På Ian McKellens hjemmeside kan man læse et forum-indlæg angående noget ekstra-materiale, som han personligt gerne så at instruktøren Peter Jackson ville inkludere på “Blooper”-DVD’en som skal udgives umiddelbart efter den sidste film i trilogien, “The Return of the King”.

Det drejer sig om en parodi lavet af Dawn French og Jennifer Saunders, bedre kendt som den komiske duo “French and Saunders”.

McKellen fortæller, at han efter at havde set parodien, kontaktede instruktøren bag den, og fik ham til at sende en kopi til Peter Jackson. Den faldt også i god jord hos ham, og McKellen håber nu at den vil komme med på DVD’en.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: