Guillermo del Toro og Jim Henson Co. er gået i gang med at udvikle en ny, dyster stop-motion-filmudgave af historien om “Pinocchio”.
Brian Henson og Lisa Henson fra Jim Henson Co. producerer projektet, som del Toro er executive producer på. Del Toro er også i gang med at skrive filmens manuskript sammen med Gris Grimly. Grimly skal sammen med Adam Parrish King instruere filmen.
Historien om trædukken Pinocchio, der inderligt drømmer om at blive en rigtig dreng, kunne første gang læses i avisføljetonen “The Adventures of Pinocchio” i 1880, skrevet af Carlo Collodi. Walt Disney gjorde historien berømt med sin animerede film i 1940.
“Pinocchio” er blot det seneste af en lang række projekter, som den evigt produktive Guillermo del Toro har kastet sig over. Ud over at være optaget i de næste fem år på de to “Hobbitten”-film har instruktøren også planlagt en film om Frankenstein efterfulgt af nye udgaver af Robert Louis Stevensons “Dr. Jekyll and Mr. Hyde” og Kurt Vonneguts “Slaughterhouse-Five”.
Desuden skal del Toro fungere som producer på en filmatisering af David Moodys apokalyptiske roman “Hater” og den gotiske romance “Crimson Peak”, som del Toro også skriver manuskript til sammen med sin “Mimic”-samarbejdspartner Matthew Robbins. Og længere ude i fremtiden venter del Toro også på grønt lys til at kunne gå i gang med “Hellboy III”, der skal afslutte sagaen om den røde helvedeshævner.
#1 Petrescu 16 år siden
#2 filmz-Bruce 16 år siden
#3 Guts 16 år siden
#4 BN 16 år siden
#5 KVASAR 16 år siden
( så er der snart Teaser Trailer til verdens dyreste film James Cameron's 'Avatar'
Den første 300 millioner dollars film. Teaser Trailer varer 3.57 minutter )
#6 Andcasso 16 år siden
#7 Highland Park 16 år siden
Hvornår bliver den frigivet?
Jeg glæder mig sindssygt meget til at se den! :)
#8 Marle 16 år siden
Det gør vi alle! :D Info!!
#9 squee 16 år siden
#10 filmz-loke76 16 år siden