Jon Favreau skriver som bekendt den kommende live-action-serie placeret i “Star Wars”-universet – nu afslører han tidslinjen. 

I 2019 lancerer Disney en egen streaming-tjeneste, hvor der blandt andet bliver premiere på en helt ny “Star Wars”-serie.

Og der bliver tale om en sequel til “Return of the Jedi” – eller prequel til “The Force Awakens”.

Handlinger er nemlig placeret syv år efter Battle for Endor – det afgørende slag i “Return of the Jedi” fra 1983.

Således foregår den kommende serie i tiden mellem Imperiets fald og dannelsen af First Order, der anført af Kylo Ren bekriger heltene i den nye trilogi med Rey, Finn og Poe.

Favreau har som skuespiller medvirket i animations-serien “Star Wars: The Clone Wars”, imens han også spiller en rolle i “Solo: A Star Wars Story”.

Aktuelt arbejder Favreau på Disneys live-action-udgave af “Løvernes konge”.

Sammen med MCU-filmene flyttes hele “Star Wars”-universet væk fra streaming-tjenester som Netflix og i 2019 til Disneys egen tjeneste.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 The one is back 6 år siden

maybe vi will see hvem snoke er

Skriv ny kommentar: