Det er nu officielt, at Nicolas Cage vil vende tilbage for endnu engang at frembringe helvede på jorden som den demoniske Ghost Rider.
Der har længe været snak om, at Cage ville vende tilbage, men som tiden gik, og intet officielt kom ud, virkede det usandsynligt – indtil nu, hvor Columbia Pictures pludselig annoncerer, at “Ghost Rider 2” er en realitet, og at Cage igen vil være at se i rollen som stuntkøreren Johnny Blaze.
Det er endnu uvist, om Eva Mendes vil gentage sin rolle som Roxanne Simpson. Mendes har tidligere udtalt, at hun ikke mente, der var brug for endnu en film om Marvels tegneseriehelt.
Hvad handlingen i “Ghost Rider 2” kommer til at være, er endnu usikkert, men Cage har tidligere fortalt, at Blaze i denne omgang ville være at se i Europa, hvor han arbejder for den katolske kirke.
“Ghost Rider” fra 2007 klarede sig acceptabelt omsætningsmæssigt, hvor den omsatte omtrent $228 mio. med et budget på $110 mio., men var udskældt af både filmkritikere og mange fans af serien.
#31 filmz-Bruce 15 år siden
#32 Michael Andersen 15 år siden
#33 filmz-Kadann 15 år siden
Nå ja, eksplosioner er jo dyre, så kan man spare lidt penge på en genbrugt paryk, så er alt jo godt. :)
#34 filmz-JKnudsen 15 år siden
God save us all!!
:(