I 1960’erne var de begge en del af de unge og vilde movie brats, der tegnede New Hollywood. Francis Ford Coppola og George Lucas var begge med til at forandre og bryde med traditionerne i amerikansk film. Men så kom “Star Wars”, der ødelagde Lucas’ instruktørkarriere, mener Coppola.
Se også: ”Star Wars”-fans kæmper om at se “The Force Awakens” flest gange i træk
Og det er ikke en Hr. Hvem-som-helst, der mener det. Coppola gav os alene i 70’erne de to første “Godfather”-film, “Aflytningen” og “Dommedag nu”. Imens fik George Lucas et stort gennembrud i 1973 med “American Graffiti”, der på dansk blev kendt som “Sidste nat med kliken”. Og så fire år senere kom “Star Wars” flyvende forbi:
”Jeg synes, at ‘Star Wars’ er en skam, fordi George Lucas var en meget eksperimenterende, skør fyr, og så blev han væk i den her store produktion og kom aldrig ud igen,” siger Francis Ford Coppola til Screen Daily.
Ford Coppola er selv gået den modsatte retning, hvor han arbejder med mindre og mere obskure film, som få ser. Den vej håber han også Lucas vil finde:
”Jeg håber stadig væk, at han tjente så mange penge på det, at han vil begynde at lave nogle små film. Det lovede han mig, at han ville gøre.”
Næste kapitel fra uhyret, der opslugte George Lucas, “Star Wars: Episode VII – The Force Awakens”, kan ses fra den 16. december 2015.
#1 Lard Hanson 9 år siden
Eller noget lignende. Det er noget tid siden jeg så videoen, men den er her:
[url=http://
#2 MystiskeMox 9 år siden
#3 cain 9 år siden
- George