#17368

Jep havde håbet på han havde skrevet en post mortm om Heavy rain, men nej desværre.

Stick It To The Man

Fremragende lille 2d puzzle spil, der stil- samt humormæssigt minder lidt om Double Fines "Psychonauts". Spillet er meget velskrevet og har et unikt udseende. Det er måske ikke verdens sværeste eller mest udfordrende oplevelse, men det har masser af karisma. I spillet spiller man som Ray, der i en dag bliver ramt i hovedet af en mystisk pakke og da han vågner op af sit koma har han en lang lyserød spaghetti arm stikkende ud af hovedet, men Ray er den eneste som kan se den og for at det ikke skal være nok kan han også læse folks tanker. Det er i sandhed starten på en besynderlig rejse for Ray.

Spillet oser som sagt af varme og charme og det er sjovt at gå rundt og læse folks tanker, for at finde ud af hvad det er de mangler eller vil opnå i tilværelsen. Spillets baner er bygget op på sådan en måde at der er en række folk tilstede i hver bane, som alle vil noget forskelligt, det er så din opgave at læse deres tanker og derefter finde den/de ting de gerne vil have og på den måde løse deres problem.

Det er et fremragende lille spil, som fungerer som et glimrende afbræk fra alle de store blockbuster titler vi er blevet bombarderet med resten af året.

Det er ude på PSN og det er vist også på vej til Steam.

Jeg har færdiggjort den første episode i anden sæson af The Walking Dead. Mere af det hele, kunne man fristes til at sige. I hvert fald hvad angår gameplayet og styringen. Det er den samme simple styring og man bliver ligesom i første sæson stillet over for nogle barske valg. Alligevel fremgår den alligevel som en anerledes spiloplevelse end den første.

Først og fremmest blev man i den første sæson også introduceret til den barske verden, ligesom Lee gjorde det og ligesom Lee blev man også introduceret til nye personligheder som man kom til at kende og holde. På mange måder smeltede karakteren Lee og mig som spiller sammen til en person. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, hvor meget jeg i denne første episode savnede ikke blot alle de andre karakterer jeg havde mødt, men i høj grad også Lee selv.

På den måde giver det faktisk også god mening at man skal spille som Clementine, for på den måde står jeg med de samme følelser som hende, på trods af den store aldersforskel. Det føles virkelig som man er helt alene i verden og nu er det ren overlevelse. Spillet tager sit udgangspunkt ca. 2 år efter 1 sæson endte. Clementine er ikke den samme uskyldige skikkelse som hun startede ud med at være i spillet. Alene at følge måden hun går på og i det hele taget hendes mimik, gør det hurtigt klart at der ikke er noget at være glad over. Dette viser sig også i de svarmuligheder man får, årene har gjort at selv ikke et ellers glad barn som Clementine stoler på nogle mere. Hun er ganske enkelt mere hærdet.

At spiller som Clementine er i det hele taget en anden opevelse end at spille som Lee. I stedet for ren muskelkraft skal man i stedet for bruge snilde og hurtighed, men som hun også udtaler så er hun klogere end dem, en slet skjult hentydning til det første spil.

Hvad denne første episode dog mangler er et mål. I hvilken retning skal sæsonen gå, dette er ikke helt tydeligt i og med denne første sæson mest af alt går på overlevelse men også i ligeså høj grad at få etableret Clementine som en selvstændig person, en der kan tage vare på sig selv. Hvad de næste par episoder så vil bringe, må fremtiden vise. I hvert fald er udgangspunktet ganske fint.

#17375, tak for den fede, detaljerede gennemgang! Glæder mig helt vildt til selv at få taget hul på sæson 2 :-)

Uha... Jeg regner med at have det som nytårsforsæt i 2015, at jeg får tid til at game det i 2016!