Flere Marvel-helte manglede i “Infinity War”. Mindst én af dem overlever, afslører instruktør Joe Russo.
Hvis du ikke vil vide, hvem der manglede i “Avengers 3” – og hvem som stensikkert overlever, så skal du naturligvis klikke væk nu!
For som bekendt var hverken Ant-Man, The Wasp, Hawkeye eller Valkyrie nogen steder at finde i “Avengers: Infinity War”.
Senest har der været spekuleret i Valkyries fravær – måske var hun bare på druk?
Den populære revenger fra “Thor: Ragnarok” spillet af Tessa Thompson er i hvert fald ikke død.
Hun overlever Thanos indledende angreb på flygtninge-skibet fra Asgard, afslører “Infinity War”-instruktør Joe Russo i en Q&A.
Dermed er Valkyrie måske allerede med igen i “Avengers 4” – eller en “Thor 4”.
Ant-Man, The Wasp og Hawkeye ved vi derimod ikke nærmere om.