Den burde have været et sikkert hit. Filmen samlede Daniel Craig kort efter hans gennembrud som James Bond, Harrison Ford i en klassisk westernrolle og Jon Favreau på toppen efter succesen med ‘Iron Man’. Alligevel endte filmen som en af de mest bemærkelsesværdige fejlsatsninger fra 2010’erne – og i dag er den næsten glemt.
Da Cowboys & Aliens havde premiere i 2011, var forventningerne høje. Kombinationen af western og science fiction lød som noget, der enten kunne gå helt galt eller blive en ny franchise. Studierne satsede på det sidste.
Men projektet havde en lang og rodet tilblivelse.
Fra idé til Hollywood – til graphic novel?
Allerede i 1997 blev idéen solgt til Universal og DreamWorks – længe før den overhovedet eksisterede som færdig historie. Først næsten ti år senere blev den udgivet som graphic novel, hvilket genstartede interessen. I mellemtiden havde projektet været igennem flere instruktører, manuskriptforfattere og studier uden at komme tættere på realisering.
Da Jon Favreau kom ombord i 2009, ændrede det alt. Han havde netop bevist med Iron Man, at han kunne tage en relativt nichepræget idé og gøre den til en global blockbuster. Det gjorde ham til et oplagt valg til at løfte en titel som Cowboys & Aliens, der i sig selv lød som en gimmick.
Favreau valgte en klar retning: Filmen skulle tages seriøst.
Han ønskede at lave en klassisk western med troværdige karakterer og stemning – ikke en ironisk genreblanding. Derfor blev der filmet på location i New Mexico, og produktionen gik langt for at ramme en autentisk westernfølelse, selvom historien involverede rumvæsner.
Samtidig blev et imponerende hold samlet.
James Bond foran kameraet
Daniel Craig trådte ind i hovedrollen som den tavse outlaw Jake Lonergan, efter Robert Downey Jr. forlod projektet. Craig blev valgt netop på grund af sin mere rå og alvorlige tilgang, som også havde præget hans version af Bond.
Harrison Ford blev castet som den hårde kvægbaron Dolarhyde – en rolle, der skulle trække tråde tilbage til klassiske westernikoner som John Wayne. Olivia Wilde, Sam Rockwell og Paul Dano rundede et stærkt cast af.
Bag kameraet var holdet mindst lige så tungt: manuskriptet blev skrevet af blandt andre Alex Kurtzman, Roberto Orci og Damon Lindelof, mens navne som Steven Spielberg og Ron Howard var involveret som producere.
Alt pegede i retning af en storfilm.
Men allerede i udviklingen lå nogle af filmens problemer.
Ridserne i lakken
Manuskriptet blev skrevet og omskrevet flere gange af forskellige forfattere, hvilket gav en historie, der trak i flere retninger. Favreau forsøgte at holde fast i en seriøs tone, men selve præmissen – cowboys mod rumvæsner – var svær at balancere.
Resultatet blev en film, der aldrig helt fandt sin identitet.
Da Cowboys & Aliens ramte biograferne, var reaktionerne blandede. Mange roste produktionens kvalitet, skuespillet og ambitionen om at tage materialet seriøst. Men kritikken samlede sig hurtigt om historien og tonen.
Problemet var ikke idéen i sig selv, men hvordan den blev udført.
Western-delen fungerede til tider, og sci-fi-elementerne var teknisk veludførte. Men de to genrer smeltede aldrig rigtigt sammen. I stedet føltes det som to film, der kæmpede om pladsen.
Nogle kritikere beskrev det som en “middelmådig western koblet sammen med en middelmådig alienfilm”. Andre pegede på, at filmen netop manglede det, den forsøgte at undgå: selvironi.
Publikum var heller ikke overbevist.
Publikums manglende interesse
Filmen åbnede fornuftigt i USA, men ikke imponerende. Den endte med at indtjene omkring 174 millioner dollars globalt mod et budget på 163 millioner. Når markedsføring og distribution regnes med, blev det et klart økonomisk minus.
I årene efter er Cowboys & Aliens ofte blevet nævnt som en af de dyreste skuffelser fra sin tid.
Det mest bemærkelsesværdige er dog, hvor lidt den fylder i dag.
I modsætning til andre flopfilm har Cowboys & Aliens ikke opnået kultstatus. Den bliver sjældent genbesøgt, diskuteret eller genopdaget. Den eksisterer mest som en fodnote i karriererne hos dem, der var involveret.
Det er ellers ikke fordi, den mangler interessante elementer.
Den er et sjældent eksempel på en blockbuster, der bevidst forsøger at tage en absurd idé alvorligt. Den viser også, hvor svært det er at balancere tone i store studieproduktioner – især når flere kreative kræfter trækker i forskellige retninger.
Samtidig er den et billede på en tid i Hollywood, hvor studierne jagtede nye franchises i kølvandet på superheltebølgen. Alt med et unikt koncept og stærke navne kunne potentielt blive det næste store.
Men Cowboys & Aliens blev aldrig starten på noget.
I stedet står den tilbage som en påmindelse om, at selv de stærkeste ingredienser ikke garanterer succes. Et stort budget, en populær instruktør og et stjernespækket cast er ikke nok, hvis historien ikke hænger sammen.
Og måske er det netop derfor, den er blevet glemt.
Ikke fordi den var katastrofalt dårlig. Men fordi den var… middelmådig.
Og i Hollywood er det nogle gange det værste, en film kan være.
