Navlestrengen skal klippes, og Draculas tjener, Renfield, skal gøre op med sin mesters mishandling. Det hele sker den 14. april.
Savner du Nicolas Cage, når han er allermest overdreven og løssluppen, kan du med det samme sætte et kryds i kalenderen. Den 14. april udkommer “Renfield”, hvor Cage agerer en moderne Dracula, der ikke ser anden fremtid for sin tjener end at hente flere blodfyldte mennesker til aftensmad. I modsætning til vil tjeneren Renfield, som spilles af Nicolas Hoult, gerne have et liv, hvor han ikke skal hente flere kapper for Dracula og leve under konstant verbal og fysisk mishandling. Han vil gerne ud og finde kærligheden.
Den seneste trailer nedprioriterer forholdet og sætter fokus på Renfields vilde eventyrer som tjener og udbryder fra forholdet med den ældre, psykopatiske Dracula.
Nicolas Cage er det primære trækplaster for filmen, men han har også stor interesse for den gotiske fyrste, så castingen er perfekt. Han har tidligere givet udtryk for sin interesse for film inden for tysk ekspressionisme, hvor “Nosferatu”, den første film om Dracula, også er at finde. Dog er den moderne fortolkning i “Renfield” meget mere farverig og humoristisk i sit udtryk. Er man fan af Cage ved sit mest overdrevne, kan man derfor forvente meget fra “Renfield”.
#1 ThomasEJ 1 år siden