Gravatar

#11 filmz-Narniabæver 18 år siden

Barbie Mermadia

Jeg optog den på Super RTL i fredags, og det er en af de bedste i serien, men ikke så god som Barbie & Tiggerpigen, da jeg elsker katte!
Bibble stjæler hver en scene, den er smuk tegnet og der er en god historie.
Nu bliver I nok søsyge af denne anmeldese!

7 / 10
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#12 dyg 18 år siden

American Ninja 3

Den tredie film i denne super serie. Det er en af de bedste ninja-film der findes, men da Dudikoff ikke er med, kan jeg ikke give den topkarakter.
Historien handler om tre små negerbørn, der røves af en familie af bjerggeder, som helten så skal bekæmpe. Koreografien er superb, og action-scenerne er vilde.

8/10
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#13 filmz-Bruce 18 år siden

#11

Nej, bare lidt rystet over den lave karakter ;)

#12 Afro-amerikanere eller Euro-afrikanere?
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#14 dyg 18 år siden

#13 - Godt spørgsmål, jeg vil fluks se filmen igen og finde ud af det.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#15 filmz-Bruce 18 år siden

#14 Kanon, takker!!!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#16 dyg 18 år siden

Min fejl, det var rent faktisk galvaniserede dværge.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#17 elwood 18 år siden

Har lige genset Hamilton, kanon svensk action Peter Stormare og Mark hamil er en fryd at se, især Mark hamil har det perfekte skurke ansigt, ham kunne jeg sagtens se spille skurk igen i andre film.

Og så er det rart at det ikke kun er amerikanerne der kan lave film med megen action i, kan godt være plottet ikke er det bedste i verden, men det formår at gøre filmen spændende. Scenen i starten hvor de skal slette sporene efter deres opration er ret godt fundet på, for satan Carl Hamilton er en kold fætter.

Lidt sjov først at se Peter stormare i Prison Break som "fjenden" og bagefter så som Helten i Hamilton
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#18 NightHawk 18 år siden

The Score

Tre generationer af klasse-skuespillere tørner sammen for første gang i Frank Oz lille og bundsolide caper-movie, der med sit jazzede score og fransk/europæiske præg, bringer nostalgien tilbage i højsædet, frem for kulørt ramasjang og high tech lir.

Ved første øjekast virker filmens plot dog ikke synderligt interessant eller opfindsomt, men hvad det mangler i originalitet blir så sandelig opvejet af de tre hovedroller. Robert De Niro er den rutinerede tyv/specialist, der som cover driver en jazz klub og har efter et næsten mislykket kup endelig besluttet sig for, at lægge karrieren på køl og gå på pension. Det får han dog ikke helt held med, da hans kontakt til det kriminelle miljø Marlon Brando dukker op, med tilbudet om at udføre kuppet over alle kup.

Et scepter af ekstrem høj værdi der var skjult i benet på et piano, er blevet taget i tolden pga. termit angreb og er nu havnet i Montreal toldvæsens varetægt. Og her kommer Edward Norton så på banen, som den kække unge tyv, der har leveret informationerne til Brando og som i egne øjne er manden, der bare har styr på sagerne. De Niro går med på ideen om, at stjæle scepteret men det er bestemt ikke med hans gode vilje, da kuppet skal foregå i hans egen hjemby Montreal, som han ellers af princip aldrig laver jobs i. Lige så modvilligt blir Norton nød til, at indordne sig under De Niro's ledelse trods det, at det er Norton, der har udtænkt tyveriet. Den konflikt skal senere vise sig at få fatale følger.

Filmens store plus er, at den lever på tre fremragende skuespiller-præstationer. Robert De Niro, der var løbet ind i en uhørt dårlig cirkel i hans karriere, leverer her sammen med hans rolle i filmen "15 Minutes" hans bedste performance i perioden 2000 - 2005. Men kan fornemme at den gamle energi hos De Niro er tilbage, hvilket især gør sig gældende i scenerne imellem ham og en usædvanlig veloplagt Marlon Brando. De to gentlemen klær hinanden rigtigt godt, båret af en hyggelig og ligetil dialog, der gør at man i deres scener føler sig i særdeles godt selskab. Ind på scenen træder et af de største talenter i nyere tid Eward Norton, for hvem det må være den ultimative drøm, at spille samnmen med så to store legender. Norton er ganske enkelt suveræn og Frank Oz har gavmildt ladet ham stjæle flere af scenerne med hans dobbeltrolle som cool tyveknægt og fake retaderet.

4/6

"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#19 McPeter 18 år siden

To anmeldelser i hver sin ende af skalaen:

Goodfellas
Fik langt om længe set Scorsese-filmen som jeg har hørt så meget om. Og nu forstår jeg endelig hvorfor. Blev straks grebet af stemningen med åbningsreplikken: "As far back as I can remember I always wanted to be a gangster" og der gik ikke længe før jeg selv havde det på samme måde. ;-)
Filmen bæres af nogle ganske solide skuespillerpræstationer der puster liv i gangster-arketyperne med deres kække kommentarer og rå attitude.
Det er ganske simpelt en fornøjelse at kigge på. :-)
Hvis man som jeg havde ikke har set den, så er der virkelig ingen undskyldning. Det kan kun gå for langsomt. Fremragende film som jeg allerede glæder mig til at se igen.

5½ / 6

Dukes of Hazzard (2005)
Havde lånt denne film og brugte lidt af min søndag på den. Den falder helt klart ind under kategorien SAT (Spild Af Tid). Hurtige biler, bonderøvshumor og damer (og deres bryster) er alt denne film har at byde på. Ikke særlig raffineret humor, der nærmest kedede mig. Ikke engang Burt Reynolds kan redde filmen! ;-)
Se den KUN med tømmermænd når du alligevel ikke skal bruge din hjerne til noget mere fornuftigt... ;-)

1½ / 6
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#20 tiny 18 år siden

Prison Break

TV 3 startede søndag fængselsserien Prison Break med de to første afsnit. Som en stor fan af HBO serien OZ har jeg set frem til en ny fængselsserie. Der er noget fascinerende over miljøet med de indsattes konflikter og alliancer. Det viser sig dog hurtigt, at handlingen ikke udelukkende foregår bag murene.

Vi starter hos en tatovør, hvor en mand netop får lagt en sidste hånd på en tatovering, der dækker hele overkroppen. Derefter ser vi ham fjerne en masse papirer, blive fanget midt i et bankrøveri og for til sidst at erklære sig skyldig under retssagen stik imod rådet fra sin advokat. Det er tydeligt, at han vil i fængsel og han bliver da også indsat i det fængsel, han beder om.

Manden hedder Michael og han har ét mål: at redde hans bror, Lincoln, der sidder på dødsgangen for mordet på vicepræsidentens bror og er sat til at bliver henrettet om få måneder. Han har tydeligvis lagt en plan. Han smidder origamifugle i fængslets kloaksystem, går strategisk efter bestemte medfanger og erklærer, at han har sukkersyge, hvilket han naturligvis ikke har. I slutningen af det første afsnit får vi endelig planen: han er uddannet bygningskonstruktør og har arbejdet på netop dette fængsel. Tatoveringen på hans overkrop er skjulte tegninger af fængslet. Men hans plan stopper ikke ved selve flugten. De kontakter, han er ved at skabe bag murene skal hjælpe de to brødre med den videre flugt og penge.

Men allerede i afsnit 2 kommer Michael i problemer: han har nøje planlagt en strategi; men ingen planer uden forhindringer. Og Michael har ikke taget højde for, at i et fængsel kan man ikke holde sig på god fod med alle og fjender er gerne af den slags, der kan være dødbringende.

Samtidig med Michaels planer langsomt går fremad følger man flere bipersoner. Advokaten viser sig at være broderens tidligere kæreste og hun begynder at undersøge omstændighederne omkring mordet. Er Lincoln i virkeligheden offer for et omfattende politisk magtspil? To Secret Service agenter opfører sig i hvert fald meget mistænkeligt. En biskop, der er imod dødsstraf vil ikke samarbejde med dem og kort efter bliver han myrdet. De får ordrer fra diverse personer, der umiddelbart lader til at være magtfulde mennesker, formentligt politikere mm.

Andre bihistorier er Lincolns teenagesøn, der er på vej ud i kriminalitet og en mand under et vidnebeskyttelsesprogram, som Michael har fundet og bruger til forhandling med en indsat.

Der er lagt i kakkelovnen til en meget spændende serie. Der er ikke blevet oplyst for mange detaljer og man bliver hele tiden nysgerrig efter mere. Fx hvem er alle de mennesker, der vil sikre Lincolns henrettelse og hvad er Michaels næste skridt. Det er ikke umiddelbart store kendte skuespillere, men alle har et pænt cv bag sag. I rollen som Michael ses Wentworth Miller, som er blevet den nye store stjerne efter denne serie. Og det er forståeligt. Han spiller fantastisk godt i rollen som den intelligente og mystiske Michael med den store flugtplan. Han er utrolig fascinerende og hans øjne har hver sin farve (blå og brun) hvilket giver ham et kamæleonsagtigt udseende. En perfekt casting - og fra en kvindes synspunkt gør det jo heller ikke noget, at han er temmelig sexet :) I en vigtig birolle ses svenske Peter Stormare, der er en indsat med en meget central rolle i Michaels plan.

Jeg blev ret hurtigt grebet af serien og jeg glæder mig til næste søndag. Og til jer, der ikke fik set de to første afsnit i går, kan jeg kun opfordre til at se genudsendelsen i aften eller på søndag på TV 3.
Just think of your mind as a movie, you can pause, rewind or slow down any details you want.

Skriv ny kommentar: