Mysterie-banden vender tilbage – denne gang i en helt ny live-action-serie på Netflix. Streamingplatformen har bestilt otte afsnit af en ‘Scooby-Doo’-serie, der skal fortælle, hvordan det legendariske team første gang blev samlet.

Serien genfortæller oprindelsen på gruppen og deres firbenede ven i en helt ny kontekst. Handlingens udgangspunkt er deres sidste sommer på lejr-skole, hvor gamle venner Stubbe og Susan møder en mystisk sag: en forladt Great Dane-hvalp, som kan have overlevet et overnaturligt mord. Sammen med den logiske og videnskabelige Vera og den charmerende nytilkommende Jan forsøger de at opklare mysteriet – samtidig med at hemmeligheder fra deres egen fortid kommer op til overfladen.

Den eneste skuespiller der er bekræftet er Mckenna Grace som er blevet castet som Susan.

Serien er skabt af Midnight Radio’s Josh Appelbaum og Scott Rosenberg, og de fungerer som showrunners. Projektet produceres i samarbejde med Berlanti Productions og Warner Bros. Television, med Greg Berlanti, Sarah Schechter og Leigh London Redman som nogle af executive producerne. WBTV fungerer som studie.

Netflix beskriver den nye Scooby-Doo-serie som en moderne og levende genfortælling, der omfavner klassiske elementer som venskab, mysterier og humor, samtidig med at den dykker ned i, hvordan teamet første gang blev bragt sammen. Målet er at skabe en version, der både vil glæde veteranfans og tiltrække en ny generation.

Franchisen har en lang historie tilbage til 1969 med den originale animationsserie Scooby-Doo, Where Are You!, og siden da er den udvidet med utallige serier, film og reboots – både animerede og live-action. Tidligere live-action-film med bl.a. Sarah Michelle Gellar, Freddie Prinze Jr. og Matthew Lillard var store kassesucceser i begyndelsen af 2000’erne, og den nye serie markerer første live-action-serie i franchisens historie.

Serien har endnu ikke fået en officiel premieredato, men produktionen forventes at rulle i gang i den nærmeste fremtid.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: