Indenfor samme døgn som svenske Ingmar Bergman afgik ved døden, rindede timeglasset også ud for en anden af filmhistoriens store skikkelser, den italienske instruktør Michelangelo Antonioni. Han døde i sit hjem i Rom mandag aften, 94 år gammel.

Antonioni var oprindeligt udddannet økonom, men valgte filmjournalistikken, før han begyndte at instruere sine egne film. Han debuterede som spillefilmsinstruktør i 1950.

Antonioni var kendt for sit udfordrende og fornyende filmsprog. “De elskendes eventyr” (“L’Avventura”) fra 1960 provokerede stærkt ved filmfestivalen i Cannes, fordi den startede som en spændingsfilm – en kvinde forsvinder, hendes veninde og kæreste leder efter hende – for derefter midtvejs fuldstændigt at glemme historien og i stedet koncentrere sig om en kærlighedsaffære. Det kritiske publikum buh’ede, mens andre forsvarede filmen, og Antonioni endte da også med at modtage Juryens Specialpris.

Michelangelo Antonionis internationale gennembrud kom med “Blowup” i 1966 med en ung David Hemmings i hovedrollen som fotografen, der måske – måske ikke – er kommet til at fotografere et mord i en park.

I 1995 modtog Antonioni en æres-Oscar, der blev overrakt af Jack Nicholson, som også har lagt et stort arbejde i at bevare Antonionis “Professione: Reporter” (1975) og få den genudsendt i instruktørens oprindelige udgave som “The Passenger” sidste år.

Antonionis sidste film blev et segment i filmanatologien “Eros”, som han lavede sammen med Wong Kar-wai og Steven Soderbergh i 2004.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Mercadian 16 år siden

Så skal vi vel ha' fyret en poll op med ham eller hva'?
If practice makes perfect, but nobody is perfect, then why practice?
Gravatar

#12 king b 16 år siden

Endnu en maestro er død. R.I.P.

Skriv ny kommentar: