#41 - sorry, men LOL - nej du har vidst altid været noget særligt! ;-) Synes dog det er en skam der ikke kommer nogle "officielle" anmeldelser af de film som du anmelder. Ved godt de måske ikke alle er så mainstream, men det gør IMHO da heller ikke noget på en side der er helliget film. :-)
#42 Man anmelder forståeligt, mest R2'ere med danske tekster og det er svært at få de mindre kendte kvalitetsfilm i den region. Og kommer de, er det som regel langt tid efter R1 eller R3'erne. Var meningen, jeg selv ville lave den slags anmeldelser på min filmbuff.dk, men nu tager en anden side al min tid :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Hmmm.. Jeg kan sgu ikke finde den der "Tyndt Egern Spytter", hvem har instrueret den? Og hvilken distributør har den? Jeg har prøvet alle online filmforhandlere men der er ingen der har den. Nu har jeg skrevet til Julemanden at jeg ønsker mig den i julegave (som det eneste), så får jeg den før Deadwood S3. :D
Så er vores fredelige helt Tony Jaa på banen igen, med de mest hårdtslående buddistiske næver og albuer set siden... Ja Ong-Bak. Filmen byder på flere nye påfund i form af kampscener og jagte gennem sydneys gader. Desværre er det gået kraftigt ned ad bakke for den mongolske instruktør Prachya Pinkaew, som åbenbart synes at adskellige scener skal filmes, så de er uskarpe i kanterne (ved ikke hvad en sådan linse hedder, så det må I lige bære over med). Det giver ikke rigtigt nogen mening, udover når det er backflash scener eller lign, men her kommer de altså uanmeldt.
Filmen er i det hele taget meget rodet sat sammen, og man føler nogle gange man pludselig ser en helt anden film. Mange karakterer bliver f.eks smidt ind i filmen tilfældigt, og uden videre motivation.
Tony Jaa er naturligvis i topform, og ingen kan løbe fra at denne hybrid mellem Jackie Chan og Jet Li nok skal blive et stort navn. Dog var Ong-Bak altså en bedre film, og man fornemmer lidt at Tony Jaa nok skal se at rubbe sig og hooke op med en ny instruktør, hvis han skal komme videre og lave bedre film. Hans næste film har samme intruktør, så jeg vil allerede nu krydse fingre og håbe på det bedste.
Tom-Yum-Goong er, udover det sløsede manus, meget flot filmet, og har stadig mange scener man bliver nødt til at se igen og igen. Fans af martial arts film kan roligt slå til, men forvent ikke at den bliver din nye yndlings film.
Melvilles ”Les Doulos” om ære blandt tyve, tillid og forbrydelser er mindst lige så interessant som ”Les Samourai”, men ikke kendt i nær så høj en grad. På en måde foretrækker jeg Belmondos yderst tvivlsomme karakter i ”Doulos” end Alain Delon som mr. Cool i ”Samourai”. Belmondo virker mere menneskelig, fejlbar og mærket af livet.
Men ”Doulos” største force er det komplekse plot, der drager seeren dybere og dybere ind i karakterernes mørke verden. Det er lang tid siden, at jeg har nydt en film så meget for plottet alene. Maurice Faugel (Serge Reggiani) opsøger med det samme en gammel hælerven, da han løslades fra fængslet. Det ender med et mord og en bunke juveler, som Maurice fluks begraver et hemmeligt sted. Hjemme hos kæresten planlægges et indbrud. Maurice møder desuden sin ven Silien (Jean-Paul Belmondo). Kæresten er dog ikke tryg ved ham, da det rygtes, at han er en stikker (Doulos er slang for stikker), og han har en god ven hos politiet.
Da Maurice tager ud for at begå indbruddet, dukker Silien op i lejligheden hos kæresten. I en fantastisk og skræmmende scene langer han hende et par på hovedet, binder hende og presser oplysninger ud af hende, altimens han taler høfligt og smiler. Han vil vide, hvor Maurice er taget hen. En finurlig detalje er, da han slukker for radioen, der spiller dyster underlægningsmusik, som vi ellers troede var filmmusikken til hans handlinger. Efter Silien presser adressen ud af kæresten, dukker politiet op midt under indbruddet. Det går galt. Maurice bliver ramt af en kugle, og han falder bevidstløs om på gaden. Men næste morgen vågner han op hos en ven.
Filmen byder på flere plottwists af format, som Melville bygger elegant op til. Alligevel er dette en film, hvor karaktererne ikke blot er brikker i plottet. Plottet udspringer af karakererne, som det bør være i en god fortælling. Stilmæssigt minder filmen om klassisk amerikansk noir. Naklubber, barer, forhørslokaler og de mørke hjørner i en hælerhule. Der er skygger på skygger. Nogle klarere end andre. Nogle mere tvetydige. Og nogle skygger gemmer på mere end blot mørke.
I denne periode af filmhistorien hvor film noir efterhånden blev en gammel og slidt genre, formår Melville, Belmondo og Reggiani at give den nogle flere nuancer.
Stefsims - "Tyndt Egern Spytter", eller bare TES, som vi kalder den, er instrueret af den malajsiske tandlæge og akrobat Alvin "vimmelskaft" Tobiasen, der også er kendt som manden der opfandt porren som vi kender den. Hans søn er iøvrigt den ligeså kendte specialarbejder og magiker Mede-Finn, som var ham, der gav Butros Butros Gali det sjove navn under en fest i 70ernes England.
Den er ganske rigtigt ikke på IMDB, men dette af personlige årsager, da ejeren skylder instruktøren en tur til Polen. Før denne sag er ude af verden, kommer filmen ikke op !
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
#41 filmz-Bruce 18 år siden
#42 McPeter 18 år siden
#43 filmz-Bruce 18 år siden
#44 filmz-Narniabæver 18 år siden
#45 Yoda 18 år siden
Så er det jo bare at få fat i den - det kan kun gå for langsomt ;-)
#46 davenport 18 år siden
#47 stefsims 18 år siden
Jeg har prøvet alle online filmforhandlere men der er ingen der har den. Nu har jeg skrevet til Julemanden at jeg ønsker mig den i julegave (som det eneste), så får jeg den før Deadwood S3. :D
#48 PredatorX 18 år siden
Så er vores fredelige helt Tony Jaa på banen igen, med de mest hårdtslående buddistiske næver og albuer set siden... Ja Ong-Bak. Filmen byder på flere nye påfund i form af kampscener og jagte gennem sydneys gader. Desværre er det gået kraftigt ned ad bakke for den mongolske instruktør Prachya Pinkaew, som åbenbart synes at adskellige scener skal filmes, så de er uskarpe i kanterne (ved ikke hvad en sådan linse hedder, så det må I lige bære over med). Det giver ikke rigtigt nogen mening, udover når det er backflash scener eller lign, men her kommer de altså uanmeldt.
Filmen er i det hele taget meget rodet sat sammen, og man føler nogle gange man pludselig ser en helt anden film. Mange karakterer bliver f.eks smidt ind i filmen tilfældigt, og uden videre motivation.
Tony Jaa er naturligvis i topform, og ingen kan løbe fra at denne hybrid mellem Jackie Chan og Jet Li nok skal blive et stort navn. Dog var Ong-Bak altså en bedre film, og man fornemmer lidt at Tony Jaa nok skal se at rubbe sig og hooke op med en ny instruktør, hvis han skal komme videre og lave bedre film. Hans næste film har samme intruktør, så jeg vil allerede nu krydse fingre og håbe på det bedste.
Tom-Yum-Goong er, udover det sløsede manus, meget flot filmet, og har stadig mange scener man bliver nødt til at se igen og igen. Fans af martial arts film kan roligt slå til, men forvent ikke at den bliver din nye yndlings film.
6/10
#49 mr gaijin 18 år siden
Melvilles ”Les Doulos” om ære blandt tyve, tillid og forbrydelser er mindst lige så interessant som ”Les Samourai”, men ikke kendt i nær så høj en grad. På en måde foretrækker jeg Belmondos yderst tvivlsomme karakter i ”Doulos” end Alain Delon som mr. Cool i ”Samourai”. Belmondo virker mere menneskelig, fejlbar og mærket af livet.
Men ”Doulos” største force er det komplekse plot, der drager seeren dybere og dybere ind i karakterernes mørke verden. Det er lang tid siden, at jeg har nydt en film så meget for plottet alene. Maurice Faugel (Serge Reggiani) opsøger med det samme en gammel hælerven, da han løslades fra fængslet. Det ender med et mord og en bunke juveler, som Maurice fluks begraver et hemmeligt sted. Hjemme hos kæresten planlægges et indbrud. Maurice møder desuden sin ven Silien (Jean-Paul Belmondo). Kæresten er dog ikke tryg ved ham, da det rygtes, at han er en stikker (Doulos er slang for stikker), og han har en god ven hos politiet.
Da Maurice tager ud for at begå indbruddet, dukker Silien op i lejligheden hos kæresten. I en fantastisk og skræmmende scene langer han hende et par på hovedet, binder hende og presser oplysninger ud af hende, altimens han taler høfligt og smiler. Han vil vide, hvor Maurice er taget hen. En finurlig detalje er, da han slukker for radioen, der spiller dyster underlægningsmusik, som vi ellers troede var filmmusikken til hans handlinger. Efter Silien presser adressen ud af kæresten, dukker politiet op midt under indbruddet. Det går galt. Maurice bliver ramt af en kugle, og han falder bevidstløs om på gaden. Men næste morgen vågner han op hos en ven.
Filmen byder på flere plottwists af format, som Melville bygger elegant op til. Alligevel er dette en film, hvor karaktererne ikke blot er brikker i plottet. Plottet udspringer af karakererne, som det bør være i en god fortælling. Stilmæssigt minder filmen om klassisk amerikansk noir. Naklubber, barer, forhørslokaler og de mørke hjørner i en hælerhule. Der er skygger på skygger. Nogle klarere end andre. Nogle mere tvetydige. Og nogle skygger gemmer på mere end blot mørke.
I denne periode af filmhistorien hvor film noir efterhånden blev en gammel og slidt genre, formår Melville, Belmondo og Reggiani at give den nogle flere nuancer.
#50 davenport 18 år siden
Hans søn er iøvrigt den ligeså kendte specialarbejder og magiker Mede-Finn, som var ham, der gav Butros Butros Gali det sjove navn under en fest i 70ernes England.
Den er ganske rigtigt ikke på IMDB, men dette af personlige årsager, da ejeren skylder instruktøren en tur til Polen. Før denne sag er ude af verden, kommer filmen ikke op !