Det forlyder fra Warner Bros at “Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer”-DVD’en, region 1 vel og mærke, udkommer til april. Det ser ud til at blive en ret spændende udgivelse.

DVD’en vil blive en to disk udgivelse, med masser af ekstra materiale, bl.a. 19 scener med “slettede scener”, et nærmere kig på de forskellige kulisser, interviews, “hovedbruds”-opgaver og ikke mindst et interview med forfatterinden af bøgerne, J.K. Rowling.

Man kan jo så kun håbe på, at en region 2 udgave vil udkomme omkring samme tid, og med det samme ekstra materiale.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Slettet Bruger [3693926249] 21 år siden

bl.a. 19 scener med "slettede scener"
Du burde nok overveje at ændre det til bare "19 'slettede scener.'"

I øvrigt er der nogle småfejl i jeres kode, med denne form. Men kan ikke indsætte > for eksempel. Så fjerner den bare alt tekst siden tegnet. Lidt irriterende.
Gravatar

#2 filmz-vassago 21 år siden

Det havde jeg også skrevet - næsten da, jeg havde skrevet 19 "deleted scenes". Men det er blevet rettet til noget mere grammatisk korrekt. Der er ikke tale om 19 slettede scener - men 19 scener i filmen, hvor der er fjernet små scener. Så det korrekte må jo være det der står i teksten :)
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#3 filmz-telstar 21 år siden

Hvor er I dygtige....

Jeg glæder mig da til udgivelsen og skal da også have den i samlingen, men jeg gider sgu ikke sidde og rette på hvad andre har skrevet.
Gravatar

#4 filmz-Infophreak 21 år siden

Jeg nægter af princip at købe Region 2 DVD'er. Konsekvent sker der det, at vi europæere bliver røv***** af filmdistributørerne herovre, og jeg gider ikke at finde mig i det lort. Hvis jeg så skal betale mere, nu hvor jeg selv skal importere fra USA, så må det bare være sådan.
Gravatar

#5 filmz-vassago 21 år siden

Ja - men kan jo kun undre sig over hvordan et medie som DVD'en, der både er billigere og nemmere at fremstille, kan være dyrere end de gamle VHS videobånd. Der er kun en der bliver snydt i den sammenhæng - og det er forbrugeren.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#6 filmz-Infophreak 21 år siden

Filmselskaberne kan også argumentere for, at du får et bedre produkt med DVD end med VHS, og at det derfor er flere penge værd. IMO burde de udfase VHS og sætte prisen på DVD ned, så det matcher prisen for VHS som den er nu. Det første er ved at ske, det andet sker nok aldrig. Jeg spår, at når der kommer et nyt medie, som er bedre end DVD rent teknisk, så får priserne endnu et nyk opad, og de kommer ALDRIG ned igen - selv efter DVD er forældet og udfaset.
Gravatar

#7 filmz-vassago 21 år siden

Ja, det kan selvfølgelig bruges som et argument - men ikke når man snakker billige reg.2'er der kun indeholder filmen og en trailer (i hvert fald ikke efter min mening)- så er det jo mere eller mindre det samme indhold.

Selvfølgelig har DVD'en en teknisk kvalitet der langt overgår VHS'en muligheder. Men det er jo bare en del af det teknologiske fremskridt - og noget man som forbruger ikke bør betale for - i hvert fald ikke så meget - når produktet jo er så billigt at fremstille. Det koster jo ikke mere end et par kroner at producere en skive. Så er avancen ved at være uretfærdig høj.

Men det er selvfølgelig noget andet når man snakker luksus-udgaver, 2 disc-udgaver osv osv.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#8 Hasselguff 21 år siden

Så længe de ikke kan lave nogle mere interessante ekstra features á la kommentarpsor og ordentlige dokumenaterer, holder jeg fingrerne fra Harry Potter dvd'erne. Efter min bedste overbevisning kunne man sagtens lave en udgave der både stilede efter at nå børn (som dvd'erne primært gør nu)og voksne, ved at inkludere netop lidt mere dybdegående materiale.

To'eren var ellers en udemærket film.
Are you Quilty? No, I'm Spartacus.
Gravatar

#9 filmz-telstar 21 år siden

Det er rigtigt at DVD´en er billigere at producere end VHS, men en VHS koster faktisk kun 5-8 kr. at få lavet, så resten er ren indtjening.

Skriv ny kommentar: