Filmsuccesen “Slumdog Millionaire”, der senest har modtaget 10 Oscar-nomineringer, har skabt protester i Indien, hvor filmen foregår. Væbnet politi er blevet udstationeret til at beskytte de biografer, hvor filmen vises, mod demonstranter, der bl.a. truer med at afbrænde billeder af filmens instruktør, Danny Boyle. Det skriver Politiken.dk.
Vredens kerne skyldes filmens titel – “Slumdog Millionaire”. Indbyggerne i slumkvartererne føler sig krænket over at blive sidestillet med hunde, og hundredvis af vrede demonstranter har revet plakater til filmen ned.
Også de offentlige instanser i Indien ser på filmen med skepsis. En dommer i Mumbai har således beordret, at der skal indledes en politiundersøgelse af filmen, fordi der er blevet klaget over, at den kan tilskynde til had mod de fattige, der bor i slumkvartererne. Det kræves bl.a., at ordet “hund” fjernes fra plakaten.
Filmens manuskriptforfatter, Simon Beaufoy, understreger dog, at han ikke har haft til hensigt at såre nogen med filmens titel, og at det blot var en ord, han opfandt til lejligheden.
Filmen, der har fået den danske titel “Slumdog Millionaire – drengen der havde svar på alt”, kan ses i biografer fra 6. marts.
#11 Highland Park 15 år siden
Men ja, den er forfærdelig. Man får jo næsten indtryk af, at "drengen" hedder Slumdog Millionaire. :D
Desuden er det altid hæsligt, når man blander dansk og engelsk på den måde.