Ian McKellen, som snart er biografakutel i “Da Vinci mysteriet”, kan i et interview løfte noget af sløret for den kommende “X-Men” spinoff-film “Magneto”, omhandlende den ondsindede mutantleder som han portrætterede i de to foregående “X-Men” film samt den forestående “Last Stand”.

Projektet, som er skrevet af manuskriptforfatteren Sheldon Turner, er en forhistorie, der fokuserer på Magnetos unge år som jøden Erik Lensherr og hvordan han knyttes til den unge Charles Xavier efter krigen, da de begge besidder utrolige og mystiske kræfter. Deres forskellige opfattelser af menneskeheden gør dem dog snart til bitre fjender.

Siden projektet blev offentliggjort, har der været spekulationer om hvem der skulle påtage sig rollen som den bitre og ungdommelige udgave af Magneto, men nu kan McKellen fortælle, at han ser at rollen går til… ham selv!

”Jeg kommer til at spille rollen,” griner McKellen. ”Jeg ved ikke, om det står i pressepapirerne, men første gang at Patrick Stewart og jeg dukker op i denne film [‘X-Men: The Last Stand’], ser vi ud til at være 25 år yngre, end vi er. Og det er blevet gjort med en teknologi, der aldrig er blevet brugt på film før, som ikke involverer makeup eller nogle former for special effects. Vi møder bare op ved studiet og laver scenen, og så morpher de vores ansigter over på billeder af os selv fra 25 år siden.”

Han forklarer yderligere: ”De fjernede så mange rynker fra mit ansigt, at jeg så så ung ud, at [instruktøren] Brett Ratner sagde: ‘I bliver nødt til at genindsætte nogle af rynkerne. Det ser jo helt fjollet ud.’ Så det betyder, at jeg kunne spille mig selv som 25-årig. Så længe jeg kan holde mig selv smidig og lyde ung.”

McKellen kan opleves i sin rolle som Magneto i “X-Men: The Last Stand” i slutningen af måneden. Der foreligger dog endnu ingen startdato på selve “Magneto” filmen.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#11 Patriarch 18 år siden

Hvis man bare giver ham prikker i fjæset?
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#12 DarkLight 18 år siden

Nå har Magneto vel aldrig været ham med cirkelspark og store fysiske udfoldelser, så mon ikke det går?

Derudover forholder jeg mig rette til at betragte glasset som halvfyldt, i modsætning til gi-jones, indtil jeg har set resultatet i The Last Stand.
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#13 filmz-MachineGod 18 år siden

Facial Capture har været brugt i lang tid nu, så det er der ikke noget nyt i. Hele ideen med morphede billeder lyder vanvittigt i mine ører. Det ville da være noget nemmere at modellere en yngre Ian og så bruge Facial Capture og lægge det over optagelserne. På den måde kunne man også klare problemet med "at bevæge sig som en 25-årig" ved at bruge en yngre skuespiller som "body-double"

Nå ja, vi må se.
_____MachineGod______
__Stopping the pain__
Gravatar

#14 Patriarch 18 år siden

Det er måske også det de gør - jeg tvivler på McKellen er helt inde i alt den CGI lingo.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#15 gi-jones 18 år siden

Det er i hvert fald ikke lige så nemt som han får det til at lyde. Det er helt sikkert. Og jeg forbeholder mig retten til at være skeptisk :)

#12: Nu har de vel ikke tænkt sig at bruge det i Last Stand. Der skal han jo være "voksen".
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#16 filmz-Quak 18 år siden

Er ikke kun rynker som gør en mand gammel
Gravatar

#17 blahblah 18 år siden

Jeg tror SAGTENS det kan lade sig gøre, ingen problemer. Spørgsmålet er om det er en positiv ting.

Hvis sådan en teknologi bliver standard engang i fremtiden, vil det jo gøre det femtusinde gange sværere for unge skuespillere at slå igennem.
Gravatar

#18 DarkLight 18 år siden

#15, læs nyheden igen...

"...men første gang at Patrick Stewart og jeg dukker op i denne film ['X-Men: The Last Stand'], ser vi ud til at være 25 år yngre, end vi er."
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#19 thomas040 18 år siden

uanset hvad, ville det være interessant at have en hel film med magneto i hovedrollen...
Failure is a zero out.
Gravatar

#20 gi-jones 18 år siden

#18: Du har ret. Spank me and call me Joe
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.

Skriv ny kommentar: