Blumhouse-chef Jason Blum forudser flere udsættelser hos Marvel Studios.

Han står bag succesfulde gyserfilm som “Halloween”, “Get Out” og “The Invisible Man” – små produktioner med stort billetsalg.

Disse typer af film vil kunne begynde at gå i produktion igen i løbet af 2020, vurderer Jason Blum.

Derimod er det urealistisk, at de største Hollywood-produktioner går i luften igen før tidligst i 2021:

”Jeg tror ikke, vi kommer til at se Marvel optage film – eller store, dyre film – før 2021. Svaret er, at det handler om, hvornår testningen bliver lige så god i dette land som andre steder, hvilket ikke er tilfældet endnu,” siger Blum til The Los Angeles Times.

Holder Jason Blums forudsigelse stik, så får det store konsekvenser for Marvel Cinematic Universe, der allerede har udskudt en række film og serier én gang.

Lige nu er “Black Widow” færdig og klar til at få premiere, hvilket aktuelt er fastsat til at ske til november. Herefter får “Eternals” premiere i begyndelsen af 2021.

Chloé Zhaos MCU-debut er optaget færdig, men mangler den endelige postproduktion, hvilket også er tilfældet med MCU-serien “WandaVision”, der er premieresat til december på Disney Plus.

Herefter bliver det straks mere vanskeligt for Marvel. MCU-serien “The Falcon and the Winter Soldier” mangler tre-fire ugers optagelser, hvilket ligner en umulig opgave i forhold til at fastholde august-premieren om tre måneder.

“Shang-Chi” nåede få uger i produktion før coronakrisen. Hvis optagelserne først kan genoptages i 2021, ligner en maj-premiere til næste år en mere end vanskelig deadline at nå.

Læs også ‘Efter nye ændringer: Her er datoerne for næste fase af MCU‘.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Slettet Bruger [449090707] 4 år siden

"flere udsættelse"?
Gravatar

#2 Morten Vejlgaard Just 4 år siden

#1 +r, tak.

Skriv ny kommentar: