Der findes groft sagt to slags fyre i romantiske komedier: idioten, der altid får pigerne, og den søde dreng, der er dømt til et liv på sidelinjen som pigernes evige ven.

Se også:Daniel Radcliffe slutter sig til ny “Frankenstein”-film

“Harry Potter”-stjernen Daniel Radcliffe hører til i den sidste kategori. I hvert fald hvis man skal tro traileren til den romantiske komedie “What If”.

Her spiller Radcliffe den håbløse romantiker Wallace, der bliver gode venner med pigen Chantry, spillet af Zoe Kazan. Problemet er bare, at hun allerede har en kæreste.

På rollelisten finder man desuden Adam Driver (”Inside Llewyn Davis”, “Girls”), og bag kameraet står Michael Dowse, der før har instrueret komedierne ”Goon” og “Take Me Home Tonight”.

Filmen, der blev vist på sidste års filmfestival i Toronto under navnet “The F Word”, får premiere herhjemme den 21. august.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: