George Clooney kommer igen til at stå bag kameraet efter hans succes med “Confessions of a Dangerous Mind”. Clooney vil instruere og selv medvirke i den kommende film “Goodnight and Good Luck”.
Manuskriptet er af George Clooney og Grant Heslov og handler om ankermanden på CBS News Edward R. Murrows legendariske konfrontation med senator Joseph McCarthy i direkte tv, der hjalp til den berygtede politikers fald midt i 50’erne, og standsede Blacklistningens og anti-kommunismens tyranni. Murrow udfordrede McCarthys påstande om at hundredevis af svorne kommunister arbejdede i det skjulte som sovjet spioner i den amerikanske regering. Disse beskyldninger var dengang nok i sig selv til at ødelægge folks liv og karriere.
Ifølge The Hollywood Reporter begynder indspilningerne sidst i februar 2005 i Los Angeles. Udover Clooney vil David Strathairn og Patricia Clarkson også medvirke.
#1 filmz-ljosaa 20 år siden
#2 filmz-Professor X 20 år siden
Syntes Clooney skulle caste Sam Rockwell igen.
#3 Martindan 20 år siden
Men Clooney har efter sit Batman eventyr været med i en række gode film (været med mener jeg både skuespil og produktionsmæssigt) så den her skal da nok blive god...
synes da historien lyder interessant...