Tegneserie-butikken Fantask ser ud til at overleve efter crowdfunding-kampagne.
I sidste uge meddelte ejerne af Københavns ældste tegneseriebutik med navnet Fantask, at butikken lukker til sommer – læs om det her.
Siden er der dog sket meget. Benjamin Lund Preisler Herbst har igangsat en kampagne på GoFundMe for at redde Fantask – den mission ser nu ud til at lykkes.
Aktuelt har 1.882 personer støttet kampagnen med i alt 436.039 kroner.
Beløbet er nok til, at Fantask-ejer Marit Nim i første omgang kan afbetale den mest presserende gæld, hvilket giver håb om en fysisk fremtid for Fantask:
”Som det ser ud nu, bliver det måske i nye lokaler,” siger Marit Nim til Ekstra Bladet.