Frank Spotnitz, der producerede og var medforfatter på “X-Files: I Want to Believe”, er optimistisk omkring mulighederne for en tredje film i serien, på trods af at den sidste film ikke helt klarede sig så godt, som filmselskabet havde håbet.
Spotnitz mener selv, at den skuffende omsætning skyldtes, at filmen havde premiere en uge efter “The Dark Knight”, og at publikum ikke var parat til en dyster, uhyggelig film. Spotnitz ser derfor stadig en fremtid for “X-Files”:
“Jeg tror stadig, der er liv i franchisen… der er en vigtig dato i ‘X-Files’-mytologi – december 2012. Jeg tror, at filmselskabet vil beslutte, om de vil tage chancen med en ny ‘X-Files’-film, efter dvd’en er udkommet.”
Spotnitz fortæller også, at det ville være naturligt, at en tredje film i serien omhandlede en alien-kolonisering, og at filmen sandsynligvis ville sætte et definitivt punktum for franchisen.
#1 Queequeg 15 år siden
#2 Riqon 15 år siden
#3 Bohemian 15 år siden
ALL HAIL DOGGET!
#4 filmkorn.dk 15 år siden
#5 Queequeg 15 år siden
Så har vi det bedste fra begge verdener!...?
#6 elsotho 15 år siden
I dag er Supernatural så MEGET bedre.....
#7 filmz-Le Samouraï 15 år siden
En film til ville være meget velkommen. Den seneste var, synes jeg, temmelig middelmådig, fordi historien bedre egnede sig til seriens time-format end til en to timer lang spillefilm. Der var alt for lidt kød på.
#8 stoffer 15 år siden
#9 Chrisenry 15 år siden
Selvom film nummer to var lidt skuffende, så har jeg på ingen måde mistet troen på at x-files universet stadig kan have mere at byde på. Hit med nummer tre!
#10 nygaardpetersen 15 år siden
Var rimelig skuffet over den nye film, men ligesom
andre har skrevet har jeg heller ikke mistet troen
på X-Files. Og hvis de holder fast i mytologi-ånden
kan det jo næsten ikke blive andet end godt (-: