Britiske Swipe Films er gået i gang med arbejdet på en ny dukke-spooffilm. Projektet, der hedder “Jackboots On Whitehall”, har et budget på 11 mio. kr. og tager et anderledes kig på Anden Verdenskrig.

Ved hjælp af specielle G.I. Joe-lignende actionfigurer fremstiller filmen, hvad der kunne have været sket, hvis Tyskland havde vundet luftslaget om England, men derefter blev besejret af skotterne ved grænsen til England.

Alan Cumming skal lægge stemme til Hitler, Tom Wilkinson er Goebbels, Richard O’Brien skal spille Himmler, mens Timothy Spall har fået rollen som Winston Churchill.

Rosamund Pike, Richard E. Grant, Sanjeev Bhaskar, Neil Newbon, Pam Ferris, Tobias Menzies og Hugh Fraser er også blandt den omfattende rolleliste.

Edward McHenry, som har skrevet filmen sammen med sin bror, Rory, får samtidig sin instruktørdebut med projektet.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: