Ej jeg har haft så travlt på det sidste og det forsætter nok det næste måneds tid, at jeg ikke rigtig føler at jeg har tiden eller energien til at skrive disse anmeldelser. Det hele er gået meget hurtigt og for et måned siden var det ikke et problem, men nu er det en anden sag. Jeg skulle nok have planlagt det her lidt bedre. ;P
Det her kan godt ende med at være en meget kort liste.
Året er 1847 og den mexikansk-amerikanske krig er på sit højeste. Efter et yderst blodigt slag møder vi kaptajn John Boyd (Guy Pearce) der på lettere fej manér undslap døden. Som ”tak” for sin tvivlsomme indsats bliver Boyd sendt til det afsidesliggende fort Spencer, hvor han skal afsone sin straf. Han når knap nok at finde sig til rette før en fremmed ankommer til fortet. Den fremmede præsenterer sig selv som Colqhoun (Robert Carlyle) og beretter om hvordan han og hans medrejsende overlevede ude i den barske natur ved at spise hinanden. Ifølge hans forklaring burde der stadig være enkelte overlevende tilbage i grotten, som Colphoun og de andre havde opholdt sig i. Besætningen på fortet beslutter sig for at tage hen til grotten og hvad der derefter sker, må man selv se.
”Ravenous” er en meget barsk og bizar lille film. På dansk har den fået den lidt mere kiksede titel ”Kannibalerne”, men ikke desto mindre giver den egentlig en meget god indikation på, at det man skal til at se ikke ligger fingre imellem. Tonen bliver meget hurtigt slået an og det står klart at ”Ravenous” ikke vil sættes i bås. Den springer nærmest ubekymret mellem kulsort komik, intenst ubehag og uhygge. Det er en sær blanding af ingredienser, men resultatet er til gengæld også svært dragende.
Det er mildest talt lidt af et drømme cast filmens instruktør, Antonia Bird, har fået stablet på benene med Pearce og Carlyle i spidsen. Hver aktør bidrager med lidt til den brogede besætning på fortet og giver det hele lidt ekstra kulør.
Så er der musikken af Michael Nyman og Damon Albarn, som ligesom filmen nok deler vandene. Det lyder ærlig talt ikke som noget jeg har hørt før og der er oftest en meget besynderlig kontrast mellem de voldsomme begivenheder og musikkens lyd, men det fungere igen på en eller anden sær facon.
Selvom ”Ravenous” har sneget sig ind på min liste, finder jeg den ikke helt uden sine problemer. Enkelte gange fokusere den måske en anelse for meget på blod og splat, hvilket er en skam da karaktererne og historien er det egentlige fokus for mig, og finalen føles også en smule forhastet og tam i sin udførelse.
Hvorfor har jeg så inkluderet den til at begynde med? Ja det er et godt spørgsmål, men ”Ravenous” er en af den slags film der over årene har fået kultstatus, ja ganske vidst er mængden af fans nærmest mikroskopisk, men de er utrolig dedikerede og med god grund, da der ikke noget helt som ”Ravenous”. Derfor fortjener den at få lidt opmærksomhed og det vil jeg med glæde hjælpe til med at den får, ved hjælp af min liste.
Jeg har heller ikke set "Ravenous" men kender godt til filmen, som jeg har været lige ved at købe et par gange netop grundet dens bizarre historie og suveræne cast.
Men nu smider jeg den lige fluks på huskelisten! :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#31 jessup 12 år siden
#32 Zombi 12 år siden
Anmeldelsen ryger op engang i næste uge. :)
#33 Zombi 12 år siden
Ej jeg har haft så travlt på det sidste og det forsætter nok det næste måneds tid, at jeg ikke rigtig føler at jeg har tiden eller energien til at skrive disse anmeldelser. Det hele er gået meget hurtigt og for et måned siden var det ikke et problem, men nu er det en anden sag. Jeg skulle nok have planlagt det her lidt bedre. ;P
Det her kan godt ende med at være en meget kort liste.
#34 Åkepool 12 år siden
#35 BN 12 år siden
I saw that!
;-)
#36 Zombi 12 år siden
Film: Ravenous
Instruktør: Antonia Bird
Produktionsår: 1999
Året er 1847 og den mexikansk-amerikanske krig er på sit højeste. Efter et yderst blodigt slag møder vi kaptajn John Boyd (Guy Pearce) der på lettere fej manér undslap døden. Som ”tak” for sin tvivlsomme indsats bliver Boyd sendt til det afsidesliggende fort Spencer, hvor han skal afsone sin straf. Han når knap nok at finde sig til rette før en fremmed ankommer til fortet. Den fremmede præsenterer sig selv som Colqhoun (Robert Carlyle) og beretter om hvordan han og hans medrejsende overlevede ude i den barske natur ved at spise hinanden. Ifølge hans forklaring burde der stadig være enkelte overlevende tilbage i grotten, som Colphoun og de andre havde opholdt sig i. Besætningen på fortet beslutter sig for at tage hen til grotten og hvad der derefter sker, må man selv se.
”Ravenous” er en meget barsk og bizar lille film. På dansk har den fået den lidt mere kiksede titel ”Kannibalerne”, men ikke desto mindre giver den egentlig en meget god indikation på, at det man skal til at se ikke ligger fingre imellem. Tonen bliver meget hurtigt slået an og det står klart at ”Ravenous” ikke vil sættes i bås. Den springer nærmest ubekymret mellem kulsort komik, intenst ubehag og uhygge. Det er en sær blanding af ingredienser, men resultatet er til gengæld også svært dragende.
Det er mildest talt lidt af et drømme cast filmens instruktør, Antonia Bird, har fået stablet på benene med Pearce og Carlyle i spidsen. Hver aktør bidrager med lidt til den brogede besætning på fortet og giver det hele lidt ekstra kulør.
Så er der musikken af Michael Nyman og Damon Albarn, som ligesom filmen nok deler vandene. Det lyder ærlig talt ikke som noget jeg har hørt før og der er oftest en meget besynderlig kontrast mellem de voldsomme begivenheder og musikkens lyd, men det fungere igen på en eller anden sær facon.
Selvom ”Ravenous” har sneget sig ind på min liste, finder jeg den ikke helt uden sine problemer. Enkelte gange fokusere den måske en anelse for meget på blod og splat, hvilket er en skam da karaktererne og historien er det egentlige fokus for mig, og finalen føles også en smule forhastet og tam i sin udførelse.
Hvorfor har jeg så inkluderet den til at begynde med? Ja det er et godt spørgsmål, men ”Ravenous” er en af den slags film der over årene har fået kultstatus, ja ganske vidst er mængden af fans nærmest mikroskopisk, men de er utrolig dedikerede og med god grund, da der ikke noget helt som ”Ravenous”. Derfor fortjener den at få lidt opmærksomhed og det vil jeg med glæde hjælpe til med at den får, ved hjælp af min liste.
Bon appétit.
#37 BN 12 år siden
#38 Zombi 12 år siden
Det skal lige siges at traileren ikke er særlig god, derfor har jeg ikke inkluderet den, som jeg ellers plejer at gøre.
#39 jessup 12 år siden
#40 NightHawk 12 år siden
Men nu smider jeg den lige fluks på huskelisten! :)