En dreng hiver Kong Arthurs sværd op fra stenen i traileren til “The Kid Who Would Be King”.
Sidste år fik vi “Kong Arthur: Legenden om sværdet“. Nu får vi snart endnu en fortolkning af legenden om Kong Arthur med den danske titel “Drengen og sværdet”.
Denne gang er det med Louis Ashbourne Serkis i hovedrollen som drengen Alex, der erhverver sig Kong Arthurs sværd, som bekendt sidder fast i stenen.
Louis Ashbourne Serkis er søn af ‘motion capture’-mesteren Andy Serkis kendt fra trilogierne “Ringenes herre” og “Abernes planet”.
Det er “Attack the Block”-instruktør Joe Cornish, som instruerer et cast, der også består af navne som Rebecca Ferguson (“Mission: Impossible – Fallout”) og Patrick Stewart (“Logan”).
“Drengen og sværdet” får premiere d. 14. marts.