King of Queens, Psycoville, Peep Show, Louie, The it crowd dog er alle lettere "pinlige" - den første i mindre grad. De sidste 10-15 år synes jeg dog at det pinlige har været det bedste. Seinfeld er selvfølgelig et must.
Jeg synes bare ofte seriens kvindelige islæt (Debra) bliver så bestemmende at hun er ubehagelig og man glemmer at vise tingene med bare en smule nuancer. Jeg tvivler ikke på at de situationer der portrætteres kan opstå, jeg synes bare portrætteringen af Debra er usympatisk
Hun har faktisk en del karaktertræk til fælles med min eks-kone - det er bl.a. sådan en detalje, der gør at jeg fandt serien meget rammende.
Collateral (20) skrev:
og har ikke specielt meget til overs for hovedpersonen selv heller, da hans motivation ofte blot er at han vil undgå at foretage sig et eller andet, eller have lov til at golfe eller lignende. For mig virker han ærlig talt ikke som noget særligt sympatisk eller relaterbart menneske.
Jeg finder Raymond god, ja, morsom, fordi han som karakter meget fint rammer vi mænds tilbøjelighed til at slippe udenom, når konen stiller krav, plus vores tilbøjelighed til ikke at forstå kvinders mentalitet og uberegnelige/uforudsigelige natur (eksemplificeret ved det der med, at de ikke ønsker løsninger fra os, men bare at vi LYTTER til dem og forstår dem).
Med hensyn til SYMPATISKE træk, så findes der en lang række afsnit, der graver dybere og gør både Debra og Raymond til sympatiske og elskværdige personer, så man forstår dem. Men nu er der også lavet adskillige sæsoner, og jeg ved jo ikke, hvilke og hvor mange afsnit du har set.
('Roseanne' finder jeg alt for karikeret og klæbrigt amerikaniseret, og med forbehold for at jeg måske ikke har set afsnit nok, så synes jeg tonen i den serie ligger alt, alt for langt væk fra min egen tilværelse og virkelighed ... modsat 'Everybody loves Raymond'.)
Jeg vil anbefale serien "Dead Like Me". En rigtig god, sjov og rørende serie, med en fabelagtig Ellen Muth i hovedrollen. Jeg tror ikke den kører på TV, men den kan fås på DVD.
Med hensyn til SYMPATISKE træk, så findes der en lang række afsnit, der graver dybere og gør både Debra og Raymond til sympatiske og elskværdige personer, så man forstår dem. Men nu er der også lavet adskillige sæsoner, og jeg ved jo ikke, hvilke og hvor mange afsnit du har set.
Har set hele serien. Og jeg ved godt der er enkelte afsnit der giver Debra en smule mere legerum, men når jeg overordnet konkluderer på hende og Ray, er det med de enkeltafsnit i baghovedet. Særligt fordi de enkelte øjeblikke sjældent har nogen indvirkning senere hen i serien. Jeg siger ikke at serien er berøvet for gode øjeblikke, men overordnet set er vi uenige og jeg synes bestemt ikke Roseanne er klæbrig. Men i forhold til Raymond husker jeg f.eks. et afsnit der omhandler Franks pladesamling, som han i mange år har troet Robert ved et uheld fik smeltet, og det viser sig at det er Ray. Der får man lidt af Franks nostalgiske side at se, og det kan jeg virkelig godt lide. Plus Ray rent faktisk får en smule følelser i spil, hvilket jeg dog synes er alt for sjældent sker. Men nu er han jo heller ikke skuespiller.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Community Følger en studiegruppe på et community collage, sammensat af forskellige typer der alle har det til fældes at de hver især slås med forskellige ting. DEtte er så krydret med diverse film, og tv serie-referencer; Vi har således en episode der ligner en mafia film, et juleafsnit i stop motion, med dukker. Det lydere lidt stupidt, og det kunne det også havde været. MEN af en eller anden grund er det netop ikke stupidt, men fungere- Noget af det bedste: Chavy chase spiller den ældre forretningsmand, med et lidt alternativt syn på verden, John Oliver som underviser og kemien imellem figurerne. Hoveedfiguren Jeff er en klassisk helt, der må igennem så forfærdeligt meget for at blive et bedre menneske. Igen er det rart at havde en fast figur man kan følge, så serien har en rød tråd.
Frasier SAms bar spino off serien, med den snobbede radiosykologen og hans familie og venner. Typisk sitcom, med det sitauationscomic, men også med en rød tråd. SErien tagr udgangspunkt i Fraisers enorme ego og de selvskabte problemer ham og hans bror får viklet sig ind i.
Jeg er ikke så god til at sælge disse serier, det kan jeg godt se, men de er værd at give en chance.
inflector (7) skrev:
Scrubs må være et bud. Ikke en klassisk sitcom, men den er sjov og velspillet. Sæson 1-5 er helt fantastiske, derefter går det desværre noget ned af bakke.
+1
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?" "To do whatever you tell me drill sergeant!" "God dammit, Gump! You a god damn genius.
#21 jessup 11 år siden
#22 BN 11 år siden
Hun har faktisk en del karaktertræk til fælles med min eks-kone - det er bl.a. sådan en detalje, der gør at jeg fandt serien meget rammende.
Jeg finder Raymond god, ja, morsom, fordi han som karakter meget fint rammer vi mænds tilbøjelighed til at slippe udenom, når konen stiller krav, plus vores tilbøjelighed til ikke at forstå kvinders mentalitet og uberegnelige/uforudsigelige natur (eksemplificeret ved det der med, at de ikke ønsker løsninger fra os, men bare at vi LYTTER til dem og forstår dem).
Med hensyn til SYMPATISKE træk, så findes der en lang række afsnit, der graver dybere og gør både Debra og Raymond til sympatiske og elskværdige personer, så man forstår dem. Men nu er der også lavet adskillige sæsoner, og jeg ved jo ikke, hvilke og hvor mange afsnit du har set.
('Roseanne' finder jeg alt for karikeret og klæbrigt amerikaniseret, og med forbehold for at jeg måske ikke har set afsnit nok, så synes jeg tonen i den serie ligger alt, alt for langt væk fra min egen tilværelse og virkelighed ... modsat 'Everybody loves Raymond'.)
#23 Herrguth 11 år siden
Jeg tror ikke den kører på TV, men den kan fås på DVD.
#24 Collateral 11 år siden
Har set hele serien. Og jeg ved godt der er enkelte afsnit der giver Debra en smule mere legerum, men når jeg overordnet konkluderer på hende og Ray, er det med de enkeltafsnit i baghovedet. Særligt fordi de enkelte øjeblikke sjældent har nogen indvirkning senere hen i serien. Jeg siger ikke at serien er berøvet for gode øjeblikke, men overordnet set er vi uenige og jeg synes bestemt ikke Roseanne er klæbrig. Men i forhold til Raymond husker jeg f.eks. et afsnit der omhandler Franks pladesamling, som han i mange år har troet Robert ved et uheld fik smeltet, og det viser sig at det er Ray. Der får man lidt af Franks nostalgiske side at se, og det kan jeg virkelig godt lide. Plus Ray rent faktisk får en smule følelser i spil, hvilket jeg dog synes er alt for sjældent sker. Men nu er han jo heller ikke skuespiller.
#25 Alex- 11 år siden
Er det den engelske eller amerikanske du synes er plat/latterlig?
#26 the_paki_don 11 år siden
#27 jessup 11 år siden
#28 enfilmnørd 11 år siden
Følger en studiegruppe på et community collage, sammensat af forskellige typer der alle har det til fældes at de hver især slås med forskellige ting. DEtte er så krydret med diverse film, og tv serie-referencer; Vi har således en episode der ligner en mafia film, et juleafsnit i stop motion, med dukker. Det lydere lidt stupidt, og det kunne det også havde været. MEN af en eller anden grund er det netop ikke stupidt, men fungere- Noget af det bedste: Chavy chase spiller den ældre forretningsmand, med et lidt alternativt syn på verden, John Oliver som underviser og kemien imellem figurerne. Hoveedfiguren Jeff er en klassisk helt, der må igennem så forfærdeligt meget for at blive et bedre menneske. Igen er det rart at havde en fast figur man kan følge, så serien har en rød tråd.
Frasier
SAms bar spino off serien, med den snobbede radiosykologen og hans familie og venner. Typisk sitcom, med det sitauationscomic, men også med en rød tråd. SErien tagr udgangspunkt i Fraisers enorme ego og de selvskabte problemer ham og hans bror får viklet sig ind i.
Jeg er ikke så god til at sælge disse serier, det kan jeg godt se, men de er værd at give en chance.
+1
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
#29 tiany 11 år siden
Scrubs er også genial - og hvis man som pige ikke ender med Peter Gabriels - Book of love på sin playliste er man en hård nød.
Community - fortjener noget mere omtale.
#30 doom WAD 11 år siden