Gravatar

#111 filmz-Bruce 18 år siden

Sleeper Cell

Rigtig godt første afsnit af denne mini serie om en islamistisk terror celle i USA. Desværre ingen undertekster på, men man kan høre og forstå, ihvertfald det meste :) Spændt på at se videre, men indtil videre et sted melle 7 og 8.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#112 elwood 18 år siden

Kuglen

Nu fik jeg lige lejlighed til at se den film, jeg tænkte hey Samuel Jackson det kan ikke være hel dårlig, men jo det var det så.

Et Team bliver sendt ned for at undersøge et mystisk fartøj, på havets bund, inde i det fartøj, er der en stor gylden kugle, som er meget mystisk uhhh, en fra teamet (Mr. Jackson) vælger at gå ind i kuglen og da han pludselig kommer ud igen er han hel forandret i opførelsen nådada han er ekstrem sulten og snakker som et vandfald.

Herefter sker der mange mystiske ting ombord på fartøjet bla. begynder computeren på fartøjet og kommunikere med dem og ja der sker da også et par ulykker eller to, jeg blev dog lidt overrasket over at "neger reglen", ikke trådte i kraft i filmen, når den nu var så dårlig, kan måske ha lidt og gøre med at Samuel Jackson er immun over for den, han er jo Mr. Cool himself.

De finder også en død astronaut, med US uniform, hmm ja den kære Dustin Hoffman undrer sig også, men Det iskolde begær Ms. Stone kommer med en forklaring på det hele kløgtig pigebarn.

Filmen minder faktisk lidt om Event Horizon, bortset fra at den foregår i rummet, og at den faktisk er bedre end Kuglen

Men der er mere med kuglen uhhh, fordi straks spreder panikken sig hva nu hvis flere folk har været inde i kuglen? der beskyldes til højre og venstrer, og der forsøges at narre os, men filmen kan læses lige så let, som man kan regne Paris Hiltons IQ ud, eller noget.

Og filmens slutning nøj den var bad, altså bad på den dårlige måde, bad som i Bad Boys 2 filmen var hele vejen igennem.

Hele filmen bliver afbrudt af nogle små skilte med f.eks. The Sphere, eller the investigation, eller hva med Further Investegation. og man får indtryk af at det hele bare er en stor pærevælding historiemæssigt, jeg følte hvertfald ikke med personerne.

Så nej Venner det var ikke nogen god film.

Neger Reglen til dem der ikke kender den:
The Black Guy always dies in the movies, unless he is the hero


Nå men nu vil jeg i seng, beklager hvis der er lidt rod i teksten, det bare fordi jeg rystet over den her film 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#113 chronaden 18 år siden

Jeg er nu glad nok for Kuglen, syns den har nogle elementer fra event horizon jeg godt kan lide :) - ikke at den kan måle sig med den overhovedet, men jeg ejer den da så den er dømt "dvd værdig"
http://www.lebowski.dk/film.html
Gravatar

#114 DarkLight 18 år siden

Jeg har også et ganske fornuftig forhold til Kuglen. Derudover synes jeg da godt man kan skrive en ordentlig anmeldelse istedet for at nedgør det på den måde.
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#115 elwood 18 år siden

#144 heh ja det har du måske ret i, men nu var det lige min stemning da jeg skrev den, men lad mig så lige lave et remake:

Filmen Kuglen handler om et team som bliver sendt ned på havets bund for at undersøge et fartøj, da de på fartøjet finder en mystisk stor gylden kugle, begynder der pludselig at ske mærkelig ting, hvilket ike skal afsløres her.

Filmen mener ret meget om Event Horizon på flere punkter, dog synes jeg historien er langt bedre i Event Horizon, jeg synes ikke rigtig jeg føler med figurene i filmen, på samme måde som Event Horizon. Filmen har en udemærket ide, synes bare ikke den bliver udført godt nok.

Samuel Jackson, får her mulighed for at vise lidt anden side af sit talent, og han er ikke den her total Mr. Cool person, på samme måde som i hans andre film.

Dustin Hoffmans person, er den man føler mest med fordi han er med som normal person og ikke en videnskabsmand, og dte er da også ham man følger det meste af filmen.

Så ja Kuglen er en ok film, jeg havde nok bare forventet noget lidt andet.

Sådan ingen skal beskylde mig for at være en Grumpy old Man 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#116 mr gaijin 18 år siden

Moolaade (2004)

Hvor ofte får man chancen for at se en film fra Senegal på det store lærred? Og så tilmed en rigtig god film fra Senegal? Der er utrolig mange lande, hvis film jeg aldrig vil få at se. Og så er der nogle få lande, hvis film jeg ser ustandseligt. Et menneske kan selvfølgelig ikke nå at få indsigt i alle verdens kulturer, men alligevel er der noget af en skæv balance i distributionen af film på denne klode. DVD har gjort det muligt eller lettere for flere mennesker at beskæftige sig med flere forskellige landes kulturelle produktion. Alligevel er der mange, der enten ikke har overskud eller vilje til at forbruge en film/bog/kunstværk, der bruger andre koder end dem, de har vænnet sig til. Jeg har det dog sådan, at jo bedre jeg kender koderne og brugen af koderne (symbolerne, filmsproget, plottet, stereotyperne, skrivestilen, klichéerne), jo mindre interesserer et produkt mig. Groft sagt. Nogle gange har jeg blot lyst til at knappe en øl op og lade mig forføre af den fordummelsesproces, som man ofte gennemgår, når man ser en by-the-book hollywood-film. Hvis jeg kendte nok til koderne i nogle af disse produkter, ville jeg sikkert kunne se, hvordan der leges med dem i for eksempel Hollywood action-film, hvor effekterne er det, der er lagt mest vægt på.

Men nok snik snak om min kulturelle smag eller mangel på samme. ”Moolaade” er en film, hvor jeg for alvor havde brug for en god oversættelse. Jeg har set mange film fra europæiske og asiatiske lande, hvor jeg ikke forstår sproget, men hvor jeg alligevel har en ide om, hvordan den kulturelle kontekst (kropssprog, etc.) hænger sammen. Når det kommer til Burkina Faso og Senegal, har jeg ikke noget begreb om den kulturelle kontekst. Folk i ”Moolaade” griner, græder, danser, skændes, og så videre. Jeg kender ikke kulturen og normerne i samfundet, så jeg kan ikke forstå nuancerne. Men alligevel er der noget fælles menneskeligt i disse karakterer, som jeg kan forstå. Mange, der ikke kender til japansk kultur, siger, at de alligevel kan forstå de grundlæggende ting i Ozu Yasujiros film. Jeg er ikke i tvivl om, at de kan dette, da Ozu fortæller om nogle meget universelle og menneskelige fænomener i en meget specifik kulturel kontekst. ”Moolaade” har nogle af de samme kvaliteter.

Historien foregår i en landsby i Senegal, hvor der praktiseres omskæring af kvinder i Allahs navn. Der står ikke noget i koranen om, at dette skal gøres, men alligevel tror landsbylederen fuldt og fast, at det er en del af islam. I landsbyen er det en ubrydelig tradition at skære i pigebørns kønsdele. At denne slags finder sted er ikke fiktion. Filmen har sikkert primært haft det formål om at oplyse landsbyer om, at denne praksis ikke er i overenstemmelse med koranen, og at den er skadelig for børnene. Landsbyens mænd i filmen lader til at være ganske uvidende om konsekvenserne og selve omskæringshandlingen. Det er de gamle kvinder, der foretager handlingen. Der foretages omskæringer på flere måder afhængigt af forskellige traditioner. Det, man hører oftest, er, at klitoris skæres af, så kvinder ikke kan nyde sex. Under alle omstændigheder er enhver form for omskæring af kønnet modbydelig. I filmen får vi at vide, at mange børn dør under ritualet.

Filmen giver alle disse oplysninger om en kultur, som vi ikke kender så meget til, men endnu vigtigere giver den en subjektiv forståelse for, hvordan det er at leve i denne kultur. Den væsentligste karakter, hvis liv vi får at opleve, er en kvinde, der beskytter fire børn fra omskæring. Hun har tidligere også nægtet at lade sin datter omskære. Datteren skal giftes med en rig, ung mand, der kommer hjem til landsbyen fra et besøg i Frankrig, men da landsbypatriarkerne hører, at datteren ikke er omskåret, forbyder de hende at blive gift med ham. Hun er uren, da hun ikke har gennemgået ritualet. På trods af dette beskytter moren de fire børn, der er flygtet fra deres familie, der vil omskære dem. Hun bruger en gammel tradition i landsbyen kaldet molaade, hvilket betyder beskyttelse. Så længe pigerne er i hendes hus i den periode, hvor ritualet udøves, er de fredet. Ingen kan røre dem. Men kvinden må kæmpe med landsbyledere, mod de gamle kvinder, og mod sin egen mand, der er noget af en svækling, der lader sig koste rundt med af sin bror. Faktisk filmens hendes mand ofte frontalt, lidt ligesom Ozu filmer sine karakterer, og mandens meget menneskelige magtesløshed gør ham også til lidt af en Ozu-type.

Film virkede til tider lidt didaktisk og tung i budskabet. Udfaldet af opgøret til sidst virkede ikke helt overbevisende på mig. Uden at afsløre for meget, vil jeg sige, at slutningen, dog ikke uden tragiske elementer, virkede lidt for optimistisk. Måske forstod jeg blot ikke den kulturelle kontekst, da det med en baggrundsforståelse muligvis ville virke ganske realistisk. Eller også endte det hele, som det gjorde, så de kvinder, der så filmen kunne bruge den som en manual, så de kunne gøre det samme. Hvis filmen virkelig har fået kvinder i afrikanske landsbyer, der lider under lignede vilkår, til at gøre noget ved deres situation, så er filmen meget mere dyrbar end alle sommerens hollywoodblockbusterfilm til sammen.

Teknisk set er filmen måske ikke storslået. Men til gengæld er det så vigtigt at få det emne belyst, at der ikke er nogen pointe i at fnidre i filmfortællemæssige skønhedsfejl. Filmen tager sine karakterer seriøst, sit miljø seriøst, sin problemstilling seriøst. At se filmen føles ikke som at sidde og blive belært om, hvor meget tragedie og nød, der er i verden, som mange af de dokumentarfilm, som jeg blev sat til at se i folkeskolen for mange år tilbage, gjorde. Den handler om samfundsmæssige dilemmaer, og de mennesker der sidder midt i dem. Filmen er i sig selv et udtryk og et håb for, at Afrika bliver opmærksom på sig selv.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#117 jessup 18 år siden

Fortsætter med Anime:

The Ninja Scoll - rigtig lækker god tju bang 8/10

Nausicaä (Miyazaki) - fabelagtig - 9/10
This is just until June
Gravatar

#118 jessup 18 år siden

Jeg mente 8/10 til Miyazaki filmen
This is just until June
Gravatar

#119 DarkLight 18 år siden

The Matador
En lejemorder(Brosnan) ryger psykisk ned med et brav på sin fødselsdag, da han indser at han ikke rigtig har nogle venner. Han indleder et venskab med en fortravlet forretningsmand(Kinnear). Men kan sådan et venskab virkelig fungere?

Jeg havde intet hørt om filmen, men allerede fra starten stod det klart at filmen stod og fald på, at sammenspillet mellen Kinnear og Brosnan fungerede. Det synes jeg kun lykkes halvt. Til gengæld bankede Brosnan sig yderligere et par trin op på min respekt-stige, for han spiller rigtig godt i filmen.
Derudover er filmen dejlig skæv til tider, og det taler til dens fordel. Desværre resulterer det også i at det er lidt svær at se hvor filmen vil hen.
Alt i alt ender det som et middelmådig vådeskud. En skam for rottentomatoes og imdb skød mine forventninger i vejret.

3 / 6

Click
Sandler får fat i en universal fjernbetjening som han kan styre sit liv med. En lam affære, og det var lige før jeg greb ud efter min fjernbetjening. Derudover propper de så mange klichér omkring en mand og hans fjernbetjening i, at det hænger ud af halsen. Filmens sjoveste scene er hvor han i menu’en vælger ”Making of…” omkring sit liv og havner i sine forældres soveværelse.
Klik væk.

1½ / 6
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#120 filmz-Narniabæver 18 år siden

Godsend:

Amerikansk thriller om en dreng der bliver dræbt efter sin fødselsdag, men han bliver klonet, og den negative af denne klon bliver uhyggelig!

Et anderledes gys, men mange scener trækker lidt ud, og filmen virker lidt overdrevet.

7 / 10

Luna Papa

Komedie fra Langbortistan, eller nærmere Tadjikistan!

Et ufødt barn fortæller om sin underlige og sjove rejse med sin mor, der ville have en abort, men lægen bliver skudt!

Pigen til det ufødte barn leder langt efter sin mystiske kæreste, og hun møder skøre soldater, ikke så venlige landsbyboere og shamaner, imens at kameler med mere underholder i baggrunden.

En god men tosset komedie fra et land jeg først havde hørt om efter at have set denne film i år, og musikken og de fremmede landskaber er vidunderlige.

10 / 10
Chip: Rescue Rangers, away!

Skriv ny kommentar: