Harold Ramis kan i et interview fortælle, at han og Dan Aykroyd i sin tid havde lavet en historie til en tredje “Ghostbusters”-film, der ville få titlen “Ghostbusters go to Hell”. Filmen blev dog aldrig til noget.

Ramis beretter: ”Hvad Danny egentlig havde udtænkt, var at sende os til et special effects helvede – en underverden fyldt med fænomenale visuelle omgivelser og boblende afgrunde og sådan nogle ting.”

Endvidere kan han afsløre, at Helvede var udtænkt som en parallel verden, der lignede et flammende New York, hvor alt var gået i stå, hvorefter vores helte skulle finde vej til George Washington Bridge i New Jersey for at finde Himlen. Planen var desuden at medtage en yngre generation af Ghostbusters, der skulle kæmpe ved siden af de erfarne spøgelsesjægere.

”Tja, vi havde tænkt på Chris Farley som en af dem, og Ben Stiller som en anden…,” fortæller Ramis. ”Det var et stykke tid siden.”

Hos In Focus kan man læse hele interviewet, hvor han også kommer ind på bl.a. “Caddyshack” og hans seneste film “The Ice Harvest”.



Vis kommentarer (25)
Gravatar

#21 Hal60 19 år siden

Hmm, en 3er kunne jo gå hen og blive spændende. Er bare lidt bange for at det ender som noget lort.
When I was a little kid my mother told me not to stare into the sun. So once when I was six, I did.
Gravatar

#22 NightHawk 19 år siden

Godt ´"Ghostbusters 3" ikke blev til noget dengang Chris Farley, stadig var i live. Magen til pinlig, hysterisk overspil skal man lede længe efter. Så en skod film med ham for et stykke tid siden på DR1, hvor han spillede en latterlig birolle der får bidt næsen af, af en asiatisk luder og rsten af filmen vræler hysterisk rundt så man blir helt bange for at manden sku krepere af en blodprop hvornår det skulle være. "Tommy Boy og "Beverly Hills Ninja" siger vist alt om hans "skuespilstalenter". Ku slet ikke forestille mig ham i en film som "Ghostbusters".

Og Ben Stiller, må gerne holde en lang pause fra komedie-genren for min skyld. Syntes han her på det seneste, har slået talentet på auto-pilot og at der bestemt har været alt for langt imellem de store grin. Især "Starsky og Hutch" var noget af en tam affære!

Næh, hvis og oplæget lyder sådan set fedt nok, de beslutter sig for en ny i serien, så skal vi da ha hele det gamle crew, inkl. Bill Murray og Ernie Hudson tilbage i folden. De lever jo stadigvæk hele banden, så hvorfor undlade dem, det virker da idiotisk.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#23 filmz-dogacc 19 år siden

Hvis de får det gamle Crew tilbage, og mixer det med sådan noget de er pensioneret og vender tilbage, ville det blive rigtig godt. Ik Stiller
Donnie: Why do you wear that stupid bunny suit?
Frank: Why are you wearing that stupid man suit?
Gravatar

#24 jessup 19 år siden

Jeg tror ikke på at Murray går med til en 3'er uden at han er med i alle scenerne - 3'eren har været på tale længe men Murray er ikke tilfreds med de manus forslag ahn får.
This is just until June
Gravatar

#25 MikkelHJ 19 år siden

#22 Filmen, der er tale om, hedder Dirty Work (eller Hævn & Hævnere (sic) på dansk). Jeg kan nu meget godt lide idéen om to voksne mænd, der starter et firma, hvor de, mod betaling, tager hævn på andres vegne, men jeg kan sagtens følge dig i, at Chris Farley er lidt for meget i den film. Til gengæld er Norm & Christopher McDonald, Artie Lange og Chevy Chase meget morsomme.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.

Skriv ny kommentar: