Hugh Jackman, der er biografaktuel i “X-Men Origins: Wolverine”, skal producere og medvirke i en anden tegneseriefilmatisering, “Ghostopolis”.
Filmen, der laves hos Disney, baseres på en kommende tegneserie af Doug TenNapel.
Historien følger en agent, som arbejder for regeringens Supernatural Immigration Task Force. Han har til opgave at indfange de spøgelser, som har undsluppet Ghostopolis og fundet vej ind i de levendes verden. Da en levende dreng ved et uheld sendes til Ghostopolis, må agenten slå sig sammen med et kvindeligt spøgelse (og tidligere kæreste) for at bringe ham tilbage.
Doug TenNapel har også stået bag tegneserierne “Tommysaurus Rex”, “Creature Tech” og “Monster Zoo”, der alle er under udvikling som kommende filmprojekter.
Der er endnu ingen instruktør eller manuskriptforfatter tilknyttet “Ghostopolis”.
#11 Riqon 15 år siden
#10 - De blev begge lavet før The Prestige og The Fountain. KEiZ (#1) gav udtryk for, at det var gået ned ad bakke efter disse film.