Så blev jeg færdig med "BioShock: Infinite". Gik i gang i går aftes. I don't know... det var udmærket, men jeg er ikke helt blown away. Måske er det usmart at spille så kort tid efter "The Last of Us", som bare har så kraftigt et emotionelt punch. Lidt ensformigt - ligesom BioShock - men ganske underholdende. 4/6.

Men det var fedt at tage hul på et nyt spil for blot anden gang på et halvt år... Nu bliver det svært at beslutte, hvilket plomberet PS3-spil jeg skal give mig i kast med i næste ombæring. Dead Space 3? Dishonoured? Far Cry 3? Crysis 3? Tomb Raider? XCOM? Assassins' Creed 2: Revelations? God of War: Ascension? Jeg ender nok bare med at game COD2 på Live... :-)

Far Cry 3!

Fik gennemført The Last of Us henover weekenden. Det er virkelig et fantastisk spil, og jeg kan nok ikke beskrive oplevelsen meget bedre end Eurogamer gør det i deres review:

"At a time when blockbuster action games are sinking into a mire of desperate overproduction, shallow gameplay and broken narrative logic, The Last of Us is a deeply impressive demonstration of how it can and should be done. It starts out safe but ends brave; it has heart and grit, and it hangs together beautifully. And it's a real video game, too. An elegy for a dying world, The Last of Us is also a beacon of hope for its genre"
http://www.eurogamer.net/articles/2013-06-05-the-l...

(Og nu prøver jeg så alligevel)
Efter den intense intro, starter spillet dog lidt sløvt ud. Omgivelserne er mest grå beton (hvilket naturligvis stemmer fint overens med plottet, men ændre dog ikke ved at det er ret kedeligt at kigge på i længden), og selve historien tager lidt for lang tid om at komme rigtigt igang (og er ganske forudsigelig i sin udvikling) - hvilket også til en vis grad går ud over de gameplaymæssige situationer man ender i.

Men for pokker hvor stiger niveauet gevaldigt derefter (fra lige omkring der hvor man begynder at lede efter sin ven Bill). Omgivelserne skifter til sprudlende natur og spøgelses-agtige landsbyer - hvor hvert eneste hus fortæller sin egen personlige historie om sine tidligere beboere - Og gameplayet byder på langt mere naturlige og intense situationer.

Selve gameplayet fungerer perfekt, og har en god tyngde. Man føler virkelig brutaliteten og hjælpeløsheden gennem gameplayet - hvilket selvsagt passer strålende sammen med universet og plottet. Og når det hele spiller, alt går præcis som man havde planlagt det og ens molotowcocktail rammer det helt rigtige sted, så føler man sig næsten som en anden Agent 47.

Og det er faktisk ikke det eneste punkt hvor jeg er tilbøjelig til at drage paralleller til Hitman-franchisen. For selvom historien og forholdet mellem Joel og Ellie er rigtig godt fortalt, så er det de omgivelser man bevæger sig rundt i som virkelig har fået mig til at holde af The Last Of Us. For lige som med Hitman-franchisen, så er der i TLOU også en sublim sans for de små detaljer. Her fortæller omgivelserne deres helt egen sørgelige historie om overlevelse og mangel på samme. Flere af de huse man hensynsløst trasker igennem, i sin evindelige jagt på brugbare ting, er endda så detaljerede at man klart fornemmer hvad de tidligere beboere har haft af personlige interesser og præferencer i forhold til indretning.

Sansen for detaljer er også i høj grad med til at styrke indlevelsen. Jeg kunne i hvert fald ikke lade være med at føle en lille klump i halsen da jeg, efter at have rodet et ungt ægtepars hus igennem fra top til tå, pludselig befinder mig i et lille babyværelse komplet med farvestrålende tapet, ubrugte bleer, legeklodser og en tremmeseng.
Og selvom man lidt føler sig som et røvhul når man plyndre de tomme huse for alt af værdi, så har jeg sjældent før haft så meget lyst til, at udforske hvert eneste hjørne af et spil. Jeg nåede hurtigt til et punkt hvor jeg virkelig så frem til, at jeg ville ankomme til den næste forladte by. For jeg vidste at jeg ikke ville blive skuffet. Det ville ikke bare være en tom kulisse jeg trådte ind i, som det desværre er tilfældet med så mange andre spil. Det ville være en by fyldt med detaljer og - frem for alt - sjæl.

Spec Ops: The Line. Det har hidtil været ret overvældende.

#16469
Naturligvis :) Og det er bestemt en værdig titel, til når du engang er færdig med Far Cry 3.