Det er nu blevet endeligt bekræftet af Lucasfilm, at George Lucas ikke vil stå bag kameraet på filmen “Red Tails”, det længe ventede filmprojekt om afro-amerikanske piloter under Anden Verdenskrig.
Lucas vil i stedet fungere som executive producer på filmen, der skrives af John Ridley (“U Turn”, Three Kings”). Der er endnu ingen instruktør tilknyttet projektet, men det skulle være sikkert, at Lucas’ gode ven og samarbejdspartner, Steven Spielberg, ikke er interesseret.
“Red Tails” fortæller historien om USA’s første afroamerikanske kamppiloter, der fik tilnavnet Tuskegee Airmen. De i alt 445 piloter fløj over 15.000 bombetogter under krigen og blev nogle af de mest anerkendte og højest dekorerede. 150 piloter mistede livet, og de hjemvendte måtte efter krigens afslutning stadig kæmpe mod racisme og diskrimination på hjemmefronten.
#1 duuk74 16 år siden
Aj, spøg tilside, så er det fint der kommer en film der gør opmærksom på de sortes rolle i 2. verdenskrig. Jeg skal se den.
#2 filmz-Bruce 16 år siden
Lt. Bobby Brown: I love you
Nurce Martha Lee: No, I love you
Lt. Bobby Brown: I love you more
Nurce Martha Lee: No, I love you more
Together: 'giggling'
#3 Tylerdurden 16 år siden
Det er selvfølgelig nok heller ikke særlig sjovt, når man bliver udskældt for, hver film man laver eller er med til at lave.
#4 BN 16 år siden
Jeg har efterhånden set Star Wars-episoderne 1-3 sammen med flere forskellige unge mennesker, og jeg har også drøftet filmene med f.eks. en god vens 19-årige datter. De er helt vilde med dem og roser dem til skyerne.
Og jeg har fundet overraskende mange virkelig positive anmeldelser af Episode 1-3 på nettet. To af mine bedste venner - den ene på 34 år, den anden 42 år ligesom mig - betragter de tre prequels (og naturligvis også den gamle trilogi) som nogle af de ypperste film der nogensinde er lavet.
Og der er vitterlig også mange der godt kan lide den nye Indy-film. Jeg er selv en af dem ... omend jeg må indrømme, at UFO-elementet irriterede mig lidt. Og efter for nylig at have genset de tre gamle Indy-film, vil jeg sige, at den nye mangler en hel del i at komme op på samme høje standard. Men dette er kun i sammenligning med disse - isoleret betragtet synes jeg, det er en god film.
Så man kan ikke generelt sige, at George Lucas bliver udskældt for sine film.
Der er en ny generation på vej, som tydeligvis holder meget af Star Wars Episode 1-3.
P.S. Om et par dage skal den ovennævnte 19-årige dame låne den gamle trilogi af mig - og så er jeg spændt på at høre hendes mening.
#5 filmz-Kadann 16 år siden
#6 filmz-Bruce 16 år siden
#7 maniac 16 år siden