Lidt blandede titler, som jeg har set for noget tid siden, men aldrig fået sagt lidt om:
Flight (2012) - 7/10 Et forholdsvis banalt, men dog solidt drejet drama om et etisk dilemma og moralsk ansvar. Den trækker tiden lidt rigeligt, men løftes over middelmådigheden takket være en overmenneskelig skuespillerpræstation af Washington. Hans portræt af en misbruger er både rørende, autentisk trættende som sådanne kan være og humant indsigtsfuldt.
Gangster Squad (2013) – 4/10 Kulørt og scenegrafisk egentlig flot at se på. Men filmen kan ikke ramme sin tone, vil den være en tegneseriefilm eller en klassisk gangsterfilm og ender som ingen af delene. Skuespillet er tillige lidt fladt og historien hurtigt glemt. Et par gode actionscener trækker op, men ikke nok til at den er tiden værd.
Star Trek Into Darkness (2013) - 7/10 J. J. Abrams’ genoplivning af Star Trek universet, var en voldsomt vellykket underholdende actionbasker og herligt rumeventyr. Den fungerede forbilledligt som katalysator for at Kirk, Spock og Bones kunne etableres til mange efterfølgende film, via dens sam- og modspil af filmens hovedpersoner, som var historien omdrejningspunkt, mere end skurken der endnu engang truede universet. Derfor var det også med spænding og store forventninger, jeg så frem til denne to’er. Desværre føles den ofte som enten en lidt svagere gentagelse eller som at dens forsøg på en episk fortælling, aldrig rigtigt løfter sig til mere end et solidt rumeventyr. Det er som om historien aldrig rigtigt giver sig tid, til at folde sig ud. At caste Benedict Cumberbatch som filmens skurk, var ellers lidt af en scoop.
Django UnChained (2012) - 7/10 Tarantino i sædvanlige stil. Heldigvis fungerer det trods alt endnu og selv om jeg personligt kan blive lidt træt af, at Tarantino mener han ’skal have noget på hjertet’, når han så tydeligt er bedst som legebarn. Legebarnet slipper han så også løs ganske ofte og man føler sig derfor super godt underholdt. På godt og ondt, er Tarantino sin egen kunstart, fuld af både farverig pastiche og originale ideer.
Moonrise Kingdom (2012) – 3/10 Jeg må med skam indrømme, at jeg slet ikke kan leve mig ind i Wes Anderson’s særegne univers, hvor en surmulende pige og en nørdet dreng stikker af sammen. Andersons stil, der minder lidt om Bob Fosse’s værker som instruktør, er ofte underlig satirisk, men man kan ikke undsige sig, at han rammer plet. Jeg har blot sjældent kedet mig så meget som her.
Nosferatu: Phantom der Nacht (1979) – 6/10 Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, hvad jeg egentlig synes og mener om Werner Herzog’s gendigtning af gyserklassikeren ’Nosferatu, eine Symphonie des Grauens’. Men modigt er det og bestemt ikke uden kvaliteter.
The Big Trail (1930) – 8/10 Instruktør Raoul Walsh stort anlagte western om pionererne, med en ung John Wayne i hovedrollen, blev ikke filmikonets store gennembrud (det kom først da han en del år senere kom i hænderne på John Ford), som måtte forsætte karrieren i en række hurtigt produceret b-film. Karismen fornægter sig dog ikke, i en alsidig fængende fortælling, i en film der er bedre end sit rygte. Filmisk er det samtidig en imponerende teknisk bedrift, der gør filmen visuelt tillokkende at se på. Jeg var positivt overrasket.
The Big Trail (1930) – 8/10 Instruktør Raoul Walsh stort anlagte western om pionererne, med en ung John Wayne i hovedrollen, blev ikke filmikonets store gennembrud (det kom først da han en del år senere kom i hænderne på John Ford), som måtte forsætte karrieren i en række hurtigt produceret b-film. Karismen fornægter sig dog ikke, i en alsidig fængende fortælling, i en film der er bedre end sit rygte. Filmisk er det samtidig en imponerende teknisk bedrift, der gør filmen visuelt tillokkende at se på. Jeg var positivt overrasket.
Så du den i widescreen?
De Gnavne Filmnørder www.dgfn.dk / TheHorrorQuiz www.thehorrorquiz.com
Begge versioner var på, jeg valgte widescreen ja. Anede slet ikke de havde forsøgt sig med dette format i 1930, så troede måske det var efterproduceret, indtil jeg smækkede filmen på og fik set lidt om det først.
Begge versioner var på, jeg valgte widescreen ja. Anede slet ikke de havde forsøgt sig med dette format i 1930, så troede måske det var efterproduceret, indtil jeg smækkede filmen på og fik set lidt om det først.
De forsøgte sig med widescreen-formatet et par gange i løbet af 30erne, bl.a. også i "The Bat Whispers", en film, der har haft en kraftig indflydelse på Bob Kanes "Batman".
De Gnavne Filmnørder www.dgfn.dk / TheHorrorQuiz www.thehorrorquiz.com
Jeg smider et par korte kommentarer og en rating, på lidt film set for nogen tid siden:
Young Frankenstein (1974) – 9/10 Mel Brooks vellykkede genreparodi, eller spoof som man måske ville kalde den i dag, timer sine platte indfald, så de hver især fremstår som en fryd for lattermusklerne, når klassikeren ’Frankenstein’ tages under kærlig behandling. Men især er Marty Feldman hele filmen værd. Det er gotisk gys og gru når det er sjovest.
A Good Day to Die Hard (2013) – 4/10 Slatten, uinspirerende fortalt og spillet uden glød og nerve den engang så karismatiske Bruce Willis. Der er ’smæk’ for skillingen, men det er bundet på en historie man føler ingen rigtigt har gidet fortælle.
Wreck-It Ralph (2012) – 7/10 Kærlig hyldest til diverse arkadespil, sød historie med en fin morale og underholdende indfald serveret fra Disney studierne i vanlig teknisk god kvalitet.
Zero Dark Thirty (2012) – 7/10 Er det en anerkendelse af, at tortur er et nødvendigt onde og hvis ja, gør det så filmen dårligere? Uanset, så er det spændende og vedkommende, men måske lidt ensidigt. Tror et gensyn muligvis ville løfte den for mig, jeg var lidt skuffet.
Snitch (2013) – 7/10 Overraskende solid og god thriller, hvis dramatiske elementer ikke overdrives voldsomt, som det ellers ofte ses i genren. Der er ikke så meget nyt og mindeværdigt er det måske ikke, men det fungerer tæt på fremragende når det er i gang.
The Amityville Curse (1989) – 1/10 Amatøragtig ligegyldighed, som ikke engang kan kaldes så underholdende af de forkerte grunde. Gyset skal man lede længe efter, i dette makværk.
The Incredible Burt Wonderstone (2013) – 5/10 Middelmådigt forsøg på en parodi, hvor tryllekunstnere står for skud. Den har sine momenter, særligt er Jim Carrey så langt ude, at det i sig selv er tiltrækkende, selv om det ikke er af de rette grunde.
Et rigtig CGI-farveladeeventyr, præsenteret med afslappet humor og ironisk distance. Føles i udpræget grad som en tegnefilm, men heldigvis uden sange - ironien bliver endda tydeligere, da hovedpersonen ("Troldmanden") beder de syngende "munchinser" holde mund, akkurat som nogen af os føler for at gøre, når vi ser originalfilmen fra 1939. Generelt er den ganske underholdende, men ikke på nogen måde fantastisk. En helt ok Sam Raimi-film.
The only way to beat a troll is to not play their game.
#19831 misuma 10 år siden
Fargo, første afsnit: FanFuckinTastic!
#19832 T. Nielsen 10 år siden
Flight (2012) - 7/10
Et forholdsvis banalt, men dog solidt drejet drama om et etisk dilemma og moralsk ansvar. Den trækker tiden lidt rigeligt, men løftes over middelmådigheden takket være en overmenneskelig skuespillerpræstation af Washington. Hans portræt af en misbruger er både rørende, autentisk trættende som sådanne kan være og humant indsigtsfuldt.
Gangster Squad (2013) – 4/10
Kulørt og scenegrafisk egentlig flot at se på. Men filmen kan ikke ramme sin tone, vil den være en tegneseriefilm eller en klassisk gangsterfilm og ender som ingen af delene. Skuespillet er tillige lidt fladt og historien hurtigt glemt. Et par gode actionscener trækker op, men ikke nok til at den er tiden værd.
Star Trek Into Darkness (2013) - 7/10
J. J. Abrams’ genoplivning af Star Trek universet, var en voldsomt vellykket underholdende actionbasker og herligt rumeventyr. Den fungerede forbilledligt som katalysator for at Kirk, Spock og Bones kunne etableres til mange efterfølgende film, via dens sam- og modspil af filmens hovedpersoner, som var historien omdrejningspunkt, mere end skurken der endnu engang truede universet. Derfor var det også med spænding og store forventninger, jeg så frem til denne to’er. Desværre føles den ofte som enten en lidt svagere gentagelse eller som at dens forsøg på en episk fortælling, aldrig rigtigt løfter sig til mere end et solidt rumeventyr. Det er som om historien aldrig rigtigt giver sig tid, til at folde sig ud. At caste Benedict Cumberbatch som filmens skurk, var ellers lidt af en scoop.
Django UnChained (2012) - 7/10
Tarantino i sædvanlige stil. Heldigvis fungerer det trods alt endnu og selv om jeg personligt kan blive lidt træt af, at Tarantino mener han ’skal have noget på hjertet’, når han så tydeligt er bedst som legebarn. Legebarnet slipper han så også løs ganske ofte og man føler sig derfor super godt underholdt. På godt og ondt, er Tarantino sin egen kunstart, fuld af både farverig pastiche og originale ideer.
Moonrise Kingdom (2012) – 3/10
Jeg må med skam indrømme, at jeg slet ikke kan leve mig ind i Wes Anderson’s særegne univers, hvor en surmulende pige og en nørdet dreng stikker af sammen. Andersons stil, der minder lidt om Bob Fosse’s værker som instruktør, er ofte underlig satirisk, men man kan ikke undsige sig, at han rammer plet. Jeg har blot sjældent kedet mig så meget som her.
Nosferatu: Phantom der Nacht (1979) – 6/10
Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, hvad jeg egentlig synes og mener om Werner Herzog’s gendigtning af gyserklassikeren ’Nosferatu, eine Symphonie des Grauens’. Men modigt er det og bestemt ikke uden kvaliteter.
The Big Trail (1930) – 8/10
Instruktør Raoul Walsh stort anlagte western om pionererne, med en ung John Wayne i hovedrollen, blev ikke filmikonets store gennembrud (det kom først da han en del år senere kom i hænderne på John Ford), som måtte forsætte karrieren i en række hurtigt produceret b-film. Karismen fornægter sig dog ikke, i en alsidig fængende fortælling, i en film der er bedre end sit rygte. Filmisk er det samtidig en imponerende teknisk bedrift, der gør filmen visuelt tillokkende at se på. Jeg var positivt overrasket.
#19833 Tenebrae 10 år siden
Så du den i widescreen?
#19834 T. Nielsen 10 år siden
#19835 Tenebrae 10 år siden
De forsøgte sig med widescreen-formatet et par gange i løbet af 30erne, bl.a. også i "The Bat Whispers", en film, der har haft en kraftig indflydelse på Bob Kanes "Batman".
#19836 T. Nielsen 10 år siden
Linket førte mig så til Beastie Boys video?
#19837 Sweetiebellefan 10 år siden
Johnny Depp er alletiders i denne film.
8/10
#19838 T. Nielsen 10 år siden
Young Frankenstein (1974) – 9/10
Mel Brooks vellykkede genreparodi, eller spoof som man måske ville kalde den i dag, timer sine platte indfald, så de hver især fremstår som en fryd for lattermusklerne, når klassikeren ’Frankenstein’ tages under kærlig behandling. Men især er Marty Feldman hele filmen værd. Det er gotisk gys og gru når det er sjovest.
A Good Day to Die Hard (2013) – 4/10
Slatten, uinspirerende fortalt og spillet uden glød og nerve den engang så karismatiske Bruce Willis. Der er ’smæk’ for skillingen, men det er bundet på en historie man føler ingen rigtigt har gidet fortælle.
Wreck-It Ralph (2012) – 7/10
Kærlig hyldest til diverse arkadespil, sød historie med en fin morale og underholdende indfald serveret fra Disney studierne i vanlig teknisk god kvalitet.
Zero Dark Thirty (2012) – 7/10
Er det en anerkendelse af, at tortur er et nødvendigt onde og hvis ja, gør det så filmen dårligere? Uanset, så er det spændende og vedkommende, men måske lidt ensidigt. Tror et gensyn muligvis ville løfte den for mig, jeg var lidt skuffet.
Snitch (2013) – 7/10
Overraskende solid og god thriller, hvis dramatiske elementer ikke overdrives voldsomt, som det ellers ofte ses i genren. Der er ikke så meget nyt og mindeværdigt er det måske ikke, men det fungerer tæt på fremragende når det er i gang.
The Amityville Curse (1989) – 1/10
Amatøragtig ligegyldighed, som ikke engang kan kaldes så underholdende af de forkerte grunde. Gyset skal man lede længe efter, i dette makværk.
The Incredible Burt Wonderstone (2013) – 5/10
Middelmådigt forsøg på en parodi, hvor tryllekunstnere står for skud. Den har sine momenter, særligt er Jim Carrey så langt ude, at det i sig selv er tiltrækkende, selv om det ikke er af de rette grunde.
#19839 Tenebrae 10 år siden
Hov, undskyld - havde åbenbart klippet og indsat forkert link.
Her er det rigtige:
http://www.in70mm.com/news/2005/bat_whispers/index...
#19840 Riqon 10 år siden
Et rigtig CGI-farveladeeventyr, præsenteret med afslappet humor og ironisk distance. Føles i udpræget grad som en tegnefilm, men heldigvis uden sange - ironien bliver endda tydeligere, da hovedpersonen ("Troldmanden") beder de syngende "munchinser" holde mund, akkurat som nogen af os føler for at gøre, når vi ser originalfilmen fra 1939. Generelt er den ganske underholdende, men ikke på nogen måde fantastisk. En helt ok Sam Raimi-film.