Smæk med klingen

Filmselskaber skal som regel slås med at få en lang spillefilm presset ned til et par minutters essens, når der skal laves en trailer for at sælge filmen, men det modsatte er tilfældet for “Machete”, der har taget den omvendte tur.

“Machete” kom til verden som en falsk trailer i Quentin Tarantino og Robert Rodriguez’ “Grindhouse”-film, og den fornøjelige opvisning i dårlig smag vækkede så stor opmærksomhed, at Rodriguez nu har udvidet traileren til en hel film. Til spørgsmålet ”Var det så en god ide?” må svaret dog uundgåeligt være ”både og”. Nogle ideer fungerer bedre i kort format, og effekten er undertiden lidt som at få leveret den samme Skoda-vittighed om igen – blot med den forskel, at det denne gang tager halvanden time at fortælle den.

Filmen omhandler den drabelige herre med det skarptklingende navn Machete, som i bedste 70’er stil ala “Shaft” er en sexmaskine for alle kvinderne og en sikker død for alle skurke. Han spilles af den hypnotisk grimme Danny Trejo, der fra naturen og et hårdt livs side er blevet udstyret med et ansigt så hærget, at man nærmest tror, det kan få små børn til at græde. Han ligner ikke en mand, man tager pis på, men det er ikke desto mindre det, en ondsindet bagmand gør, og efter et par af de klassiske “forrådt og efterladt som død”-scener må den hårdkogte mexicaner gribe den lange kniv og tage på hævntogt mod en bagmand, en senator og en narkohandler.

Hvis man så Rodriguez’ “Planet Terror”, har man en ret god ide om, hvad der er i vente, og “Machete” kaster sig omgående over de mest fortærskede B-films paroler og er som sædvanligt fyldt med afhuggede lemmer, vilkårlige eksplosioner og kvinder i stramme (og sparsomme) fetichistiske læder-outfits. Rodriguez har dog også en høne at plukke med USA’s behandling af flygtninge fra Latinamerika og har vedvarende krydret fortællingen med henvisninger og fordømmelse af denne. Nogle indslag fungerer elegant – en grafisk fremstilling af, hvordan et elektrisk hegn skal holde flygtninge ude, er sublim satire – men alt for ofte bliver de forstyrrende elementer, som indsættes så klodset og overpædagogisk, at man til tider føler sig hensat til en DR-børneudsendelse fra 80’erne.

Filmens ensemble-cast er imponerende broget og går lige fra en Oscar-vinder i form af Robert De Niro over sexkillinger som Jessica Alba og Michelle Rodriguez, “Miami Vice”-stjernen Don Johnson og til en afdanket actionhelt i skikkelse af Steven Seagal. Deltagelsen fra Robert De Niro og Don Johnson er dog begrænset og ikke ligefrem mindeværdig, og i stedet vælger Rodriguez at give taletid til de kvindelige elementer. Det var mildt sagt en dårlig ide og ikke mindst en tale fra Alba er en pinefuld affære at overvære. Til gengæld bidrager Seagal med noget ufrivillig komik i form af de spøjse dragter, han bærer, som øjensynligt er et mislykket forsøg på at skjule det voksende bildæk på mavsen.