Så lige afsnit 5 og 6 af prison break, og det er selvfølgelig lidt svært at svare på om serien holder, før man har set hele sæsonen færdig.
Indtil videre er det dog noget af det mest heftige jeg har set i mange år. Og en serie hvor det ikke alene, er dramaet inde i fængslet der gør den interessant.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
#12 God anmeldelse. Både følt og informativ. Det, der for alvor vækker min interesse for denne film, er, at den i anmeldelser beskrives som en film, der primært fortæller sin historie igennem detaljerne i billedsproget.
Jeg kiggede også lidt på, hvordan filmen blev placeret på diverse YMDB-lister, for at se hvilke film den blev sat i selskab med. Denne var ganske interessant:
#13 Takker! Og nu kan jeg vist ikke tilføje mere til filmen, uden at spoile :) Glæder mig til at høre din mening om den!
Rigtig god idé med YMDB, og perfekt til ny inspiration. Og det er en rigtig god liste. Dark Days lyder spændende og så har jeg ikke engang fået mig taget sammen til at se Kontroll endnu, selvom den står på hylden :(
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
1987 live action udgaven med Dolph Lundgren som He-Man, og denne udgave er der lavet en del om på, hvor He-Man og hans venner kommer til vores verden. En rigtig 80'er eventyr og action film med masser af action, men mindre godt skuespil og handling.
7 / 10
The Plague Dogs:
Denne tegnefilm er baseret på bogen af samme navn af Richard Adams.
To hunde, der er blevet brugt som forsøgsdyr, flygter ud i vildmarken, og der møder de en ræv, imens menneskene jagter dem.
Spændene, men også en deprimerende og klam tegnefilm for det voksne publikum.
The Treasure of Sierra Madre (1948) John Hustons ”The Treasure of Sierra Madre” er utvivlsomt en af de store amerikanske klassikere fra 1940'erne, og det er også en ganske udmærket film. Den er til tider lidt didaktisk i sit budskab om, at der er er mere i livet end penge, men den løftede pegefinger opvejes af det gode skuespil.
Dobbs (Humphrey Bogart) er en ludfattig amerikaner i en mexicansk by. Det er ikke til at få arbejde, så de eneste penge han får mellem hænderne er af andre amerikanere. Selv om han selv tigger, så afskyer han tiggere. Hele den første sekveens, hvor først han brutalt afviser en dreng, der sælger lodsedler, er en god introduktion til karakteren. Han kalder drengen en tigger, selv om han i virkeligheden selv er en tigger. Han kaster vand i hovedet af ham. Først til sidst dukker der lidt menneskelighed op i ham, og han køber en lodseddel. Den menneskelighed giver ham senere også hans mulighed for at komme på guldgravereventyret, som filmen handler om.
Men Dobbs er karakteriseret ved sin smålighed og sit farlige forhold til penge. Når han tigger, så ser han ikke personen, kun pengene. Og når han endelig finder arbejde, må han tæve sin løn ud af arbejdsgiveren. Så Dobbs er et let offer for guldfeber. En dag hører han sammen med sin gode ven Bob Curtin (Tim Holt) en gammel nisse ved navn Howard(instruktørens far, Walter Huston) tale om guldgraveri. Da heldet giver dem lidt penge til at begive sig på guldgravertur, får de Howard til at vise sig et godt sted langt væk fra civilisation og rige amerikanere.
Howard er en sej gammel mand, der kan håndtere vildmarken, hvor røvere rumsterer. Og han er en voldsom god guldgraver, der sandt nok finder en åre, som de kan grave ud. Som guldet hives ud af bjerget, mister Dobbs mere og mere tiltro til sine medmennesker. Bob hjælper ham ud af en sammenstyrtet mine, men alligevel kan Dobbs ikke få sig selv til at stole på ham eller den gamle Howard. Hans hoved er kun fyldt af tanker om guldkæder på pigehalse, og alle de ting han kan købe for sine penge. Bob har tanker om en frugtplantage, og Howard har blot et beskedent ønske om en fredelig alderdom. Men Dobbs er fuldkommen overtaget af sit eget guldbegær, at han ser sin egen grådighed reflekteret i sine medmenneskers ansigter. Han er en kynisk, rent nyttemaksimerende mand. Livet har høvlet menneskeligheden ud af ham, så han til sidst ender beskidt og med hovedet i et vandhul ved siden af æslerne.
Bogart gør det ganske godt, om end de sidste scener ikke er helt overbevisende. Walter Huston gør det nok bedst af dem alle. Han er umådeligt elskværdig og charmerende som den gamle og efterhånden livskloge røver, der gør sig sine sidste angstrengelser i livet for at nå sine beskedne drømme.
En anden vigtig karakter er omgivelserne. Vildmarken i Mexico, hvor røvere tager alt, hvad de kan få. Hvor henrettelser sker prompte og uden retsag. Og hvor de heldigste i livet kan fodres med frugt, mens indianerpiger vifter med palmeblade. Jeg vil egentlig ikke kalde det sidste for en beskeden drøm, men jeg bifalder den måde drømmen opnås i filmen. Den store menneskelighed, der prægede mange film efter krigen, er et smukt ideal.
#11 filmz-jonasgr 18 år siden
Indtil videre er det dog noget af det mest heftige jeg har set i mange år. Og en serie hvor det ikke alene, er dramaet inde i fængslet der gør den interessant.
'Cause I'm evil"
#12 filmz-Bruce 18 år siden
#13 mr gaijin 18 år siden
Jeg kiggede også lidt på, hvordan filmen blev placeret på diverse YMDB-lister, for at se hvilke film den blev sat i selskab med. Denne var ganske interessant:
http://www.ymdb.com/rdurance/l29579_ukuk.html
#14 filmz-Bruce 18 år siden
Rigtig god idé med YMDB, og perfekt til ny inspiration. Og det er en rigtig god liste. Dark Days lyder spændende og så har jeg ikke engang fået mig taget sammen til at se Kontroll endnu, selvom den står på hylden :(
#15 filmz-Narniabæver 18 år siden
1987 live action udgaven med Dolph Lundgren som He-Man, og denne udgave er der lavet en del om på, hvor He-Man og hans venner kommer til vores verden.
En rigtig 80'er eventyr og action film med masser af action, men mindre godt skuespil og handling.
7 / 10
The Plague Dogs:
Denne tegnefilm er baseret på bogen af samme navn af Richard Adams.
To hunde, der er blevet brugt som forsøgsdyr, flygter ud i vildmarken, og der møder de en ræv, imens menneskene jagter dem.
Spændene, men også en deprimerende og klam tegnefilm for det voksne publikum.
9 / 10
#16 elwood 18 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#17 McPeter 18 år siden
#18 jessup 18 år siden
#19 mr gaijin 18 år siden
John Hustons ”The Treasure of Sierra Madre” er utvivlsomt en af de store amerikanske klassikere fra 1940'erne, og det er også en ganske udmærket film. Den er til tider lidt didaktisk i sit budskab om, at der er er mere i livet end penge, men den løftede pegefinger opvejes af det gode skuespil.
Dobbs (Humphrey Bogart) er en ludfattig amerikaner i en mexicansk by. Det er ikke til at få arbejde, så de eneste penge han får mellem hænderne er af andre amerikanere. Selv om han selv tigger, så afskyer han tiggere. Hele den første sekveens, hvor først han brutalt afviser en dreng, der sælger lodsedler, er en god introduktion til karakteren. Han kalder drengen en tigger, selv om han i virkeligheden selv er en tigger. Han kaster vand i hovedet af ham. Først til sidst dukker der lidt menneskelighed op i ham, og han køber en lodseddel. Den menneskelighed giver ham senere også hans mulighed for at komme på guldgravereventyret, som filmen handler om.
Men Dobbs er karakteriseret ved sin smålighed og sit farlige forhold til penge. Når han tigger, så ser han ikke personen, kun pengene. Og når han endelig finder arbejde, må han tæve sin løn ud af arbejdsgiveren. Så Dobbs er et let offer for guldfeber. En dag hører han sammen med sin gode ven Bob Curtin (Tim Holt) en gammel nisse ved navn Howard(instruktørens far, Walter Huston) tale om guldgraveri. Da heldet giver dem lidt penge til at begive sig på guldgravertur, får de Howard til at vise sig et godt sted langt væk fra civilisation og rige amerikanere.
Howard er en sej gammel mand, der kan håndtere vildmarken, hvor røvere rumsterer. Og han er en voldsom god guldgraver, der sandt nok finder en åre, som de kan grave ud. Som guldet hives ud af bjerget, mister Dobbs mere og mere tiltro til sine medmennesker. Bob hjælper ham ud af en sammenstyrtet mine, men alligevel kan Dobbs ikke få sig selv til at stole på ham eller den gamle Howard. Hans hoved er kun fyldt af tanker om guldkæder på pigehalse, og alle de ting han kan købe for sine penge. Bob har tanker om en frugtplantage, og Howard har blot et beskedent ønske om en fredelig alderdom. Men Dobbs er fuldkommen overtaget af sit eget guldbegær, at han ser sin egen grådighed reflekteret i sine medmenneskers ansigter. Han er en kynisk, rent nyttemaksimerende mand. Livet har høvlet menneskeligheden ud af ham, så han til sidst ender beskidt og med hovedet i et vandhul ved siden af æslerne.
Bogart gør det ganske godt, om end de sidste scener ikke er helt overbevisende. Walter Huston gør det nok bedst af dem alle. Han er umådeligt elskværdig og charmerende som den gamle og efterhånden livskloge røver, der gør sig sine sidste angstrengelser i livet for at nå sine beskedne drømme.
En anden vigtig karakter er omgivelserne. Vildmarken i Mexico, hvor røvere tager alt, hvad de kan få. Hvor henrettelser sker prompte og uden retsag. Og hvor de heldigste i livet kan fodres med frugt, mens indianerpiger vifter med palmeblade. Jeg vil egentlig ikke kalde det sidste for en beskeden drøm, men jeg bifalder den måde drømmen opnås i filmen. Den store menneskelighed, der prægede mange film efter krigen, er et smukt ideal.
#20 jessup 18 år siden