James Bond-ekspert afslører store interne uenigheder vedrørende flytningen af “No Time to Die”.

Det var en overraskelse af de større, at Universal og MGM fredag aften besluttede at udskyde “No Time to Die” til 2021.

I dagene op til havde MGM således iværksat en intens kampagne med trailers, der forsikrede om, at “No Time to Die” ville få biografpremiere ‘This November’.

Kampagnen blev fulgt op af musikvideoen til Billie Eilish’ titelsang samt en helt ny podcast om “No Time to Die”. Dagen efter besluttede man at udskyde – hvad skete der?

Det afslører en journalist hos Bond-mediet MI6-HQ.com nu. Og det kræver en smule forklaring.

“No Time to Die” er produceret og betalt af MGM, men distribueres internationalt af Universal Pictures.

Det er altså MGM, der har investeret pengene i filmen, hvilket betyder, at MGM ikke kan sætte gang i en “Bond 26”, før “No Time to Die” begynder at sælge billetter – pengene er låst.

Universal har på den anden side som sådan ingen penge ude at flyve – det sker først som del af den store marketing-kampagne tæt på premieren.

Universal har således intet problem med at afvente udviklingen i biografmarkedet, der aktuelt er presset i bund.

Derfor var det MGM, som gik solo med de nyeste kampagne-initiativer, der insisterede på en premiere ‘This November’ – det skete uden om Universal.

Kort tid før traileren ville Universal mødes med MGM for at diskutere en række nye datoer – corona-situationen havde gjort en november-dato umulig, mente Universal.

MGM håbede dog, at traileren ville presse Universal til at fastholde premieredatoen. Men sådan gik det som bekendt ikke.

Læs også ‘Godt tegn til James Bond-fans: Frigiver musikvideoen til “No Time to Die”‘.

“No Time to Die” får biografpremiere den 2. april 2021.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 BlackJesus 4 år siden

Flot kaos af MGM
Gravatar

#2 [ikke godkendt bruger] 4 år siden

[Denne bruger afventer at blive godkendt til at deltage i diskussionen.]

Skriv ny kommentar: