Skuespilleren Hugh Jackman udtalte for nylig, at han gerne ville spille rollen som X-Men mutanten, Wolverine, indtil sin død, og det tyder alt da i hvert fald også på. Foruden allerede at have optrådt som karakteren hele syv gange, er han ombord på “The Wolverine 2” og vender højst sandsynligt tilbage i “X-Men: Apocalypse”.
Nu fortæller skuespilleren, at han også er klar til at dukke op i en anden mutants film, hvis muligheden opstår.
Se også: Hugh Jackman: “Jeg vil spille The Wolverine til min død”
I et interview med MTV fortæller Hugh Jackman, at han er åben overfor ideén om at medvirke i den kommende “Deadpool”-film, som har Ryan Reynolds i hovedrollen. De to spillede overfor hinanden i deres respektive roller i “X-Men Origins: Wolverine” fra 2009, og nu er Jackman altså klar på endnu et sammenstød.
Han fortæller, at han er åben overfor en lille optræden i filmen, da han elsker det uforudsigelige forhold, som er mellem Wolverine og Deadpool.
Om Wolverine kommer til at stå ansigt til ansigt med Deadpool, kan du se når “Deadpool” har dansk premiere den 12. februar 2016.
#11 Mads47 9 år siden
Sir Thomas Connery har spillet James Bond 7 gange, hvis man tæller 'Never Say Never Again' med. Så næsten lige så mange gange som Alan Rickman, man kan jo også argumenter for at Rickman har spillet Snape kun 7 gange, hvis man ser Harry Potter 7-8 som kun en film.
#12 Alex- 9 år siden
I den forbindelse vil jeg da også nævne at Lois Maxwell har spillet Moneypenny 14 gange og Bernard Lee spillede M i alt 11 gange. De har dælme været gode til at holde på deres cast, det er nok heller ikke roller man vil slippe.
Alan Rickman bliver derudover også slået af både Robert Englund og Christopher Lee som henholdsvist Freddy Krueger og Count Dracula.