Disney Sjov holder ikke på titel-rettigheder til Disney Plus.
Hvorfor er der hverken “Darkwing Duck”, “Luftens helte” eller det originale “Ducktales” på Disney Plus i Danmark?
Det spørgsmål har flere danske Disney-fans rejst i kølvandet på den danske lancering af Disney+ i sidste uge.
Én af teorierne går på, at Danmarks Radio har en eksklusiv aftale om rettighederne til udvalgte Disney-tegnefilm i Danmark.
Det bliver dog nu afvist af Jakob Stegelmann, der er en del af redaktionen bag DR-programmet ‘Disney Sjov’:
”Disney ejer alt, så alt hvad der er og ikke er på + er deres valg. DR kan hverken eje eller blokere disse serier. Det er kun første episode af ‘Bubbi-Bjørnene’, der mangler dansk lyd (tror måske, den er blevet væk, det sker),” skriver Stegelmann på Twitter.
Læs også ‘DR vil slå Disney Plus med comeback til Kaj og Andrea‘.
Nej, Disney ejer alt, så alt hvad der er og ikke er på + er deres valg. DR kan hverken eje eller blokere disse serier. Det er kun første episode af Bubbi Bjørnene, der mgl dansk lyd (tror måske den er blevet væk, det sker).
— Jakob Stegelmann (@JakobStegelmann) September 22, 2020
#1 The_Corrector 4 år siden