Efter Walt Disney Pictures i sidste måned besluttede at droppe ud af produktionen på den tredje film i eventyrfranchisen “Narnia”, har det været usikkert, om Walden Media kunne rykke fremad med den planlagte nye film “Morgenvandrerens rejse”. Men nu har 20th Century Fox overtaget co-produktionen på filmen og vil derved dele udgifterne til projektet med Walden.

Fox og Walden har allerede en eksisterende aftale, og Fox blev derved som de første tilbudt at overtage franchisen, efter Disney bakkede ud pga. budgetuoverensstemmelser. Fox har heller ikke været helt glade for det planlagte budget og har trimmet omkostningerne ned til ca. $140 mio. dollars, hvor forgængeren, “Prins Caspian” havde et budget på $215 mio.

20th Century Fox håber på, at “Narnia: Morgenvandrerens rejse”, som bliver betragtet som en mere familievenlig film, vil høste ligeså stor lukrativ succes som den første “Narnia”-film fra 2005, der omsatte for $745 mio. på verdensplan.

De to filmselskaber er for tiden ved at gennemgå budget og manuskript, og hvis alt går efter planen, forventes det, at optagelserne til filmen kan blive påbegyndt til sommer med en premiere i julen 2010 for øje.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 Lethal Injection 15 år siden

Jeg har ikke mere tiltro til 20th Century Fox efter at de har lavet "shit fests" som; Hitman, Max Payne, Dragon Ball, Meet the Spartans, Street Fighter 2 og sidst men ikke mindst Twilight
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#2 moulder666 15 år siden

#1 Det kan godt være, at de har en masse elendige og semi-elendige film på samvittigheden, men helt ærligt - det kan da stort set kun blive bedre efter Walt Disney...magen til tutte-nuttet indholdsløs børnefilm skal man da lede længe efter!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#3 MOVIE1000 15 år siden

2# "magen til tutte-nuttet indholdsløs børnefilm skal man da lede længe efter!"

det behøver man ikke
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#4 filmz-Sichlau 15 år siden

moulder666 (2) skrev:
#1 Det kan godt være, at de har en masse elendige og semi-elendige film på samvittigheden, men helt ærligt - det kan da stort set kun blive bedre efter Walt Disney...magen til tutte-nuttet indholdsløs børnefilm skal man da lede længe efter!


Tænk at være så enfoldig... Og så alligevel kan jeg ikke finde ud af om dit indlæg er rettet mod manden, personen, geniet med rekorden for Oscars, og som på så mange forskellige måder har revolutioneret filmverden, eller den arv og de værdier der ikke er blevet fornyet, men forblivet i en 50'er ånd. Film som 'Leon,' 'The Rock' og 'Pirates of the Caribbean' er da gode eksempler på at ikke alt er som du tror det er.
Gravatar

#5 d0rk 15 år siden

Sichlau (4) skrev:
...Film som 'Leon,' 'The Rock' og 'Pirates of the Caribbean' er da gode eksempler på at ikke alt er som du tror det er.


Pirates of the Caribbean 2 og 3 var da elendige...
Gravatar

#6 filmz-Sichlau 15 år siden

Ja, jeg syntes ligesom ikke undertitlen eller tallet 1, var nødvendigt da der her var tale om den første film, er ellers enig.
Gravatar

#7 Michael Andersen 15 år siden

#4 Der er nu alligevel noget om det moulder666 siger. Han tænker ikke på manden men Walt Disney Pictures. "Leon" og "The Rock" er ikke lavet af Walt Disney Pictures, men af Disneys deres selskaber, som har en helt anden profil og som kan tage flere chancer osv. Hvis man kigger på listen over filmene fra Walt Disney Pictures så er størstedelen ret pæne i det.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#8 BN 15 år siden

#2:

Hvad er der galt i at Disneys film - deriblandt de to Narnia-film er pæne og børnevenlige? BØGERNE om Narnia er jo også pæne og børnevenlige, ja, faktisk er de skrevet med henblik på et børne-publikum! ;-)

Er der da noget galt i, at der også er noget til børnene? Jovist har Disney specialiseret sig i at lave børne- og familievenlige film, hvilket indimellem resulterer i tutte-nuttede, ekstremt sødladne film. Men det hænger jo sammen med hele deres image: deres film, deres forlystelsesparker o.s.v. er designet til børn og søger at være underholdning for HELE familien, altså de små, de lidt større og sde voksne på én gang. Med dette image ved man jo også altid hvad man får, hvis man vælger et Disney-produkt. ... Personligt kan jeg ikke lide særlig meget af det, de har lavet de sidste 30-40 år, men vores børnebørn er vilde med det.

Den modvilje mange voksne filmfans - inklusiv jeg selv - har overfor de mere tutte-nuttede, sødladne film, finder man kun meget sjældent hos de mindre børn. Især for 4-11-årige kan Disney-film være toppen af al underholdning.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#9 filmz-Sichlau 15 år siden

Michael Andersen (7) skrev:
"Leon" og "The Rock" er ikke lavet af Walt Disney Pictures, men af Disneys deres selskaber, som har en helt anden profil og som kan tage flere chancer osv.


Det er stadig Disney selskabet der ejer dem, Touchstone blev oprettet netop fordi der sad pg stadig sidder en flok amerikanere og holder styr på at Disney ikke udgiver noget der ikke passer ind i deres opfattelse af hvad Disney-selskabet står for og bør stå for.
Gravatar

#10 Michael Andersen 15 år siden

#9 Ja det var også det jeg skrev :) Det er din sammenligning af de forskellige underfirmaers film, som ikke er god. Når moulder666 siger det er godt Narnia kommer væk fra Walt Disney Pictures, fordi de laver tutte-nuttet-film, så duer det ikke at sige, jamen de laver også film som "Leon" og "The Rock". Nej det gør de ikke. Disney ejer også Miramax, men Walt Disney Pictures er også meget langt fra "Pulp Fiction".
Smile, you son of a bitch!

Skriv ny kommentar: