Vil nu ikke sige at Requiem for a Dream har mange lag. Noget du vil uddybe? Synes den er ret simpel med simpelt budskab. Rigtig god film dog, men ikke et mesterværk ifølge mig. Jeg har vist sådan et til gode med Aronofsky selvom han har et fint bundniveau, hvis jeg ser bort fra The Fountain.
Måske er lag ikke det rigtige at sige, men det er en ret tyk film.
Dont do drugs and always love your mom, er vel det den fortæller, men det er vel også svigt, det med sønnen føler han har været en dårlig søn for hende, og bestikker hende med et kæmpe TV. Ikke også at han siger hun skal stoppe det der pjat med at tage billeder, når han selv har gang i stofferne. Dobbeltmorale måske.
Marlon Wayanas karakter, det med hans mor og man kan fortolke det som at han har svigtet hende.
Jeg ved ikke om jeg bare vrøvler lige nu, men det er hvertfald en film man kan sætte sig ned og se og analysere i budskab og ikke mindst det tekniske!
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Vil nu ikke sige at Requiem for a Dream har mange lag. Noget du vil uddybe? Synes den er ret simpel med simpelt budskab. Rigtig god film dog, men ikke et mesterværk ifølge mig. Jeg har vist sådan et til gode med Aronofsky selvom han har et fint bundniveau, hvis jeg ser bort fra The Fountain.
Måske er lag ikke det rigtige at sige, men det er en ret tyk film.
Dont do drugs and always love your mom, er vel det den fortæller, men det er vel også svigt, det med sønnen føler han har været en dårlig søn for hende, og bestikker hende med et kæmpe TV. Ikke også at han siger hun skal stoppe det der pjat med at tage billeder, når han selv har gang i stofferne. Dobbeltmorale måske.
Marlon Wayanas karakter, det med hans mor og man kan fortolke det som at han har svigtet hende.
Jeg ved ikke om jeg bare vrøvler lige nu, men det er hvertfald en film man kan sætte sig ned og se og analysere i budskab og ikke mindst det tekniske!
For mig viser filmen kun folk der er afhængige, hvis det ikke er stoffer, så er det venner, opmærksomhed..mere, mere, mere......alle er afhængige, ik bare i filmen, men også i virkeligheden. Og det kan være en pine at være afhængig, for ifølge en selv, er det godt for en, uden at være det. Eller man kan bare ikke stoppe den afhængighed, selvom man prøver. Jeg synes ikke filmen har mange lag, men et budskab, der bliver vist rigtig, rigtig godt/barsk i flere forskellige vinkler. JEg får helt lyst til at sætte filmen på nu :D Men synes det er Darrens bedste film efterfulgt af Black Swan.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Det kunne være fristende ved første øjekast, at se serien som et eksempel på et kreativt lavpunkt. Helt ærligt, Norman Bates som ung?
Men jeg synes faktisk der leveres kvalitet på flere niveauer:
Seriens look er nu, men der sniges elegant ting ind i synsfeltet fra ældre tid, bravo.
Det er en fryd at se samspillet og udviklingen mellem mor og søn, men ligeså mellem bror og bror.
Desuden er skuespillet spot on og ofte ganske medrivende.
4,5/6
Fedt, glæder mig til den udkomemr med DK tekst her til Februar, den bliver vidst vist lige nu på TV3, så de første 2-3 afsnit, men så begyndte de at sende den kl 00:30-01:30, langt ude at sende det så sent, for en ny tv serie.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
or mig viser filmen kun folk der er afhængige, hvis det ikke er stoffer, så er det venner, opmærksomhed..mere, mere, mere......
Afhængighed er udgangspunktet og filmen afsøger helt enormt mange aspekter af dette tema og kommer således også rundt om en masse ting ved at forbinde dem til afhængigheden. Filmen viser fornemt hvordan vaner bliver til behov og hiver derefter dette ud i ekstremerne. Ved hjælp af Aronofskys forkærlighed for stiliserede momenter (eksempelvis køleskabet der kommer til live) og nogle præstationer som er utroligt nærværende, løfter filmen sig samlet set til at være en utrolig rammende beskrivelse af.. ja hvis man skal tage den rigtig højt op... den vestlige verden eller måske endda mennesket som sådan. Ikke at alle oplever disse ting så ekstremt, men afhængigheden af hinanden, tryghed eller mere konkret overdrevne mængder af mad, alkohol, cigaretter osv. er slående i sin relevans. Og som fortælling er filmen bare fuldstændig uovertruffen i min oplevelse - enormt rørende og dragende.
Jeg har nu oplevet to Aronofsky film som jeg vil kalde mesterværker.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
La batalla de Chile: La lucha de un pueblo sin armas - Primera parte: La insurreción de la burguesía Første del omhandlede mest den politiske situation op til kuppet, mine-strejken og slutter af med de bizarre optagelser fra den svenske fotograf Leonardo Henrichsen's kamera, imens han bliver skudt af soldater under Tanquetazo kuppet. Filmen kommer godt rundt og indeholder mange interessante optagelser. Måske fandt jeg det en lille smule forvirrende til at starte med, men det nok meget normalt hvis kender så meget til den politiske situation i Chile på det tidspunkt.
Nu bliver det interessant at se anden del.
7/10
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Pumpkinhead (us netflix) - sublim 80'er gyser, instrueret af special effects manden bl.a. bag T2, der emmer af stemming og kitsch i kraft af det redneck samfund det foregår i, old school kulisser komplet med tåge og hele svineriet samt effekter og designs, som jeg vil kalde noget nær perfekte. Plottet tager sin tid på trods af at være en simpel hævnhistorie, men jeg kedede mig ikke et øjeblik. Selve hovedpersonens intentioner efterlader måske en ambivalent, men det tilføjer blot et måske ufrivilligt ekstra lag til filmen - det skader i hvert fald ikke. 9/10.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
No Retreat, No Surrender 2 - Raging Thunder Fælles for alle No Retreat, No Surrender-film er, at de intet til fælles har rent handlingsmæssigt. Faktisk har denne 2'er intet at gøre med 1'eren. Nuvel...
I NRNS2 følger vi Scott, der kommer til Bangkok. Han leder efter hans læremester og ven, Mac Jarvis. Før han finder ham, mødes han med kæresten, der viser at komme fra en rig familie i stedet for en fattig...hun bliver kidnappet, han finder Mac, de vil nu redde pigen.
Det er en ok martial arts film, en ikke vildt god action film og generelt en film, der er under middel.
Problemet med filmen er, at skuespillet er pænt ringe. Do g er der et par enkelte fantastiske kampscener - især en kampscene, hvor det foregår synkront.
NRNS er ligeså meget en action-film i stil med Chuck Norris' film, så man skal ikke forvente en decideret martial arts-film.
3/10
----
No Retreat, No Surrender 3 - Blood Brothers Denne gang spiller Loren Avedon Will, der sammen med hans bror skal op mod en terroristorganisation.
Der er ikke så meget at sige om filmen. Meget af det samme gælder for NRNS2 og NRNS3: ikke det vildt gode skuespil og halvringe action . Tilgengæld er historien en anelse bedre, og det er mere martial arts i filmen. Derfor skal den da også lige have en karakter højere!
4/10
----
The King of the Kickboxers aka No Retreat, No Surrender 4 Selvom der er lidt tilfælles med den første NRNS, så er filmen ironisk nok den, der ligger mest op af, fordi det er en mere rendyrket martial arts-film. Den har dog også alt, hvad den skal have: en ond kickboxer, en person, der skal trænes hos en mester og en kommende kæreste.
Loren Avedon er ret arrogant i filmen, og det er til tider irriterende. Men der er noget super martial arts, og træningsmontagen er lige som sådan en skal være: det er hårdt i starten, han er ved at give op, men han holder ud og de træner i modlys til sidst...
Hvis man kun går efter martial arts, vil jeg springe NRNS2 og NRNS3 over, og nøjes med at købe den her(og selvfølgelig den originale NRNS, som er et must).
Uoriginal, men ret fedt martial art og ikke mindst en helt suveræn final fight.
5/10
----
American Shaolin aka The King of Kickboxers 2 aka No Retreat, No Surrender 5 På mange måder er American Shaolin tåkrummende. Det skyldes ikke mindst hovedpersonens måde at være på. Drew taber i en turnering, bliver ydmyget og finder ud af, at hans læremester ikke er en rigtig shaolin munk. Derfor vil han selv blive munk. Det tåkrummende består af hans væremåde, som er den typiske amerikaner, der ikke forstår noget som helst af andre kulturer. Det er en handling, der ofte er set, men det er alt, alt for udtalt her.
Det er vel i bund og grund en udmærket film, der lider under at illustrere sin pointe for meget. Men ellers er det klassisk martial arts/coming-of-age.
Niveauet af martial arts er ok, men det er set bedre.
5/10
----
Bloodfigt
Nogle steder er Bloodfight betegnet som en uofficiel efterfølger til Bloodsport. Hvis Bloodsport er kongen af martial arts-film, så er Bloodfight kongens afføring...det er en stinker hele vejen igennem. Historie n er ringe, kampscenerne er for det meste uinteressante og skuespillet dybt pinligt. Eneste plus er Bolo Yeung.
En del film er i genren er fede, fordi man alligevel ikke forventer meget af filmene. Det gælder dog ikke her - desværre tager filmen sig selv ret seriøst, og det ikke engang en af de film, der er sjove, fordi de er ringe.
Se den kun for at se Bolo Yeung og intet andet...
2/10
----
Shootfighter: Fight To Death Det er en grund til, at filmen er anmeldt i denne rækkefølge: det bedste til sidst! Alt, hvad der er galt i Bloodfight virker næsten i Shootfighter. Faktisk har jeg allerede lyst til at se den igen, og jeg vil stærkt anbefale at købe Shootfighter næste gang, du bestiller en martial arts film.
Shootfighting er kamp til døden, og de to venner, Nick og Ruben, bliver ufrivillig blandet ind i det. Historien er ret habil, men det er især kampscenerne, der er værd at se. De er blodigere og lidt mere gore-agtig(struber, der rives ud halsen) end de fleste andre kampsportsfilm, men for dælen, de er herlige! Det er soundtracket og castet også: William Zabka og Martin Kove, som er de to fjender af Karate Kid og selvfølgelig Bolo Yeung...fantastisk cast!
Hvis man skulle tage de filmkritiske briller på, så kan karakterne godt synes lidt høj - men jeg var sgu lidt oppe at køre, efter jeg havde set den. Selvfølgelig stikker den hverken Bloodsport eller Karate Kid - den kommer foran samtlige andre amerikanske martial arts-film.
8/10
----
KONKLUSION Mest for Lord Beef Jerkys skyld...
Hvad skal man så købe af disse film?
ANBEFALES: Shootfighter er et must for alle martial artists fan
American Shaolin skal man købe, hvis man kan lide coming-of-age film.
The King of the Kingboxers vil jeg også anbefale
ANBEFALES IKKE No Retreat, No Surrender 2 og No Retreat, No Surrender 3 vil jeg ikke rigtig anbefale - hvert fald ikke som martial arts-film. De minder mere om en dårlig udgave af Chuck Norris-film...
Bloodfight skal helt undgås - og skal som sagt kun ses for Bolo Yeung eller hvis man er meget, meget stor fan af martial arts-konkurrence film.
----
Og nu vil jeg faktisk - mens jeg lige skal ordne et par ting - sætte Shootfighter på igen...
#18841 Batsy 12 år siden
Måske er lag ikke det rigtige at sige, men det er en ret tyk film.
Dont do drugs and always love your mom, er vel det den fortæller, men det er vel også svigt, det med sønnen føler han har været en dårlig søn for hende, og bestikker hende med et kæmpe TV. Ikke også at han siger hun skal stoppe det der pjat med at tage billeder, når han selv har gang i stofferne. Dobbeltmorale måske.
Marlon Wayanas karakter, det med hans mor og man kan fortolke det som at han har svigtet hende.
Jeg ved ikke om jeg bare vrøvler lige nu, men det er hvertfald en film man kan sætte sig ned og se og analysere i budskab og ikke mindst det tekniske!
#18842 MOVIE1000 12 år siden
For mig viser filmen kun folk der er afhængige, hvis det ikke er stoffer, så er det venner, opmærksomhed..mere, mere, mere......alle er afhængige, ik bare i filmen, men også i virkeligheden. Og det kan være en pine at være afhængig, for ifølge en selv, er det godt for en, uden at være det. Eller man kan bare ikke stoppe den afhængighed, selvom man prøver. Jeg synes ikke filmen har mange lag, men et budskab, der bliver vist rigtig, rigtig godt/barsk i flere forskellige vinkler. JEg får helt lyst til at sætte filmen på nu :D Men synes det er Darrens bedste film efterfulgt af Black Swan.
#18843 misuma 12 år siden
Det kunne være fristende ved første øjekast, at se serien som et eksempel på et kreativt lavpunkt. Helt ærligt, Norman Bates som ung?
Men jeg synes faktisk der leveres kvalitet på flere niveauer:
Seriens look er nu, men der sniges elegant ting ind i synsfeltet fra ældre tid, bravo.
Det er en fryd at se samspillet og udviklingen mellem mor og søn, men ligeså mellem bror og bror.
Desuden er skuespillet spot on og ofte ganske medrivende.
4,5/6
#18844 MOVIE1000 12 år siden
Fedt, glæder mig til den udkomemr med DK tekst her til Februar, den bliver vidst vist lige nu på TV3, så de første 2-3 afsnit, men så begyndte de at sende den kl 00:30-01:30, langt ude at sende det så sent, for en ny tv serie.
#18845 Collateral 12 år siden
Afhængighed er udgangspunktet og filmen afsøger helt enormt mange aspekter af dette tema og kommer således også rundt om en masse ting ved at forbinde dem til afhængigheden. Filmen viser fornemt hvordan vaner bliver til behov og hiver derefter dette ud i ekstremerne. Ved hjælp af Aronofskys forkærlighed for stiliserede momenter (eksempelvis køleskabet der kommer til live) og nogle præstationer som er utroligt nærværende, løfter filmen sig samlet set til at være en utrolig rammende beskrivelse af.. ja hvis man skal tage den rigtig højt op... den vestlige verden eller måske endda mennesket som sådan. Ikke at alle oplever disse ting så ekstremt, men afhængigheden af hinanden, tryghed eller mere konkret overdrevne mængder af mad, alkohol, cigaretter osv. er slående i sin relevans. Og som fortælling er filmen bare fuldstændig uovertruffen i min oplevelse - enormt rørende og dragende.
Jeg har nu oplevet to Aronofsky film som jeg vil kalde mesterværker.
#18846 Kisbye 12 år siden
Første del omhandlede mest den politiske situation op til kuppet, mine-strejken og slutter af med de bizarre optagelser fra den svenske fotograf Leonardo Henrichsen's kamera, imens han bliver skudt af soldater under Tanquetazo kuppet.
Filmen kommer godt rundt og indeholder mange interessante optagelser. Måske fandt jeg det en lille smule forvirrende til at starte med, men det nok meget normalt hvis kender så meget til den politiske situation i Chile på det tidspunkt.
Nu bliver det interessant at se anden del.
7/10
#18847 HonoDelLoce 12 år siden
Ja... Det er jo hvad der sker, når kæresten gerne vil se film, men den helst ikke må være mere end halvanden time lang, fordi hun skal tidligt i seng.
Jeg tøver ikke med at kalde den for den dårligste film, jeg har set i i hvert fald fire år.. Måske mere..
1/10
#18848 Lord Beef Jerky 12 år siden
#18849 misuma 12 år siden
#18850 Skeloboy 12 år siden
Fælles for alle No Retreat, No Surrender-film er, at de intet til fælles har rent handlingsmæssigt. Faktisk har denne 2'er intet at gøre med 1'eren. Nuvel...
I NRNS2 følger vi Scott, der kommer til Bangkok. Han leder efter hans læremester og ven, Mac Jarvis. Før han finder ham, mødes han med kæresten, der viser at komme fra en rig familie i stedet for en fattig...hun bliver kidnappet, han finder Mac, de vil nu redde pigen.
Det er en ok martial arts film, en ikke vildt god action film og generelt en film, der er under middel.
Problemet med filmen er, at skuespillet er pænt ringe. Do g er der et par enkelte fantastiske kampscener - især en kampscene, hvor det foregår synkront.
NRNS er ligeså meget en action-film i stil med Chuck Norris' film, så man skal ikke forvente en decideret martial arts-film.
3/10
----
No Retreat, No Surrender 3 - Blood Brothers
Denne gang spiller Loren Avedon Will, der sammen med hans bror skal op mod en terroristorganisation.
Der er ikke så meget at sige om filmen. Meget af det samme gælder for NRNS2 og NRNS3: ikke det vildt gode skuespil og halvringe action . Tilgengæld er historien en anelse bedre, og det er mere martial arts i filmen. Derfor skal den da også lige have en karakter højere!
4/10
----
The King of the Kickboxers aka No Retreat, No Surrender 4
Selvom der er lidt tilfælles med den første NRNS, så er filmen ironisk nok den, der ligger mest op af, fordi det er en mere rendyrket martial arts-film. Den har dog også alt, hvad den skal have: en ond kickboxer, en person, der skal trænes hos en mester og en kommende kæreste.
Loren Avedon er ret arrogant i filmen, og det er til tider irriterende. Men der er noget super martial arts, og træningsmontagen er lige som sådan en skal være: det er hårdt i starten, han er ved at give op, men han holder ud og de træner i modlys til sidst...
Hvis man kun går efter martial arts, vil jeg springe NRNS2 og NRNS3 over, og nøjes med at købe den her(og selvfølgelig den originale NRNS, som er et must).
Uoriginal, men ret fedt martial art og ikke mindst en helt suveræn final fight.
5/10
----
American Shaolin aka The King of Kickboxers 2 aka No Retreat, No Surrender 5
På mange måder er American Shaolin tåkrummende. Det skyldes ikke mindst hovedpersonens måde at være på. Drew taber i en turnering, bliver ydmyget og finder ud af, at hans læremester ikke er en rigtig shaolin munk. Derfor vil han selv blive munk. Det tåkrummende består af hans væremåde, som er den typiske amerikaner, der ikke forstår noget som helst af andre kulturer. Det er en handling, der ofte er set, men det er alt, alt for udtalt her.
Det er vel i bund og grund en udmærket film, der lider under at illustrere sin pointe for meget. Men ellers er det klassisk martial arts/coming-of-age.
Niveauet af martial arts er ok, men det er set bedre.
5/10
----
Bloodfigt
Nogle steder er Bloodfight betegnet som en uofficiel efterfølger til Bloodsport. Hvis Bloodsport er kongen af martial arts-film, så er Bloodfight kongens afføring...det er en stinker hele vejen igennem. Historie n er ringe, kampscenerne er for det meste uinteressante og skuespillet dybt pinligt. Eneste plus er Bolo Yeung.
En del film er i genren er fede, fordi man alligevel ikke forventer meget af filmene. Det gælder dog ikke her - desværre tager filmen sig selv ret seriøst, og det ikke engang en af de film, der er sjove, fordi de er ringe.
Se den kun for at se Bolo Yeung og intet andet...
2/10
----
Shootfighter: Fight To Death
Det er en grund til, at filmen er anmeldt i denne rækkefølge: det bedste til sidst! Alt, hvad der er galt i Bloodfight virker næsten i Shootfighter. Faktisk har jeg allerede lyst til at se den igen, og jeg vil stærkt anbefale at købe Shootfighter næste gang, du bestiller en martial arts film.
Shootfighting er kamp til døden, og de to venner, Nick og Ruben, bliver ufrivillig blandet ind i det. Historien er ret habil, men det er især kampscenerne, der er værd at se. De er blodigere og lidt mere gore-agtig(struber, der rives ud halsen) end de fleste andre kampsportsfilm, men for dælen, de er herlige! Det er soundtracket og castet også: William Zabka og Martin Kove, som er de to fjender af Karate Kid og selvfølgelig Bolo Yeung...fantastisk cast!
Hvis man skulle tage de filmkritiske briller på, så kan karakterne godt synes lidt høj - men jeg var sgu lidt oppe at køre, efter jeg havde set den. Selvfølgelig stikker den hverken Bloodsport eller Karate Kid - den kommer foran samtlige andre amerikanske martial arts-film.
8/10
----
KONKLUSION
Mest for Lord Beef Jerkys skyld...
Hvad skal man så købe af disse film?
ANBEFALES:
Shootfighter er et must for alle martial artists fan
American Shaolin skal man købe, hvis man kan lide coming-of-age film.
The King of the Kingboxers vil jeg også anbefale
ANBEFALES IKKE
No Retreat, No Surrender 2 og No Retreat, No Surrender 3 vil jeg ikke rigtig anbefale - hvert fald ikke som martial arts-film. De minder mere om en dårlig udgave af Chuck Norris-film...
Bloodfight skal helt undgås - og skal som sagt kun ses for Bolo Yeung eller hvis man er meget, meget stor fan af martial arts-konkurrence film.
----
Og nu vil jeg faktisk - mens jeg lige skal ordne et par ting - sætte Shootfighter på igen...