Turner Network Televisions miniserie “Into the West” fra 2005, der blev produceret i samarbejde med Dreamworks, udsendes nu på R1 dvd.

Denne 12-timer lange serie, der handler om eventyret og udforskningen af det amerikanske vildnis, sammenstødet mellem to vidt forskellige kulturer samt den ihærdige søgen efter lykke i et nyt og ukendt land, hvor man søger at etablere en ny civilisation, blev vist på amerikansk tv i juni og sendes nu ud på dvd.

På rollelisten finder man bl.a. Matthew Settle (“U-571”, “Band of Brothers”), Skeet Ulrich (“Miracles”, “As Good As It Gets”), Michael Spears (“Dances with Wolves”, “Broken Chain”) og Gary Busey.

Hele miniserien kan erhverves i et 4 disc dvd sæt fra 4. oktober, og vil blive præsenteret i anamorphic widescreen og både have Dolby Surround 5.1 og Dolby Stereo 2.0.

Blandt ekstramaterialet vil man bl.a. kunne finde et interview med Steven Spielberg, der var executive producer på serien, et kig på brugen af indiansk sprog, en “The making of ‘Into the West'”dokumentar, slettede scener, og meget mere.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Toranaga 19 år siden

Denne serie er dræbende kedelig. Jeg så de første 3-4 afsnit, men gav så op.

Skriv ny kommentar: