Den fulde trailer til Oliver Stones “Wall Street: Money Never Sleeps” er nu blevet udsendt og kan ses her.

Filmen starter, hvor “Wall Street” sluttede – i fængslet. Gekko kommer ud og finder sig selv isoleret fra den verden, han engang selv dominerede. Han forsøger at genoptage forholdet til sin datter og må derfor alliere sig med hendes forlovede, Jacob (Shia LaBeouf).

Forholdet mellem de to mænd udvikler sig i takt med, at Jacob mere og mere ser Gekko som en faderfigur. Gekko er stadig fræk som en slagterhund – og ikke mindst en sand mester i manipulation – og Jacob må derfor på den hårde måde sande, at fængslet hverken har gjort Gekko specielt blid… eller lovlydig.

I filmen medvirker også Susan Sarandon, Frank Langella og Josh Brolin, mens Charlie Sheen vender tilbage i rollen som Bud Fox i en cameo.

“Wall Street: Money Never Sleeps” har dansk premiere 22. april.

Klik her for at læse flere nyheder om filmen.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 Skeloboy 14 år siden

Det lyder umiddelbart som en god film, men meget kommer til at afhænge af Bøfs rolle, vil jeg mene. Det kan blive noget værre pjat.
Gravatar

#2 filmz-Bruce 14 år siden

Ser ud til, at Michael Douglas har karismaen intakt. Han dominerer ihvertfald hvert klip med hans tilstedeværelse. Hmmm, mere interessant end forventet, men når man sætter Sympathy for the Devil til at akkompagnere, vil man reelt også kunne se en Michael Bay trailer til ende.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#3 hey now 14 år siden

Synes det ser spændende ud. Og som #2 også siger, ser Michael Douglas ud til at fortsætte i samme stil som den første film.
Godspeed into the Mainstream
Gravatar

#4 FixX 14 år siden

Den vækker helt klart min interesse, er vild med Wall Street og i har ret Michael Douglas dominerer fuldstændig traileren.
Gravatar

#5 Riqon 14 år siden

Åh nej, én af dem der "seeren ved det, men hovedpersonen for blind til at se det" film. I 2 lange timer sidder man så og irriterer sig over hans naivitet. Mener jeg måske på et eller andet tidspunkt lavede en pagt med mig selv om, at jeg aldrig igen ville se en anden film med Sharia LeBøf, og det kan selv en karismatisk Michael Douglas ikke ændre på. (Men jeg ender jo nok med at se den alligevel...)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#6 filmz-Sichlau 14 år siden

Skeloboy (1) skrev:
Det lyder umiddelbart som en god film, men meget kommer til at afhænge af Bøfs rolle, vil jeg mene. Det kan blive noget værre pjat.


Han kan vel ikke være meget værre end Charlie Sheen...
Gravatar

#7 inflector 14 år siden

#2 Ja det er jo for let når man bruger den som underlægningsmusik, et af rock historiens bedste numre :)
selfimprovement is masturbation
Gravatar

#8 Dragon_Claw 14 år siden

Sichlau (6) skrev:
Han kan vel ikke være meget værre end Charlie Sheen...


Tag lige og se den første Wall street (og Platoon) igen. Han giver faktisk en rigtig god præsentation!
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#9 filmz-Bruce 14 år siden

#7 Helt enig :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#10 filmz-Sichlau 14 år siden

Dragon_Claw (8) skrev:
Tag lige og se den første Wall street (og Platoon) igen. Han giver faktisk en rigtig god præsentation!


Nåh gør han det, øv bøv! Det siger jeg heller ikke han gør. Jeg sidestiller ham blot med Shia LeBeouf, så det må stå for egen regning at du ikke (hvis du ikke), bryder dig om LeBeouf.

Skriv ny kommentar: