Warner Brothers planlægger nu en genindspilning af klassikeren “Gaslys”. Joe Wright – der netop har instrueret den nye udgave af “Pride and Prejudice” – skal med denne film lave hans første amerikanske film.
Filmen handler om en kvinde, der af en pengegrisk beundrer bliver lokket ind i et hus fyldt med rædsler, hvor han forsøger at få hende til at tro hun er ved at blive sindsyg.
Historien er baseret på et stykke fra 1938 og er blevet filmatiseret to gange før – en britisk version i 1940 og en amerikansk i 1944. Den amerikanske fik 7 Oscar-nomineringer og indbragte Ingrid Bergman en af de eftertragtede statuetter.
#1 filmz-Bruce 18 år siden
Så nup lige "Sunset Boulevard", "Laura" og "Casablanca" bagefter, så "nye biografgængere kan begynde her". Det ville sgu da være synd for dem, hvis de skulle opdage, der fandtes film, som var lavet før 1980.
Der findes jo nok ingen bøger og manuskripter, som ikke allerede er filmatiseret.
#2 18 år siden
#3 Yoda 18 år siden
Personligt er der et hav af klassikere, jeg gerne ville give penge for at se på det hvide lærrede igen! "Gaslight" blot en af dem.
#4 filmz-Bruce 18 år siden
#5 filmz-Kadann 18 år siden
Mindre kunne sikkert også gøre det. :) En lille hyggelig biograf i den indre by, hvor man kunne se klassikere for f.eks. 50 kr. pr. forestilling, skulle nok kunne trække folk til.
#6 Yoda 18 år siden
Jeg ville eksempelvis juble af fryd, hvis der en dag annonceres en Hitchcock-marahon med nogle af mesterens største......
#7 dfms 18 år siden
#8 filmz-Bruce 18 år siden
Jep :) Jeg var helt vild, da Gloria blev genfødt. Troede at NU ville der komme nogle flere koreanske og asiatiske film på programmet og gamle kendinge. Istedet skuffer deres nyhedsbrev mig konstant. IKKE at det ikke er gode film, men de er bare mere snævre end snævre, hvis I forstår :) Det er som om hele "mellemtingen" mangler. Enten er det super Hollywood mainstream, eller også er det en afghansk eller iransk blockbuster (ok der ER en god film indimellem Hawaii Oslo, Mean Creek etc. men overdrivelse fremmer forståelsen haha).
Hvis Gloria havde sådan en "mellemtingsaften", så ville jeg sgu nok gå et par gange om måneden.
#6 Uha ja...det ville være sønderskærende dejligt :)
#7 Jeg er ikke villig til at tabe en generation på gulvet uden kamp ;)