20th Century Fox har annonceret, at de vil udsende Robert Rodriguez’ kommende grindhouse-actionfilm “Machete” i amerikanske biografer 3. september, hvor den grundet den amerikanske Labour Day vil få en fire dages lang åbningsweekend.
“Machete” er baseret på den populære, falske trailer i Rodriguez’ grindhouse-film “Planet Terror” fra 2007 og har igen Danny Trejo i rollen som den barske og hævntørstige mexicaner.
På rollelisten til actionfilmen finder man desuden navne som Jessica Alba, Robert De Niro, Michelle Rodriguez, Lindsay Lohan, Cheech Marin, Jeff Fahey, Don Johnson og Steven Seagal
“Machete” omhandler en tidligere mexicansk politimand (Danny Trejo), som efter at have været i problemer med narkokongen Torrez (Seagal) må påtage sig et job, som går ud på at snigmyrde den korrupte senator McLaughlin (De Niro).
Men da det går galt, og Machete finder ud af, at han er blevet snydt, må han kæmpe med hud og hår for at overleve og samtidig få sin hævn. Til dette får han brug for hjælp af bl.a. sin bror Padre (Marin) og den skydeglade April (Lohan).
Se også: Lindsay Lohan topløs i “Machete” .
#1 MOVIE1000 14 år siden
#2 Blacksanta 14 år siden
#3 filmz-Utyske 14 år siden
Projektet blev blot lavet som en hyldest til de gamle Grindhouse-biografer, altså typisk biografer der viste exploitationfilm bl.a.
Tarantino og Rodriguez ville genskabe stemningen fra de biografers double features, hvor der blev vist to film i træk med en bunke trailers imellem, derfor de falske trailere til bl.a. Machete.
Desværre faldt projektet lidt på halen, da ingen fattede at de skulle se to film og da vi åbenbart ikke kender til fænomenet i Europa, fik vi de to film hver for sig i et lidt længere cut, med lidt trailere puttet på.
#4 Clint 14 år siden
#5 Zaphix 14 år siden
Hæ, kan huske fra min barndom at der var en masse små biografer med double features, så kan være at det alligevel lidt har været det samme som i staterne.
Meget få af disse biografer eksisterer dog i dag, så begrebet er nok lidt glemt for dem som ikke er gamle nok, da det nok er over 25 år siden jeg sidst har set sådan en bio.
#6 filmz-Utyske 14 år siden
Men biografer der kun viser exploitation og lign.? :)
Jeg er ikke selv stødt på dem, så jeg kan ikke se om de har eksisteret i Danmark.
#7 Zaphix 14 år siden
Well det har du så nok ret i, det har ikke kun været den type film, da det nok aldrig helt var gået herhjemme alligevel.
Censuren som var noget strengere skulle nok have sat en stopper for det.
feks så var 48 timer og Indiana jones, begge film til over 16 år.
#8 MOVIE1000 14 år siden
#9 OxxY 14 år siden
#10 Balrog-of-doom 14 år siden