James Bond-skuespilleren Diana Rigg er død – hun blev 82 år.
Hun blev kendt for at være gift med James Bond og medvirke til mordet på King Joffrey i “Game of Thrones”.
Britiske Diana Rigg er fredeligt sovet ind, meddeler hendes agent til BBC.
Rigg brød igennem i 1960’erne med spion-serien “The Avengers”, der i øvrigt ikke skal forveksles med Marvel-filmen.
I 1969 spillede Diana Rigg rollen som Tracy i “On Her Majesty’s Secret Service”, hvor hun blev gift med James Bond, der blev spillet af George Lazenby.
Karrierens eneste Golden Globe-nominering kom i 1972 for birollen i “The Hospital”.
Senest spillede Rigg en markant rolle i HBO-serien “Game of Thrones” som Lady Olenna Tyrell – en rolle, hun modtog hele fire Emmy-nomineringer for.
"Our love and thoughts are with her family and friends at this sad time." Michael G. Wilson and Barbara Broccoli.
— James Bond (@007) September 10, 2020