Jeg er ikke en eller anden fantastisk skribent. Jeg ville ønske jeg besad evnen til at kunne overføre mine tanker til ord, men det har jeg aldrig været den bedste til. Alligevel har jeg fået blod på tanden, grundet alle de spændende film lister vi har set herinde på filmz.dk fra blandt andet Collateral, NightHawk og BN, til at give mig i kast med min egen. Så ja her kommer altså endnu en liste med film. I behøves skam ikke følge med i den, men tænkte at det kunne være spændende for mig selv og måske en anden person i hele verden at høre mine tanker.
Der er dog lige et par grundregler jeg bliver nød til at ridse op inden jeg går i gang. Det her bliver ikke en top 5o, men bare 50 film som jeg kan lide. Det vil sige 50 film, som jeg holder af, i uvilkårlig rækkefølge. Det er umuligt for mig at sætte en film over alle andre film, som den ultimative filmiske oplevelse. Så derfor må i altså bare nøjes med 50 film. :)
Jeg nummerere hver film fra 1 til 50, så jeg bedre kan holde styr på dem. Så når jeg nu ligger film nr. 1 op her kl. 14, så betyder det altså ikke at det er den bedste, men det er bare den første ud af 50 film.
I er mere end velkomne til at efterlade kommentarer/feedback til filmene. Jeg er trods alt meget spændt på at høre jeres mening til hver enkelt film. :)
Et år efter megasuccesen ”The Sixth Sense” havde taget verden og anmelderne med storm, vendte Shyamalan tilbage med sit eget forfriskende take på superhelte genren. Normalt laves denne type underholdning med et klart og tydeligt formål og det mål er sjovt nok at underholde og indtjene usandsynlige mængder af penge. Ambitionen bag disse værker rækker sjældent til meget mere end det førnævnte og derfor er ”Unbreakable” sådan en velkommen afstikker i et hav af ensformige blockbustere.
I filmen møder vi David Dunn (Bruce Willis) der på vej hjem fra et jobinterview bliver involveret i en voldsom togulykke. David er den eneste overlevende, faktisk har han ikke fået så meget som en eneste skramme. Kort tid efter hændelsen møder han tegneserie samleren Elijah Price (Samuel L. Jackson), der bringer en usædvanlig teori på bordet: Måske er Davids mirakuløse evne til at overleve så ekstrem en ulykke ikke bare ren tilfældighed? Måske er der en dybere mening bag det hele? David har ikke meget til overs for Elijahs teori, men som tiden går, tyder flere og flere tegn på, at han måske er noget helt unikt. Kunne han virkelig være en superhelt?
Netop i disse tider hvor den ene kulørte heltefilm efter den anden rammer biograferne, er ”Unbreakable” en god påmindelse om, at man sagtens kan lave en sober fortælling om superhelte, der fokuserer mere på det menneskelige plan i stedet for bulder og brag. Faktisk er der ikke så meget som en eneste decideret action scene i filmen. Hvis den tanke keder dig, så må man allerede nu konkludere at ”Unbreakable” nok ikke er for dig. Fortællingen udspiller sig langt mere som et drama om en mand der oplever noget højst usædvanligt og nu må finde meningen bag dette mysterium. Vi ser hvordan alle disse begivenheder påvirker ikke bare ham, men også hans familie. Davids kone, Audrey, ser dette som en ny chance de har fået for at redde resterne af deres ægteskab og sønnen, Joseph, er overbevidst om at alt dette er et tegn på at David vitterligt er en superhelt.
Det er let at stemple Bruce Willis som action stjernen, men her viser han for alvor hvor dygtig en skuespiller han faktisk er. Det er en noget mere underspillet Willis vi ser i skikkelsen af David Dunn og det klæder ham. Samuel L. Jackson har ”lidt” nogenlunde samme skæbne som Willis, i dette tilfælde var det bare rollen som rapkæftet sort mand, vi efterhånden har set ham i utallige gange, så derfor gør det ikke fornøjelsen mindre at opleve lige præcis disse to i så, desværre for dem og os, atypiske roller.
Musikken er komponeret af James Newton Howard, og i modsætning til hvad end man nu må synes om Shyamalans senere værker, så kan der altså ikke sættes en finger på Howards arbejde. Howard leverer altid varen og er en af de mest interessante filmkomponister vi har i dag. Scoret til ”Unbreakable” er bestemt ingen undtagelse og det er som mange af de bedste komponisters musik med til at hæve oplevelsen lige det ekstra.
Med ”Unbreakable” in mente gør det mig en smule trist at se den udvikling Shyamalans film har taget. For hver ny film der udkommer fra hans hånd bliver modtagelsen blandt både publikum og anmeldere værre og værre. Jeg krydser fingre for at han en dag kan lave noget der bare halvt så godt som det her, for der var faktisk engang hvor Shyamalan besad evnen til at fortælle en god historie.
Som med mange af Shyamalans tidligere film er meningerne delte om ”Unbreakable”: Enten kan man lide den eller også kan man ikke. Hvis du ikke har set den før, vil jeg råde dig til at give den et forsøg, hvis du da bare er den mindste smule interesseret.
yeah :D Overvejer også selv at lave en ny top 150, da det er 2 ½ år siden jeg lavede "Min top 150" herinde, og den har virkelig ændret sig. Men jeg tror ikke jeg har overskud til det lige nu, og jeg tror også at listen kan ændre sig endnu mere.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
I er mere end velkomne til at efterlade kommentarer/feedback til filmene. Jeg er trods alt meget spændt på at høre jeres mening til hver enkelt film. :)
Jeg vil også meget gerne følge med i din liste. :)
Jeg skriver dog først en kommentar til din anmeldelse senere i dag, da jeg lige har fået gæster på besøg. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Et år efter megasuccesen ”The Sixth Sense” havde taget verden og anmelderne med storm, vendte Shyamalan tilbage med sit eget forfriskende take på superhelte genren. Normalt laves denne type underholdning med et klart og tydeligt formål og det mål er sjovt nok at underholde og indtjene usandsynlige mængder af penge. Ambitionen bag disse værker rækker sjældent til meget mere end det førnævnte og derfor er ”Unbreakable” sådan en velkommen afstikker i et hav af ensformige blockbustere.
Netop i disse tider hvor den ene kulørte heltefilm efter den anden rammer biograferne, er ”Unbreakable” en god påmindelse om, at man sagtens kan lave en sober fortælling om superhelte, der fokuserer mere på det menneskelige plan i stedet for bulder og brag. Faktisk er der ikke så meget som en eneste decideret action scene i filmen. Hvis den tanke keder dig, så må man allerede nu konkludere at ”Unbreakable” nok ikke er for dig. Fortællingen udspiller sig langt mere som et drama om en mand der oplever noget højst usædvanligt og nu må finde meningen bag dette mysterium. Vi ser hvordan alle disse begivenheder påvirker ikke bare ham, men også hans familie. Davids kone, Audrey, ser dette som en ny chance de har fået for at redde resterne af deres ægteskab og sønnen, Joseph, er overbevidst om at alt dette er et tegn på at David vitterligt er en superhelt.
Det er let at stemple Bruce Willis som action stjernen, men her viser han for alvor hvor dygtig en skuespiller han faktisk er. Det er en noget mere underspillet Willis vi ser i skikkelsen af David Dunn og det klæder ham. Samuel L. Jackson har ”lidt” nogenlunde samme skæbne som Willis, i dette tilfælde var det bare rollen som rapkæftet sort mand, vi efterhånden har set ham i utallige gange, så derfor gør det ikke fornøjelsen mindre at opleve lige præcis disse to i så, desværre for dem og os, atypiske roller.
Musikken er komponeret af James Newton Howard, og i modsætning til hvad end man nu må synes om Shyamalans senere værker, så kan der altså ikke sættes en finger på Howards arbejde. Howard leverer altid varen og er en af de mest interessante filmkomponister vi har i dag. Scoret til ”Unbreakable” er bestemt ingen undtagelse og det er som mange af de bedste komponisters musik med til at hæve oplevelsen lige det ekstra.
Jeg kan kun være fuldstændig enig i din beskrivelse af denne dybt fascinerende og hypnotisk dragende superhelteskildring, hvilken jeg uden tvivl samtidig også vurderer som værende M. Night Shyamalan's bedste film. Det han lykkedes så fænomenalt med at skildre her, og hvad de færreste andre af de nuværende film i samme genre let glider hen over, er den fordybelse han tager sig ifht. protagonisten og hvorledes dette pludseligt opståede kæmpe ansvar og forpligtigelse om at bruge sine evner til at ofre sit eget liv for resten af menneskeheden påvirker helten og hans nærmeste til en grad, hvor det næsten bliver et ubærligt ansvar at skulle leve op til.
Den samlede stemning/atmosfære Shyamalan bruger til at illustrere denne problemstilling på, via de underspillede præstationer, det dvælende tempo og James Newton Howard score, skaber en helt speciel form for introspektiv vinkel som jeg ikke kan mindes at have set før, selv ikke i Christopher Nolans "The Dark Knight" der til sammenligning, ifht. at ville skildre samme problemstilling, ikke når "Unbreakable" til sokkeholderne.
Det eneste kritikpunkt jeg har af "Unbreakable", og hvad der også har irriteret mig i flere af hans andre film bl.a. "The Sixth Sense" og "Signs", er Shyamalans måde at skildre børn på og hvorledes de oplever de pludseligt opstående ændringer i deres liv. Her synes jeg han har en uheldig tendens til at overdramatisere og gøre det hele en kende for teatralsk og lidende med lidt for mange nærbilleder af forpinte ansigter. På det punkt synes jeg altid han har vist en svaghed, men det er så også det eneste jeg i "Unbreakable"s tilfælde finder mindre godt. Alt andet er som sagt absolut fremragende! :)
Zombi (3) skrev:
Med ”Unbreakable” in mente gør det mig en smule trist at se den udvikling Shyamalans film har taget. For hver ny film der udkommer fra hans hånd bliver modtagelsen blandt både publikum og anmeldere værre og værre. Jeg krydser fingre for at han en dag kan lave noget der bare halvt så godt som det her, for der var faktisk engang hvor Shyamalan besad evnen til at fortælle en god historie.
Ja det er faktisk ret sørgeligt at se, hvor meget ned ad bakke det er gået for ham med "The Happening" som en af de værste film, der nogensinde er lavet. Det startede ellers så lovende med den glimrende "The Sixth Sense" og den mesterlige "Unbreakable", men så gik Shyamalan hen og blev offer for sit eget trumfkort i form af det store plot tvist som bare ikke længere fungerede, hvilket er et kæmpe problem når hele filmen netop er bygget om denne big surprise finale, der skal hive tæppe væk under tilskueren.
"The Signs", "The Lady In The Water" og "The Happening"s finaler synes jeg f.eks. var fuldstændig tåbelige, og finalen i "The Village" blev for mit vedkommende en underlig tam oplevelse, fordi jeg mener det er meget nemt at gennemskue, hvad der befinder sig på den anden side af den mur/væg der omkranser deres landsbysamfund.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#1 Zombi 12 år siden
Der er dog lige et par grundregler jeg bliver nød til at ridse op inden jeg går i gang. Det her bliver ikke en top 5o, men bare 50 film som jeg kan lide. Det vil sige 50 film, som jeg holder af, i uvilkårlig rækkefølge. Det er umuligt for mig at sætte en film over alle andre film, som den ultimative filmiske oplevelse. Så derfor må i altså bare nøjes med 50 film. :)
Jeg nummerere hver film fra 1 til 50, så jeg bedre kan holde styr på dem. Så når jeg nu ligger film nr. 1 op her kl. 14, så betyder det altså ikke at det er den bedste, men det er bare den første ud af 50 film.
I er mere end velkomne til at efterlade kommentarer/feedback til filmene. Jeg er trods alt meget spændt på at høre jeres mening til hver enkelt film. :)
#2 Collateral 12 år siden
#3 Zombi 12 år siden
Titel: Unbreakable
Instruktør: M. Night Shyamalan
Premiere år: 2000
Trailer:
Et år efter megasuccesen ”The Sixth Sense” havde taget verden og anmelderne med storm, vendte Shyamalan tilbage med sit eget forfriskende take på superhelte genren. Normalt laves denne type underholdning med et klart og tydeligt formål og det mål er sjovt nok at underholde og indtjene usandsynlige mængder af penge. Ambitionen bag disse værker rækker sjældent til meget mere end det førnævnte og derfor er ”Unbreakable” sådan en velkommen afstikker i et hav af ensformige blockbustere.
I filmen møder vi David Dunn (Bruce Willis) der på vej hjem fra et jobinterview bliver involveret i en voldsom togulykke. David er den eneste overlevende, faktisk har han ikke fået så meget som en eneste skramme. Kort tid efter hændelsen møder han tegneserie samleren Elijah Price (Samuel L. Jackson), der bringer en usædvanlig teori på bordet: Måske er Davids mirakuløse evne til at overleve så ekstrem en ulykke ikke bare ren tilfældighed? Måske er der en dybere mening bag det hele? David har ikke meget til overs for Elijahs teori, men som tiden går, tyder flere og flere tegn på, at han måske er noget helt unikt. Kunne han virkelig være en superhelt?
Netop i disse tider hvor den ene kulørte heltefilm efter den anden rammer biograferne, er ”Unbreakable” en god påmindelse om, at man sagtens kan lave en sober fortælling om superhelte, der fokuserer mere på det menneskelige plan i stedet for bulder og brag. Faktisk er der ikke så meget som en eneste decideret action scene i filmen. Hvis den tanke keder dig, så må man allerede nu konkludere at ”Unbreakable” nok ikke er for dig. Fortællingen udspiller sig langt mere som et drama om en mand der oplever noget højst usædvanligt og nu må finde meningen bag dette mysterium. Vi ser hvordan alle disse begivenheder påvirker ikke bare ham, men også hans familie. Davids kone, Audrey, ser dette som en ny chance de har fået for at redde resterne af deres ægteskab og sønnen, Joseph, er overbevidst om at alt dette er et tegn på at David vitterligt er en superhelt.
Det er let at stemple Bruce Willis som action stjernen, men her viser han for alvor hvor dygtig en skuespiller han faktisk er. Det er en noget mere underspillet Willis vi ser i skikkelsen af David Dunn og det klæder ham. Samuel L. Jackson har ”lidt” nogenlunde samme skæbne som Willis, i dette tilfælde var det bare rollen som rapkæftet sort mand, vi efterhånden har set ham i utallige gange, så derfor gør det ikke fornøjelsen mindre at opleve lige præcis disse to i så, desværre for dem og os, atypiske roller.
Musikken er komponeret af James Newton Howard, og i modsætning til hvad end man nu må synes om Shyamalans senere værker, så kan der altså ikke sættes en finger på Howards arbejde. Howard leverer altid varen og er en af de mest interessante filmkomponister vi har i dag. Scoret til ”Unbreakable” er bestemt ingen undtagelse og det er som mange af de bedste komponisters musik med til at hæve oplevelsen lige det ekstra.
Med ”Unbreakable” in mente gør det mig en smule trist at se den udvikling Shyamalans film har taget. For hver ny film der udkommer fra hans hånd bliver modtagelsen blandt både publikum og anmeldere værre og værre. Jeg krydser fingre for at han en dag kan lave noget der bare halvt så godt som det her, for der var faktisk engang hvor Shyamalan besad evnen til at fortælle en god historie.
Som med mange af Shyamalans tidligere film er meningerne delte om ”Unbreakable”: Enten kan man lide den eller også kan man ikke. Hvis du ikke har set den før, vil jeg råde dig til at give den et forsøg, hvis du da bare er den mindste smule interesseret.
Filmen kan købes her med danske undertekster: http://www.amazon.co.uk/Unbreakable-Blu-ray-Bruce-...
#4 MOVIE1000 12 år siden
#5 Åkepool 12 år siden
#6 BN 12 år siden
Det samme her.
#7 BN 12 år siden
Jeg kan lide denne film af nøjagtigt de samme grunde, som du har anført. Jeg synes, at 'Unbreakable' og 'The Village' er Shyamalans to bedste film.
'Unbreakable' - 8-9/10
#8 NightHawk 12 år siden
Jeg vil også meget gerne følge med i din liste. :)
Jeg skriver dog først en kommentar til din anmeldelse senere i dag, da jeg lige har fået gæster på besøg. :)
#9 NightHawk 12 år siden
Jeg kan kun være fuldstændig enig i din beskrivelse af denne dybt fascinerende og hypnotisk dragende superhelteskildring, hvilken jeg uden tvivl samtidig også vurderer som værende M. Night Shyamalan's bedste film. Det han lykkedes så fænomenalt med at skildre her, og hvad de færreste andre af de nuværende film i samme genre let glider hen over, er den fordybelse han tager sig ifht. protagonisten og hvorledes dette pludseligt opståede kæmpe ansvar og forpligtigelse om at bruge sine evner til at ofre sit eget liv for resten af menneskeheden påvirker helten og hans nærmeste til en grad, hvor det næsten bliver et ubærligt ansvar at skulle leve op til.
Den samlede stemning/atmosfære Shyamalan bruger til at illustrere denne problemstilling på, via de underspillede præstationer, det dvælende tempo og James Newton Howard score, skaber en helt speciel form for introspektiv vinkel som jeg ikke kan mindes at have set før, selv ikke i Christopher Nolans "The Dark Knight" der til sammenligning, ifht. at ville skildre samme problemstilling, ikke når "Unbreakable" til sokkeholderne.
Det eneste kritikpunkt jeg har af "Unbreakable", og hvad der også har irriteret mig i flere af hans andre film bl.a. "The Sixth Sense" og "Signs", er Shyamalans måde at skildre børn på og hvorledes de oplever de pludseligt opstående ændringer i deres liv. Her synes jeg han har en uheldig tendens til at overdramatisere og gøre det hele en kende for teatralsk og lidende med lidt for mange nærbilleder af forpinte ansigter. På det punkt synes jeg altid han har vist en svaghed, men det er så også det eneste jeg i "Unbreakable"s tilfælde finder mindre godt. Alt andet er som sagt absolut fremragende! :)
Ja det er faktisk ret sørgeligt at se, hvor meget ned ad bakke det er gået for ham med "The Happening" som en af de værste film, der nogensinde er lavet. Det startede ellers så lovende med den glimrende "The Sixth Sense" og den mesterlige "Unbreakable", men så gik Shyamalan hen og blev offer for sit eget trumfkort i form af det store plot tvist som bare ikke længere fungerede, hvilket er et kæmpe problem når hele filmen netop er bygget om denne big surprise finale, der skal hive tæppe væk under tilskueren.
"The Signs", "The Lady In The Water" og "The Happening"s finaler synes jeg f.eks. var fuldstændig tåbelige, og finalen i "The Village" blev for mit vedkommende en underlig tam oplevelse, fordi jeg mener det er meget nemt at gennemskue, hvad der befinder sig på den anden side af den mur/væg der omkranser deres landsbysamfund.
#10 Åkepool 12 år siden
Så kan du ikke ha' set "The Last airbender" ;)