Torsdag var der “stormøde” i Japan. De to giganter Toshiba og Sony begyndte officielle forhandlinger om én fremtidig dvd standard frem for to.
Sony har udviklet Blu-ray og Toshiba har udviklet HD-DVD. De to medier har startet en mindre krig i branchen. Producenter af dvd-afspillere og filmselskaber er delt, og man kan ikke blive enig om, hvilket medie man skal bruge. Taberne i dette spil vil blive forbrugerne… som altid.
Men nu er det officielt: Sony og Toshiba er begyndt at tale sammen om at lave de to medier til ét, men intet er dog bestemt. Hvilket af de to, det så skal være, er den største forhindring.
En talsmand for Sony siger at intet er bestemt, men man forsøger at give kunderne den bedste oplevelse, og et samarbejde ville give gode udsigter for fremtidige udviklinger af Blu-ray. En talsmand for Toshiba er enig i at ét medie er bedst for kunderne. Man kigger nu på muligheden for at forene de to standarder og ”forene de to standarders seperate styrker til én”, siger en kilde til MSNBC.
Nyheden bliver også dækket af Japan Today, der antyder at de amerikanske filmselskaber har bedt om disse samtaler.
#21 filmz-Bruce 19 år siden
#19 Måske fyfy, men når den nye Denon A1XV scorer 97% af 100 og nummer 2 på listen scorer 86% i Home Theater High Fidelity og den kan skalere almindelig standard DVD materiale i hidtil uset kvalitet i op til 1080, ja så er spørgsmålet om det er pengene værd, at jeg køber de samme 500 film i nyt format og om 10 år igen, når der kommer et Red-Ray format?
For mig er valget klart. Om 1-2 år er prisen på en sådan skalérbar DVD afspiller faldet kraftigt i pris og kvaliteten af billedet endnu bedre. 50 af de film jeg ejer, såkaldte storfilm, vil blive indkøbt i det ny HD format, men jeg kan godt klare mig med resten i en billedkvalitet rygterne siger er eminent :)
#22 filmz-Bruce 19 år siden
Og efter sigende, så har en del haft svært ved at se forskel på 100% HD materiale og skalerbar DVD fra denne. Det er mindst ligeså vigtigt at få 100% ud af sin software :), især når det har kostet en formue.
#23 filmz-Arcona 19 år siden
Det ville være sejt med sådan en satan, men den koster også lige 25 stærke...
http://www.hifiklubben.com/dk/produkter/surround_s...
Playstation 3 skulle have indbygget blue-ray afspiller, P3 skulle komme slutningen af 2005. Tror derfor P3 sætter skub i HD-DVD'erne.
En afspiller med DVI udgang giver også et ekstra pift til de "gamle" DVDer, og kan fås til rimelige penge nu
#24 filmz-Kadann 19 år siden
Alt det der bling-bling er slet ikke mig. :)
#25 filmz-Bruce 19 år siden
#26 filmz-Bruce 19 år siden
#27 filmz-Kadann 19 år siden
Goody.. når jeg så en dag bliver en rig mand, kan jeg købe sådan en afspiller. Men realistisk set, så skal man jo nok lige vente et års tid eller længere, så findes teknikken jo ganske sikkert i billigere afspillere også.
#28 filmz-Bruce 19 år siden
#29 Hive 19 år siden
#30 filmz-Arcona 19 år siden
Synes min projector scalere rimelig godt, mangler bare DVI :)