Hugh Jackman kan til MTV News afsløre, at han allerede har snakket med manuskriptforfattere om en potentiel fortsættelse til den biografaktuelle “X-Men Origins: Wolverine”. Skuespilleren lader forstå, at medmindre den første film bliver en succes, er der ikke nogen mening i at fortsætte franchisen om enspænderen Logan fra “X-Men”-tegneserieuniverset.
”Jeg vil ikke lyve for jer – jeg har talt med manuskriptforfattere,” beretter Jackman. ”Jeg er enorm stor fan af den japanske saga i tegneserierne. Det var dog også et af mine mål, at man kunne se slutningen af denne film glide direkte ind i ‘X-Men’, hvor han støder på ham fyren i baren, slås og drikker, uden helt at kunne huske, hvad der foregår.”
Skuespilleren fortsætter: ”Der er så mange områder i den japanske historie. Jeg er vild med idéen om, at denne anarkistiske karakter, outsideren, eksisterer i verden… Tanken om samuraien også – og deres traditioner. Det er virkelig fedt. I tegneserien får han røvfuld af et par samuraier – ikke engang mutanter. Han bliver i starten helt chokeret over det.”
”Der er også en fantastisk, kringlet historie med Mariko,” tilføjer Jackman som reference til en af Wolverines tabte kære. ”Og så mange fede indgangsvinkler, vi kunne tage fat på.”
#1 Kviesgaard 15 år siden
#2 filmz-emillos08 15 år siden
#3 Christian Voldborg 15 år siden
#4 willierap 15 år siden
Jeg så godt, at den fik en dårlig anmeldelse i DR's Premiere, men den har da f.eks. fået fire stjerner i Politiken.
#5 enfilmnørd 15 år siden
HAr lige været inde og se den nye, og selvom det ikke var stor filmkunst, så jeg gerne mere.
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
#6 De4_Kia 15 år siden
Historien er rigtig god, og der var flere spørgsmål der ramte mig da jeg så filmen, som jeg også fik besvaret.
En anden ting i filmen var Scoot. Jeg undrede mig over hvordan han kunne være med uden at Wolverine og ham mødte hinanden, og det viste sig jo så at de slet ikke mødte hinanden.
Jeg blev også overrasket over at se Professor Charles Xavier i slutningen af filmen, det havde jeg slet ikke forventet, og han står jo heller ikke på rollelisten, så det var en positiv overraskelse.
Historien gør at det hele hænger godt sammen, og at den lægger rigtig godt om til X-Men 1 :) Jeg håber de laver en 2'er :)
#7 Michael Andersen 15 år siden
Hvis den lægger rigtigt godt op til X-Men 1, så har de allerede lavet en 2'er og en 3'er tilmed ;)
#8 Kviesgaard 15 år siden
Nu skal det helst ikke lyde arrogant, men er det ikke bare undtagelsen, der bekræfter reglen?
Hvorom alting er, så skal jeg selv ind og se den i aften så får vi at se om jeg er på linie med Filmz eller Politikken.
#9 LayZee 15 år siden
Plottet havde også et par overraskelser, hvilket altid er positivt :)
#10 Xen 15 år siden