Gravatar

#191 filmz-Bruce 18 år siden

39 steps

Mange instruktører har decideret et yndlingstema, som de ikke bliver trætte af at vende tilbage og udforske lidt mere. Thriller mesteren over dem alle, Alfred Hitchcock, var altid god for film om den ordinære uskyldige og sagesløse hovedperson, som måtte grueligt meget igennem, fanget i et spind af endeløse begivenheder for til allersidst at kunne bevise sin uskyld og ufattelige uheld. Det såkaldte wrong man tema. North By Northwest (Menneskejagt) står over dem alle, men allerede i 1927 var Hitchcock fremme med filmen The Lodger, om en uheldig mord forveksling.

Det var dog med filmen 39 steps, at Hitchcock for alvor bragte sig i en position, hvorfra han i den grad dominerede genren de næste 30 år, at man næsten kunne finde Hitchcock elementer i hver anden film sidenhen. Selv efter sin død, blev og bliver Hitchcock kopieret. Ved et nyt syn af 39 steps forekommer filmen måske lidt tam, men er man opmærksom, vil man sikkert identificere et væld af Hitchcock specialiteter, som ville blive brugt og raffineret i hans kommende film og i vore dage af bl.a. Spielberg, Kubrick, De Palma og David Fincher.

Filmen er indeholdt i det britiske Rank Collection (70th Anniversary DVD Box Set) bokssæt, som indeholder 7 andre britiske klassikere indspillet under det engelske filmhus Rank Films fra 1935 op til 50'erne. Over en fire dages periode følger vi vores uheldige protagonist, Roger Hannay (spillet af Robert Donat), som bliver viklet ind i en spionaffære omhandlende en fremmed magts ulovlige eksport af hemmelige militærdokumenter. Fanget i nålens øje og jagtet af både lovens lange arm og de kriminelle bagmænd, må Hannay flygte fra London til Skotland for selv at tilvejebringe de nødvendige beviser.

Dette er der kommet en stemningsfuld beretning ud af. Åbningsscenen er klassisk, hvor vi følger en ansigtsløs mand købe en billet til et vaudeville show i en Music Hall i London. Købet af billet i billetkontoret er filmet i skrå vinkel, derefter følges manden ind i salen, først skoene og derefter ser man ham sætte sig ned, ryggen mod kameraet. Enkelt. Tysk expressionisme, film noir? Der er ihvertfald påvirkninger nok undervejs, som Hitchcock sætter sit eget personlige præg på.

En scene, hvor Hannay skal spise med på en gård hos et ægtepar på den skotske hede, emmer af spænding. Kvinden er ung og tydeligvis kuet og ægtemanden ældre, troende og mistænksom af karakter. I få sekunder er der en frygtelig stilhed over bordet, nærmest som om dette var en Dreyer film.

Hitchcock evner at minimere brugen af underlægningsmusik, her, som i andre ligeså stemningsfyldte scener. Et plus for en tid, hvor underlægningsmusik ofte blev melodramatisk overgjort, men her kan nydes uden tilsætningsstoffer. Sidenhen ville komponisten Bernard Herman blive Hitchcocks foretrukne filmtroubadur og formå at gøre det modsatte. At implantere hundredevis af minedybvandsbomber i vore årer og detonere disse præcist, når vor angst langsommeligt tilkæmpede sig klimaks.

Audio
Lydsporet er ren og skær mono 1.0, som en sådan film skal være og lyder da også noget lys i det ifht. nutidens standard. Ville have været fantastisk at nyde lokomotivet med et rungende LFE lydspor, men forvent kun dette i en æresløs og krænkende genindspilning, kun med profit for øje.

Video
Filmen er Carlton udgaven. Billedet er klart og tilstrækkelig skarpt for en god oplevelse, men ikke helt så godt som Criterions udgave fra 2001, som er lidt mørkere. Der kan ses en billed sammenligning her. Rank Collection er dog yderst billig og indeholder 8 superbe klassikere i gode udgaver i en flot indpakning, så man får meget for pengene. Ellers vil jeg anbefale, at man venter til Criterion kommer med en ny udgave, som sikkert er på trapperne. Hitchcock er og forbliver i høj kurs.

Extras
Der er betydeligt flere extras på Criterion udgaven, men der er dog indeholdt en mindre dokumentar om Hitchcocks tidlige år, som på 24 minutter, dog ikke kommer langt omkring.

Konklusion
39 steps, er en gammel film og vil som sådan, dele vandene hos publikum. Nogle vil opfatte den som prætentiøst affald fra en svunden tid og foretrække David Finchers CGI koreograferede kameravals i Panic Room eller Will Smiths hyperaktive ego på flugt i Enemy of the State. Og så er der de antikverede film fossiler, bl.a. undertegnede, som vil finde langt større tilfredsstillelse i at se mesteren tage sine første spæde skridt og heraf finde hundredevis af referencer til endnu ikke indspillede film. Og så må jeg afslutningsvis påpege at Robert Donat er fuldstændig perfekt i sin rolle og har en del tilfælles med en vis hr. Indiana Jones, dog blot udstillet noget mindre pompøst.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#192 filmz-Crystalstar1200 18 år siden

# 39 ... jeg mener 191 ;)

Det lyder som om jeg skal finde min fars VHS udgave frem og få et gensyn ;)

Desværre er der et remake på vej som skulle komme i løbet af i år, selvom jeg ikke har meget fidus til Robert Towne i instruktørstolen. Han har dog været involveret i manuserne på mange rigtig gode film, så måske skulle han overlade stolen til en anden.

Det bliver så det 3 remake :-/
---------------------------------------

*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
Gravatar

#193 filmz-Narniabæver 18 år siden

Happy Tree Friends:

Jeg fandt tre klip på You Tube med den animerede TV serie Happy Tree Friends.

Denne serie er ikke egnet for børn, for der er masser af makabre scener som jeg finder sjove!

9 / 10
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#194 Yoda 18 år siden

#193

Forstår jeg det rigtigt, at du anmelder en serie ud fra tre klip fundet på nettet? Når du skriver "klip", mener du så episoder?
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#195 lyspunkt 18 år siden

#186+187 Filmkunst måske, men, som jeg skriver, var det nok også lige så meget et spørgsmål om, at forventningerne var højere en oplevelsen.
Filmen står som én af de sjoveste komedier lige under Tootsie, og dét syntes jeg ikke den var.
"Ud fra størrelsen på halen har vi beregnet, at dyret har været kæmpemæssigt" Prof. Martens - Reptilicus
Gravatar

#196 filmz-Narniabæver 18 år siden

Jeg mener episoder Yoda.
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#197 JannikAnd 18 år siden

#194 - Ordet "klip" har vel efterhånden mistet sin betydning. Et klip er jo bare overgangen fra en indstilling til en anden, men nu bruges det også til at kendetegne en scene eller ligefrem en indstilling. Selv Filmz skriver jo i nyheder Se fire klip fra "The Break-Up". Og med dette menes der vel ikke fire klip mellem otte indstillinger?
Gravatar

#198 McPeter 18 år siden

Synes personligt ogsaa stadig Dr. Strangelove holder...

Skal dog siges at jeg ogsaa har oplevet at se den i en historietime i gymnasiet, saa alt det med at vaere et historisk dokument holder nok meget godt... ;-)
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#199 Yoda 18 år siden

Denne tråd er blevet lidt tung, så jeg har oprettet en ny [url=http://www.filmz.dk/forum-item-add.php?group=3]her.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#200 Captain Vallo 18 år siden

Yoda mener selvfølgelig her!
If there was a god
then why is my arse
the perfect height for kicking?

Skriv ny kommentar: