Hvis man har læst om Moonville tunellen ved den pludselig forsvundne by i USA, så kan man tænke på dette.
En lærer flytter tilbage til en by, og i den by skete der en forbrydelse i en tunnel.
Hvis du vil se en kitschy Stephen King film nyd denne.
7/10
#15653 Åkepool 13 år siden
Satser på at Bæveren kan komme med et bedre svar.
#15654 Kruse 13 år siden
Så har vi fået set den tredje film i kurset, "Red River", og selvom at den ikke kan måle sig med "Stagecoach", så er det stadig et skridt den rigtige retning fra "Duel in the Sun". Det er også min tredje Howard Hawks-film, hvor jeg tidligere har set to af hans film-noirs, "Scarface" og "The Big Sleep". "Red River" er dog en western, og faktisk en ganske fin en af slagsen. Ligesom det var tilfældet med "Stagecoach", så kan hovedplottet nemt beskrives som rejsen fra punkt A til punkt B, men det er hvad der sker undervejs(og til slut) som er det interessante i filmen. Der er der vi har dramaet, som den lange og hårde rejse medfører, og hvor Dunsons moral og stædighed, støder sammen med Garths noget blødere og tilgivende moral.
John Waynes Thomas Dunson er som den klassiske western helt både stærk og handlekraftig, men stædighed kommer i vejen for hans dømmekraft, og det er her hvor Montgomery Clifts Matthew Garth kommer ind i billedet og overtager hovedrollen. Han udviser det nødvendige overblik til at træffe den rigtige beslutning, og udviser også fortrinelige lederegenskaber samt mod.
#15655 rammy 13 år siden
Forventninger var i top, da jeg satte mig til rette med 'The Avengers'. Filmen har væltet sig i gode anmeldelser og i positiv omtale fra stort set alt med en puls. At filmen så rent faktisk er så tynd og uden nogle som helst form for indhold eller charme kom derfor som noget af en overraskelse. Jeg sad hele tiden og tænkte, hvornår mon den her "fantastiske superheltefilm", som alle går og snakker om, kommer i gear. Det gjorde den bare ikke. Det hele er blottet for originalitet, saft og kraft - det her er filmverdenens fastfood. Det er tomme kalorier. Det er jo lort pakket ind i det fineste glanspapir?! Filmen er omtrent ligeså underholdende som at sidde og se én anden spille et computerspil. Et dårligt computerspil. Det gamle ordsproget "Tomme tønder buldrer mest" passer overordentligt godt på 'The Avengers'. Brug den som tagline på posteren.
2/6.
#15656 Hr. Nielsen 13 år siden
Into the White - 6/10
Visuelt flot, med en i grunden god fortælling, holdt enkelt, hvor to allierede og tre tyske soldater strander i den norske ødemark under anden verdenskrig. Der spilles ligeledes fint og fortællingen drives fint frem, trods det enkle set-up. Karaktererne og psykologisk forekommer filmen dog en anelse for poleret og pæn, så det drama den rummer, aldrig helt kommer igennem. Det bliver ganske enkelt mere hyggeligt end egentligt vedkommende. Måske har det netop været instruktør Petter Næss intention, for at skildre at vi mennesker i bund og grund har mange af de samme værdier, trods vi mødes som fjender på en slagmark, men det bliver det bare ikke rigtigt intens af.
Extremely Loud & Incredibly Close - 2/10
Påtaget falsk og irriterende anstrengende, med en historie og dialog, der mere får filmen til at ligne en spekulation og et kalkuleret forsøg på at virke rørende og vedkommende. Jeg hadede den fra næsten første syntetiske minut til filmens 'følelsesfulde' slutning.
Lone Wolf McQuade - 5/10
Chuck Norris' film har altid haft et lavt topniveau. Så kun få stikker lidt ud og er som oftest blot middelmådige, som denne her ubegavet underholdende pastiche på en italiensk western, omsat til nutiden og som actionfilm. Der er masser af tæsk, skud og brag, men logikken er længere væk end i de fleste film i genren. Men det har sin egen cheesy charme.
Iron Sky - 2/10
Man kan og må måske beundre hvordan denne film er blevet lavet, men så er det meste positive vist også sagt. Effekterne er middelmådige, skuespillet svagt, karaktererne ligegyldige (man mangler i den grad personer man gider heppe på) og humoren og de spæde forsøg på ironi og sarkasme mod USA er på niveau med de svageste spoof-film og rigeligt oplagt. Skal den slags virke, må det gerne serveres lidt mere raffineret. Som i f.eks den ellers middelmådige The Dictator, hvor Sacha Baron Cohen på et tidspunkt i filmen opridser alle de fordele der er ved et diktatur og rammer den politiske retning USA har haft de sidste mange år. Nuvel, hvis der så skete en masse her, men det meste af tiden føles det som at filmen blot kører i tomgang. Jeg kedede mig bravt!
La proie - 7/10
Vil man se en solid og dybt spændende actionfilm, så laves der flere af slagsen i Frankrig og selv om denne (eller de andre af slagsen) sjældent er mesterværker, så afviger de dog lige nok fra den Hollywood'ske formel til at det føles frisk. Med action lavet både besnærende og uden voldsom overdrev eller brug af CGI, holdes det intens og fængende til sidste minut. Mod slut er filmen ved at miste lidt af sin troværdighed, med et par mindre gode ideer, men det ændrer ikke på, at filmen undervejs byder på en historie man involveres i og lader sig overraske over.
Life of Brian - 8/10
Trods den efterhånden mange år på bagen, fungerer humoren og dens ironiseren over kristendommen (eller andre religioner for den sags skyld) stadig rigtigt godt og før at jeg får tillagt det dybere mening end godt er, så bydes der blot på så mange skøre, platte og morsomme optrin, at det er svært ikke at føle sig underholdt. Bedste og mest mindeværdigt er nu stadig sangen 'Always Look On The Bright Side Of Life', som er en ørehænger af en genistreg i al dens enkelthed.
Dragon Eyes - 3/10
Trods navnet på forsiden, så spiller Van Damme kun en birolle, i denne actionfilm, der er så skrabet at det er lige før det arbejder for filmen, der næsten opnår et gadeplansrealisme, som det er mange dyrere film forundt. Desværre fortælles historien så sløvt og unuanceret, at det forbliver svært at holde sin interesse for hvad der sker.
#15657 Hr. Nielsen 13 år siden
The Hunger Games - 5/10
Det kniber indimellem med troværdigheden og logikken, mens de få actionscener er rodet, i en film jeg finder er skidt klippet, firkantet spillet, med en trættende hovedperson, og alt for lang, eller i hvert fald langtrukken. At sætte mennesker kynisk op mod hinanden og mod deres natur har dog altid en form for automatisk indbygget spænding.
Bernie - 7/10
Jack Black er overraskende god i hovedrollen, det dette autentiske drama, som med fine dialoger og vedkommende personer, fænger pænt. Stilen med de mange interviews kan dog virke en anelse trættende.
Robinson Crusoe on Mars - 7/10
På næsten alle måder dateret, men med seriøsitet nok i dramaet og eventyret, til at fortællingen ikke fremstår så morsomt underholdende som man kunne frygte. Men underholdende er det, som dengang man så Tv som barn i 70'erne, hvor forventningerne til state-of-the-art effekter og andet endnu ikke havde taget over.
Star Wars: Episode VI - Return of the Jedi - 9/10
Der sættes et effektivt og voldsomt underholdende punktum for Star Wars sagaen. Udover at indeholde nogle af seriens mest mindeværdige scener, som angrebet på den halvfærdige Dødsstjerne, som jeg stadig finder er noget af det bedste jeg endnu har set og Skywalker's ikonisk smukke og fængslende kamp mod Darth Vader og Kejseren. Det trækker dog ned, at Han Solo er gjort mere blød og selv om kampen mellem Stormtropperne og oprørerne, nu støttet af teddy bjørne, er underholdende, så er det lige rigeligt med bløde bamser, for at Lucas-far kan få solgt noget legetøj. Lidt synd, for ellers havde denne sidste del levet fuldt op til de to forrige mesterværker. Men stadig, et kulørt eventyr af en sådan kvalitet som her, det er en sjældenhed og jeg nyder den...Hver gang!
American Reunion - 3/10
Konservativ Hr. og Fru Amerika humor, hvor alle ender med at gøre det rette, i den politiske korrektheds navn. Hvor vores hovedperson meget forudsigeligt ikke laver et sidespring, når han får alle tiders chance osv, det er bare ikke særligt sjovt. Kan man grine af at Stifler, skider i en køletaske, på nogle unge lømler der har generet vores hovedpersoner, så er der da lidt at grine af, for det er så toppen af filmens formåen. Den oprindelige film var langt fra et mesterværk, men ramte dog mere plet i dens sigte mod unge teenagere.
Safe - 6/10
Statham giver den som altid gas som, ja Statham i endnu et actionspetakel, atter engang af den mere moderne slags med rystet kamera og heftig klippestil. Det er heldigvis set værre i film som Crank, men dog også mere kvalificeret i Bourne 2 og 3, som er nogen af de få, hvor det ikke har generet mig. Men kan man leve med rutinerne som præsenteres i en sådan film her, så er det dog en underholdende og til tider ganske spændende gang ramasjang. Hurtigt glemt, men fungerer nu og her.
#15658 Batsy 13 år siden
Jack black kan sagtens lave godt skuespil, manden er bare en mand som elsker at være useriøs og lave fed men useriøs Metal/rock musik :D
I King Kong synes jeg han var fremragende.
#15659 Kruse 13 år siden
Jeg er glad for at jeg ikke havde købt den, men kun havde den hjemme gennem mit LOVEFiLM-abonnement, for det gjorde det nemmere for mig at slukke filmen efter en times tid, hvor jeg altså endnu ikke havde grinet en eneste gang. Afsindigt kedelig "komedie".
#15660 Skeloboy 13 år siden
Jeg forstår ikke helt hvorfor folk er så meget oppe at køre over den her serie...
Jojo, Barney Stinson er ret godt fundet på, men ellers er den lidt uinteressant. Og så fik jeg fuldstændig spat af en hel sæson med Ted/Robin-historie...get on with it! Lily og Marshal er heller ikke så interessante igen.
5/10